leatherdyke.cc

Som dansk delegationsmedlem til FN’s kvindekommission i New York sad jeg med stolt, rank ryg, da Danmark sammen med England var vært for et side event om hverdagssexisme. Med inspirerende indspark fra blandt andet den amerikanske maskulinitetsforsker, Michael Kimmel, og den engelske The Everyday Sexism Project-stifter, Laura Bates, blev der her talt åbent, alvorligt og sagligt om de udfordringer, som også de umiddelbart mest ligestillede nationer har med sexisme – noget vi desværre har uhyre svært ved herhjemme.

 

Inden min afrejse til New York var jeg knap så stolt over at være på det danske hold. En EU-undersøgelse havde netop udpeget Danmark som et af de lande, hvor flest kvinder har oplevet seksuel chikane og vold. Omkring mig blev undersøgelsens resultater instinktivt affejet som udtryk for, at ligestillede danske kvinder nok bare var mere tyndhudede end eksempelvis de østeuropæiske i bunden af listen. De lettiske kvinders måske hårdere hud lettede imidlertid ikke min bekymring. For uanset Danmarks placering havde 80% af de adspurgte danske kvinder stadig fået deres grænser overskredet ved seksuel chikane.

 

Feminismefrygten i netop formelt ligestillede samfund nævnte både Bates og Kimmel i NY som en af de største udfordringer for at tale om og på sigt bekæmpe hverdagssexismen kulturelt. I vores danske afdeling af Everyday Sexism Project har vi i løbet af projektets første leveår mødt mange forsøg på at skævvride debatten om emnet: ’I vil afseksualisere det offentlige rum’, får vi at vide. ’Må man så ikke flirte mere?’ lyder et ledende spørgsmål. ’Den klemte og primitive mand kan ikke navigere i dette overfølsomme, feminiserede samfund,’ er den bagvedliggende analyse, der både undervurderer mænds empatiske evner og overvurderer kvinders generelle magt. Og budskabet går klart igennem: hvis kvinder ikke vil fremstå som en flok snerpede mandehadere, må de hellere klappe den stramtandede kæft og kaste kræfterne over virkelige problemer.

 

Men det handler ikke om at frarøve mænd glæden ved at besynge og elske kvinden og hendes krop. Det handler om kvindens helt grundlæggende ret til at færdes frit i lige præcis den påklædning, hun ønsker – uden at blive mødt som en luns kød, der tilhører hvem end, der først får fat eller råber højest. Det handler ganske enkelt om retten til egen krop og retten til at blive behandlet seriøst som et ligeværdigt medmenneske med grænser. En ret de færreste mennesker vel kan have indvendinger imod?

 

Problemet er, at mange overser, hvordan den isolerede sexistiske morsomhed eller det enkelte numseklap indgår i en kulturelt indgroet nedladende og objektgørende grundtone, der omgiver den ene halvdel af befolkningen og ikke den anden. Og jo mere vi affejer problematikken og accepterer den type opførsel i samfundet, desto mere hårdhudede risikerer vi også at blive – ikke bare over for hverdagens sexisme, men også over for de mere alvorlige former for diskrimination og overgreb mod kvinder.

 

Egentlig ønsker vi jo bare at få almindelig respekt, anstændighed og en lille smule situationsfornemmelse ind i kønnenes daglige og som oftest dejlige samspil. Men hvis vi skal opnå det, er vi nødt til at kunne føre en åben dialog om kvinders oplevelser med hverdagssexisme – ikke kun til officielle arrangementer i det store udland, men også på hjemlig grund i vores fælles hverdag.

 

Indlægget er også trykt som leder i den seneste udgave af Kvinden&Samfundet, der denne gang behandler hverdagssexisme. Magasinet udkommer d. 2. juni 2014 og kan bestilles på følgende e-mailadresse: sekretariat@danskkvindesamfund.dk

 

Lisa Holmfjord

Lisa Holmfjord vil først og fremmest blogge om de væsentlige ligestillingsproblemer i Danmark. Lisa Holmfjord er socialrådgiver af profession og har primært beskæftiget sig med vold mod kvinder, siden 2001. Er i dag krisecenterchef for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Derudover er Lisa Holmfjord forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv