leatherdyke.cc

Det er et sart emne at kritisere, men det er på tide, at det bliver taget op. Ikke kun fordi at vi bliver nødt til at reevaluere tidligere feministiske fiaskoer, succeser og fremtidige mål, men fordi der er kvinder, som lider og yderligere vil lide, hvis vi ikke kritiserer vores egen institutionaliserede feministiske politik. Vi bliver nødt til at tale om den feministiske maskot: p-pillen.

 

I dag vil cirka 80% af alle kvinder have taget p-pillen i deres levetid, og mange af dem helt fra fra deres teenageår til overgangsalderen, med pauser indimellem for at få børn. Desværre er der ikke mange, der er klar over, hvor mange kvinder der lider af fysiske og psykiske sundhedsproblemer forårsaget af hormonel prævention såsom paranoia, angst, øget risiko for kræft, nedsat leverfunktion, depression, blodpropper, ændringer i sexlyst og infertilitet. Information skrev i 2011, at der hvert år dør i gennemsnit fem danske kvinder i alderen 15-49 år af en blodprop. Mellem tre og fire af de dødsfald tilskrives brug af p-piller. Den nye fjerde generation af p-piller er langt farligere end tidligere antaget, men alligevel udgør disse p-piller 84% procent af markedet. Dette skyldes intet andet end at medicinal-virksomheden Bayer reklamerer kraftigt for dem.

 

Der er tonsvis af forums på nettet, hvor kvinder fortæller om, hvordan de både fysisk og psykisk bliver påvirket af hormonel prævention. Følgende er fra en kvinde, der skriver om hvordan pillen påvirkede hende: ”Jeg er blevet paranoid, mistænkelig, ude af stand til at gå ud og mødes med venner og bekendte. ALT hvad min kæreste siger til mig, får mig til at græde, hvilket nu bare får ham til at råbe af mig, at jeg skal flytte ud, gå væk, osv. Jeg bebrejder ham virkelig ikke.” En anden fortæller om sine angstanfald, forårsaget af pillen: ”På grund af mine panikanfald udviklede jeg moderat binyretræthed… Jeg blev givet en pille, der berøvede mig min følelsesmæssige stabilitet og mentale sundhed i årevis.” I forbindelse med dette indlæg spurgte jeg to af mine veninder, hvordan de oplever det at ‘være på pillen’. Begge fortalte, at de havde oplevet psykiske ændringer, og en af dem var blevet nødt til at stoppe netop af denne grund. Vi hører tit om, hvordan p-pillen positivt ændrede kvinders sociale vilkår, men ikke hvordan den ændrede kvinder.

 

I et interview med det Britiske dagblad ‘The Daily Mail’ fortæller endokrinologen Professor Saffron Whiteheads fra St. George’s Hospital i London, at: ”det er fastslået, at østrogen og gestagen ændrer hjernens nervekredsløb, men i hvilket omfang dette påvirker humør, er svært at sige…Vi ved, at østrogen påvirker det limbiske system i hjernen, som er forbundet med humør, men forskere er ikke sikre på, hvor humør kommer fra. Hvad vi med sikkerhed ved, er at hormoner påvirker vores hjerner”. Hvad Whitehead i virkeligheden prøver at sige er, at vi i det hele taget ved meget lidt om, hvordan p-pillen påvirker vores mentale helbred, specielt over længere perioder.

 

Ikke nok med det, sexhormoncyklusen regulerer cirka 150 forskellige systemer i kroppen, der alle bliver undertrykt ved indtagelse af hormonel prævention, og som alle er indbyrdes forbundet til alle andre systemer i kroppen inklusive de endokrine, immunologiske og neurologiske systemer. Derfor påvirker p-pillen følgende: energiniveauer, hukommelse- og koncentrationsevne, stofskifteregulation, søvnniveauer, immunsystem, koncentration af vitaminer der kan bliver optaget i kroppen, kropstemperatur, vitaminfastholdelse m.m. Vi hører tit om hormonforstyrrende stoffer i fødevarer, rengøringsprodukter, plastik og hygiejneprodukter, som allerede er blevet taget af markedet, eller som folk konsekvent undgår. Selvom p-pillen er designet til at være et hormonforstyrrende stof, bliver det ikke engang nævnt i denne debat. Når det kommer til kvinders helbred, befinder p-pillen sig i den blinde vinkel.

 

I 1800-tallet anbefalede læger, at kvinder som var hysteriske, svære at omgås eller for seksuelt udadgående, skulle have en ovariektomi. Det at fjerne æggestokkene mentes at helbrede kvinder for disse problemer. Holly Grigg-Spall hævder, at p-pillen er en moderne udgave af dette fænomen; for at forhindre graviditet bliver æggestokkene lukket ned på aggressiv vis. Det højeste niveau af syntetiske hormoner for at lukke æggestokkene ned er givet til kvinder som en slags one-size form for ‘helbredelse’, mens de i deres månedlige pause fra pillen får en kunstig menstruation, så hele proceduren virker mere naturlig. Der er ingen biologisk eller medicinsk årsag til den månedlige falske ’designer-menstruation’.

 

Tit bliver feministiske værdier inkorporeret i selve handlingen af at tage p-piller, som for eksempel når det er fremført, at p-pillen giver dig ‘kontrol over din krop’. Men der er meget forskel på at tage kontrol over din krop og at lade farmaceutiske institutioner tage kontrol over din krop. Mange feminister så p-pillen som en revolution i ligestillingen mellem mænd og kvinder, men i virkeligheden har ikke-menstruerende kvinder aldrig passet bedre ind i den neo-liberale patriarkalske sociale orden: Kvinder er altid ‘på’, altid ‘parate’ og kan derfor deltage i forbrugerøkonomien uden pauser. Hvis vi fra starten tror, at den naturlige kvindelige cyklus er invaliderende både fysisk og psykisk, så kommer vi også til at tro, at dele af kvindekroppens funktion skal undertrykkes, så den passer fint ind i det nuværende socialøkonomiske system. Dette diskuterer Elizabeth Kissling for eksempel i sin bog ‘Capitalizing on the Curse: The Business of Menstruation’.

 

Jeg startede selv på pillen, da jeg var 14, og har nu været på den non-stop i næsten 15 år. Det var ikke fordi, at den skulle virke som prævention (selvom den et år efter endte med at gøre netop det), men på grund af uudholdelige menstruationssmerter. Det var da helt klart rart, at blive fri fra smerterne hver evig eneste måned, men jeg blev aldrig fortalt, at der var andre måder at blive fri fra dem på. Jeg mener ikke, at jeg kan sige, at jeg ‘valgte’ at tage pillen, men jeg kan heller ikke sige, at jeg som et sundt og raskt menneske protesterede imod at indtage en pille hver dag i 15 år.  Et år efter min konfirmation var det at begynde på pillen mest af alt endnu en overgangsrite – ‘Tillykke, du er nu blevet en lille kvinde’ (i hvert fald sådan en type kvinde som passer ind den nutidige samfundsorden). Et normativt ritual, som har alvorlige risici. Ifølge en undersøgelse af Guttmacher Institut tager 60% af kvinder p-pillen for andre grunde end prævention.

 

Fra feministernes side er der en evig hyldest til p-pillen. Jeg ser op til flere gange om dagen artikler, som hvis ikke de handler om hvor fantastisk p-pillen er, handler om nødvendigheden af præventions tilgængelighed med et tilhørende billede af en pakke p-piller. Behøver jeg at sige, at der findes andre former for prævention, end den der går ind og forstyrrer hele dit hormonsystem? Jeg er selv gået tilbage til det old-school kondom, mens jeg undersøger lidt omkring FAM-metoden (Fertility Awareness Method), som er en naturlig måde at spore ægløsning på, og som er op mod 99,4% sikkert (der er endda tilhørende app, der kan downloades!!!).

 

Imens feministerne har bedt til den farmaceutiske præventionsgud i cirka halvdelen af et århundrede, har den anti-feministiske pro-life højrefløj og religiøse ortodokse organisationer kapret argumentet mod hormonel prævention, hvilket betyder, at kritikken af pillen, er noget feminister skal tysse, argumentere imod eller ignorere. Som feminister (og i det hele taget som mennesker generelt) bliver vi nødt til at lytte til de kvinder, hvis oplevelser eller argumenter måske ikke lige ved første øjekast passer ind i den liberale eller venstreorienterede ideologi. Hvis vi ikke lytter, er der en risiko for at feminismen, som et politisk koncept og bevægelse, stagnerer.

 

Læsemateriale:

Bøger

Sweetening the Pill: How We Got Hooked on Hormonal Birth Control‘ af Holly Grigg-Spall udkommer d. 29 september 2013

‘The Pill: Are you Sure It’s for you?’ af Alexandra Pope & Jane Bennet.

The Doctor’s Case Against the Pill’ af Barbara Seaman

Capitalizing on the Curse: The Business of Menstruation’ af Elizabeth Kissling

 

Web

Sweetening The Pill

Red Tent Sisters

CeMCOR

 

Malise Rosbech

Malise Rosbech er bosat i London på sit ottende år. Hun blev færdig med sin Masters i Philosophy and Contemporary Critical Theory i 2011, hvor hun skrev sit speciale om materialistisk feminisme. I øjeblikket skriver hun indlæg for blandt andet det danske Modkraft og engelske Groundwork, mens hun arbejder på sin Ph,d.-ansøgning. Følg også Malise på Twitter, hvor hun bl.a. tweeter om feminisme under @MaliseRosbech.

1 kommentar

  1. Det finns många alternativ till de hormonella preventivmedlen. Den främsta, grunden, kunskap om fertiliteten. FAM eller som den också kallas Naturlig Familjeplanering, NFP eller Sensiplan. Kopparspiral, även små storlekar, tjejkondom, killkondom och de två moderna!!! silikonpessaren; slidpessaret Milex och cervixpessaret FemCap tillsammans med pessargelen Contragel grön, p-datorer, appar, eller fertiltietsmikroskop. LAM metoden om man ammar och sterilisering för både män och kvinnor. Man kan läsa om dessa i boken Grönt är skönt-miljösmart födelsekontroll http://www.adlibris.com Jag skulle vilja påstå att helt ofarliga, kvinnokontrollerade metoder som också innebär ett visst skydd mot könssjukdomar : tjejkondom, slidpessar och cervixpessar, kombinerat med kunskap om den egna naturliga fruktsamhetscykel är de mest feministiska, hälsosamma och miljövänliga sätten att undvika graviditet. Eller uppnå om det nu är det man vill. Kunskap om när man är som mest fertil, möjlighet att självinseminera med cervixpessar gör att vissa kan slippa IVF. Pessar kan också användas som menskoppar, givetvis även under samlag. Dessa metoder är INTE oldschool, de är framtiden, det mest moderna. Det är p-piller som är förlegat och gammaldags.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv