leatherdyke.cc

”Dette er for alle”, erklærede Tim Berners-Lee, da han startede World Wide Web i 1991, et budskab han gentog ved åbningsceremonien af den tredivte udgave af De Olympiske Lege, i London fra juli til august 2012.

På sin vis var Tims budskab rimelig passende, idet den tredivte udgave af sommerens Olympiske Lege for første gang kunne fejre, at atleter af han- og hunkøn var repræsenteret fra samtlige 204 deltagerlande.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, hvor stor opmærksomhed Legene har fået i det meste af verden. Her i Danmark har seertallene igen slået rekorder, og sommerens Lege blev den mest sete udgave nogensinde. I alt dækkede 20.000 pressefolk fra hele verden Legene i London, og Legene blev af denne grund en meget eftertragtet platform til at promovere diverse (humanistiske) budskaber ud over selve idrætten. Derudover har Legene måske verdens største publikum (man anslår at to milliarder mennesker så med).

Mens dette tal sandsynligvis er baseret på et skøn over, hvor mange af verdens mennesker, der har adgang til medier, så minder Verdensbanken os om, at der på den anden side lever flere end to milliarder mennesker for det, der svarer til to amerikanske dollars om dagen eller mindre (i henhold til 2005-priser). Dermed kan man forestille sig, at disse mennesker ikke har mulighed for eller ressourcer til at dyrke idræt, for ikke at tale om at kvalificere sig eller deltage i Legene. For dem handler livet om overlevelse, og de Olympiske Lege som et symbol på menneskehedens formåen, og ikke mindst teknologiske og fysiske udvikling, vil for stedse forblive uopnåeligt for disse medborgere, hvis deres levevilkår skulle forblive uændrede.

Pga. ulige adgang til skole og idræt samt fattigdom er muligheden for deltagelse i Legene per se ikke sikret for alle. Og Tim Berners-Lee erklæring om, at Legene skulle være for alle, forbliver dermed et ukvalificeret udsagn selv i dag. Derfra kan man konkludere, at korte og positive budskaber ikke er nok i sig selv, hvis man vil sige noget kvalificeret. For nok kan vi ønske, at alle skal have mulighed for at gå på internettet eller til idræt, men ønsket bliver ikke virkeliggjort derved. I stedet må vi gøre en indsats for at oplyse folk om, hvordan de kan forbedre deres liv i stedet for kun at sige, at noget er opnåeligt.

Alle de deltagende atleter har fået grundig vejledning og træning før de kunne nå så vidt at kvalificere sig og stille op til Legene. Hver atlet har en enestående baggrund og deres resultater er lige så enestående. Resultaterne kunne dog ikke fremkomme uden deres træneres vejledning. På den måde satte atleterne 86 nye rekorder i forskellige sportsgrene og discipliner. Dette var kun muligt med en stor indsats fra både atleten og træneren, under en velplanlagt træningsproces, hvor atletens evner udvikledes. Netop denne ”træningsmetode” er Martha Nussbaum en fortaler for.

Den angloamerikanske, feministiske filosof fra Harvard (modtager af over 30 æres-ph.d.er) udarbejdede sammen med den indiske økonom A. Sen en teori om livskvalitetens styremekanismer og, hvad individet selv kan gøre for at opnå et værdigt liv. Deres arbejde udspringer af det midlertidige problem, at verdensbefolkningen er blevet sundere, rigere og mere veluddannet igennem de sidste 40 år. Denne udvikling er dog forløbet ulige i forskellige verdensdele, idet nogle befolkningsgrupper oplever udviklingen i meget ringere grad, og der eventuelt er sket en forværring. Nussbaum og Sen erkender denne udvikling og forsøger at give et bud på, hvordan dette kan gøres bedre (hvis man midlertidigt accepterer de herskende globale vilkår og ressourcefordelingen) ved at tage udgangspunkt i begrebet eudemonia. Begrebet stammer fra Aristoteles’ praktiske etik, hvor man foreslår, at formålet med menneskets liv er udvikling og individets, der ønsker at leve i henhold til bestemte dyder, velfærd. Nussbaum påpeger, at livet ikke kan forbedres hvis man ikke:

A) er klar over at man kan (eller hvordan man kan) forbedre sit liv og levevilkår, og B) hvis man ikke har såkaldte Funktionelle Evner (Capabilities) som er nødvendige for et velfungerende liv.

Disse Evner er ikke nødvendigvis altid målbare, dog skal de ses som en hjælp til at opnå et værdigt liv (som Nussbaum baserer på den stoiske ide, fx bør man udvikle en læseevne for at læse, osv.). Nussbaum forsøger at få os til at erkende de evner, som vi i forvejen besidder, og de evner som vi skal prøve at udvikle for at leve et værdigt liv som minimum. Men netop dette er det særligt svære for de fleste af os, hvis vi ikke er klar over, hvilke evner vi kan eller bør udvikle for at skabe egen niche i samfundet, og på den måde forbedre vores liv. Egentlig bør vores forældre kende os så godt, at de kan vejlede os på dette felt, men det er ikke givet at forældrene selv har opnået denne erkendelse. Dernæst er folkeskolen en platform, hvor vores evner kan udvikles, men igen er det ikke en selvfølge for de børn, og ikke mindst piger, der ikke har mulighed for skoling.

Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng, men det er iøjnefaldende, at piger i mange udviklingslande ikke har adgang til skole og er underrepræsenterede i sporten, som OL i London tydeliggjorde. Således er verdens kvinder stadig kvantitativt underrepræsenteret i den øvrige sportsverden. Selvom, at alle deltagende lande ved OL i London, for første gang stillede op med atleter af begge køn, så var det ofte et hold bestående af en enkelt kvinde. Derfor er der stadigvæk ikke meget at råbe hurra for.

Men det burde ikke være så ulige. Succes i sporten giver en frigørelse, noget som de olymp- og paralympiske atleter allerede har opnået i større eller mindre grad. Det er således blevet hyldet eller på anden måde anerkendt af de to milliarder seere af de 14,6 milliarder dollars dyre Lege. Således kan folk, som ikke er ligeværdige eller lever et decideret uværdigt liv, opnå en forbedring i deres tilværelse ved at opdyrke deres evner, som Nussbaum forklarer.

Tennisstjernen Wozniacki og skistjernen Janica Kostelic er eksempler på kvinder, som har haft en utrolig støtte i deres fædre til at udvikle deres evner og er vigtige forbilleder. Men det kan i øvrigt overføres til alle mennesker i alle lande og situationer. Vi kan altid være i besiddelse af en central evne, der netop kan hjælpe os til at opnå noget eller på anden måde forbedre vores liv. Jo flere evner man er i stand til at identificere i sit kompetencerepertoire, desto flere nye evner vil man kunne bygge ovenpå og på den måde skabe en sneboldeffekt af nyttige evner, som ikke nødvendigvis skal kvalificere én til Legene i Rio i 2016, men som minimum skal bringe én et skridt foran i livet.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv