leatherdyke.cc

Hvorfor er det en selvfølge, at kristendommens gud skal være en mand? Debatten løb af sted i de danske og internationale medier, men historien om at Sverige ville gøre den kristne gud kønsneutral var fake news. Men hvad er problemet med, at en religions øverste guddom er kvinde, kønsneutral eller noget helt tredje/fjerde/femte/sjette? Fordi man de sidste årtusinder har defineret den kristne gud som værende mand, betyder vel ikke at dette nødvendigvis skal være gældende for de næste tusinder år? Med tanke på det officielle Danmarks fejring af det lutheranske reformationsjubilæum her i 2017 skulle man netop mene, at vi har en stærk tradition for at ændre vores tro, så den er tidssvarende med vores samtids idealer og værdier. I et demokratisk, dansk samfund i det 21. århundrede, hvor befolkningen bryder mere og mere fri af forældede kønsidentitetsbeskrivelser og kønsroller, burde den danske folkekirke (som af den danske Grundlov er hævet over alle andre trossamfund i Danmark) så ikke aktivt afspejle dette?

 

Flere danske medier og politikere har travlt med at udråbe Islam som kvindefjendsk og kvindeundertrykkende, men er de to andre monoteistiske religioner bedre? Biblens kvindesyn er ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Enten den dydige og adlydende kvinde eller den forræderiske og sexede kvinde, der straffes. Måske er det ikke så underligt, at religioner der udspringer af patriarkalske samfund indeholder misogyni, men i takt med verdenssamfundets udvikling burde religionerne så ikke også for længst have forlagt uligheden mellem kønnene? Måske de tre monoteistiske religioners fortsatte problem med kønslighed kommer sig af, at verdenssamfundet stadigvæk selv sidder grundigt fast i den patriarkalske tankegang?

 

Selv i et moderne, demokratisk land som Danmark behøver man ikke grave særlig dybt ned under overfladen for at få øje på uligheden mellem kønnene. Så mange centrale områder af vores samfund – politisk magt, lederskab, økonomi, sociale konstruktioner – er domineret af et bestemt køn – det mandlige. Selvom vi danske kvinder siden 1915 har haft stemmeret, er vi som køn stadigvæk underrepræsenteret, når det kommer til at træffe politiske beslutninger på vegne af befolkningen. Kommunevalget 2017 var endnu et klokkeklart eksempel på dette. Et mindretal af kvindelige kandidater stillede op, og et fåtal blev valgt. Vi – den almindelige dansker, politikerne, og medierne – kan alle blive enige om, at denne kønslige ulighed er et stort problem for vores demokrati. Men som problematikken med fåtallet af kvindelige topleder og bestyrelsesmedlemmer, så er vi rigtig gode til at tale om konsekvenserne, udforme og underskrive resolutioner, men når handling skal sættes bag ord, så mangler viljen.

 

Vi danskere himler med øjnene over Norges kvotelov for kvinder i bestyrelser. Vi danske kvinder skal bedømmes på lige vilkår med vores medbrødre. Det handler om vores kompetencer, og her spiller køn overhovedet ingen rolle. Det er idealet. Men er vi virkelig så naive, at vi tror, at en samfundsstruktur, der er gennemsyret af patriarkalske holdninger/fordomme, ændrer sig af sig selv? For fåtallet af kvindelige topchefer og bestyrelsesmedlemmer i Danmark viser tydeligvis en anden virkelighed. Er sandheden ikke, at når valget kommer ned til to kandidater med samme kompetencer, så afgør kønnet, hvem der får jobbet?

 

I TV2 News-programmet Besserwisserne blev det nævnt, at mens en mandlig politiker uden problemer kan hoppe i cykeldragt, så vil en kvindelig politiker aldrig kunne gøre dette, da vælgerne derefter vil fravælge hende som værende useriøs. På samme tv-kanal gik diskussionen i Presselogen om, medierne have for meget fokus på køn, når det gjaldt den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt – og diskussionsdeltagerne: tre mandlige chefredaktører og en kvindelig kulturredaktør. Når medierne skal bruge eksperter som kilder, så er de fleste af disse mænd. Og en tv-debat med ene kvindelige deltagere har jeg rigtig svær ved at huske, hvornår lige er sket, mens et debatprogram bestående af kun mænd er dagligdag. Og hvis der er en kvinde til stede, er hun så ikke ofte studieværten?

 

Vores nuværende ligestillingsminister Karen Ellemann var nærmest stolt af ikke at være feminist, da hun tiltrådte som minister. Naturligvis går hun ind for, at vi alle uanset køn har lige muligheder, rettigheder og frihed. Alt dét som feminismen netop handler om. I vores samfund er feminismen nærmest foragtet, men hvorfor? Vi taler om ligeløn for samme arbejde, mere barsel til fædrene, stoppelse af kønsdiskrimination, sexchikane, partnervold og partnerdrab, ændring af en patriarkalsk samfundsstruktur, der er intet her om had mod det mandlige køn eller krav om indførelsen af et matriarkat.

 

Vores olde- og tipoldemødre kæmpede sig til stemmeret. Vi danske kvinder i det 21. århundrede har mange rettigheder og muligheder, som vores formødre kun kunne drømme om, men hvorfor skal dette være endestationen for, hvad vi kvinder kan forlange som borgere i et demokratisk samfund? Der er stadigvæk mange områder i vores samfund, hvor kvinder er ulige, underrepræsenteret, underlagt dobbeltmoral og forældede kønsroller. Bør vi ikke alle sammen (uanset køn) gøre vores for at ændre dette? Hvis det moderne demokrati står for, at alle mennesker er lige og frie uanset race, køn, tro, seksualitet, og politiske holdninger, hvordan kan vi kalde os selv for et demokratisk samfund, når der er områder af vores samfundsstruktur som i praksis ikke efterlever dette?

 

Billedet er lånt her.

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Gitte Lindorff Hansen

Først i 30’erne, som har taget en cand.mag. i litteraturhistorie og nu er i gang med finde ud af, hvad den kan bruges til. Jeg kan rigtig godt lide at læse både skøn- og faglitteratur. Jeg interesser mig for kønsroller, ligestilling, sprogbrug, historie og så meget mere.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv