leatherdyke.cc

Hvad har kvindepissoirer, ubarberede armhuler og kønsneutrale børnehaver tilfælles?

 

For det første er det ofte de ord, der popper op i hovederne på folk, når man nævner ordet feminisme. For det andet er det de ord, der vidner om, at feminismen som politisk projekt har haft svært ved finde fodfæste efter rødstrømpernes kæmpesucces i 60’erne og 70’erne.

 

Har den da sejret sig selv ihjel? Eller har den bare spillet fallit?

 

Udtryk som ’champagnedrikkende elitefeminister’ og opdelingen i ’røde og blå feminister’ tyder i hvert fald på, at feminismen som massebevægelse ikke har held med at mobilisere en bred folkelig opbakning. I diskussioner med venner og veninder har jeg flere gange hørt, at det må skyldes, at den har overflødiggjort sig selv, og at vi i det senmoderne samfund simpelthen ikke har brug for de værdier, feminismen er eksponent for.

 

Jeg mener dog det modsatte.

 

I Danmark bliver cirka 29.000 kvinder udsat for vold i hjemmet og det estimeres, at der hvert år er cirka 3.700 kvinder, der voldtages eller forsøges voldtaget (1). Det er ca. 10 kvinder om dagen. Slut-shaming og hævnporno er alt for kendte fænomener, og er det ikke lidt som om kvinderne på undertøjsbutikkernes glittede reklamer altid henvender sig mere til din mandlige kæreste end til dig, kvinden, der faktisk skal købe det?

 

Jeg oplever, at det er et kæmpe paradoks at leve som ung kvinde i Danmark. På den ene side ses feminismen og debatten om ligestilling som mindre og mindre relevant, og på den anden side oplever jeg et tydeligt mønster af strukturel vold og sexisme baseret på køn.

 

Men noget ulmer. En ny bølge af feminisme er ved at melde sin ankomst. Denne nye bølge sætter netop fokus på sammenhængen mellem objektivisering og dehumanisering af kvinden og kvindekroppen og så mønsteret af vold, voldtægt og sexisme. Bølgen ses for eksempel i form af Emma Holten, der som modsvar på hævnporno fik taget nøgenbilleder af sig selv.

 

Nøgenbilleder, der viser kvindekroppen på en ny måde, nemlig sådan som vi kvinder selv ser og oplever den. ”Folk syntes jo, billederne var seksuelle, selv om de intet havde med sex at gøre. Det er mig, der børster tænder og sidder og læser en bog (2)”, og herved demonstrerer hun, hvor internaliseret og selvfølgelig seksualiseringen af den unge kvindekrop er blevet. Et andet eksempel er den nye internationale kampagne ’free the nipple’, der gør sig i at udstille samfundets dobbeltmoral i forhold til billeder af mande- og kvindebrystvorter. For hvorfor er det, at en kvindebrystvorte er så meget mere anderledes end en mandebrystvorte?

 

Og måske er det netop denne nye bølge af feminisme, der er brug for. Måske er det netop denne bølge, der kan samle folk på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og geografiske skel. For feminismen skal ikke skubbes til side som sekundær eller elitær.

 

Feminisme handler om reel ligeværd uagtet køn – og derfor er den så skide vigtig!

 

 

 

(1) og (2) Ung feminist: »Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«  (Politiken 15.03.2015)

 

 

 

Billedet er lånt her.

 

 

Frederikke Held Berg

Indfødt (stor)københavner og erklæret feminist med trang til kaffe og en forkærlighed for rødvinsbranderter. Til daglig studerende på statskundskab ved Københavns Universitet, hvor jeg siden sommeren 2014 har spidset ører til foredrag om Marx og Machiavelli og forsøgt at pløje mig gennem bøger om kommunernes opbygning. Alt imens jeg i et samfund fyldt med bøhmænd, speltmødre og alt for mange uintelligente stereotypiseringer prøver at finde den plads i verden, jeg kan kalde for min.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv