leatherdyke.cc

Blot 1,6 % af de mediedækkede sportsbegivenheder i 2009 var med kvindelige atleter, og den sølle procentdel som blev dækket, omfattede ofte emner som frisure, makeup og tøjvalg – emner, som ikke har nogen sammenhæng med kvindelige atleters præstation og talent. Det ironiske er, at en af de få sportsgrene hvor kvindelige atleter får en del mediedækning, og hvor de kvindelige atleter er bedst betalt, samtidig er dén sportsgren, hvor spillets længde, regler og uniform afhænger af dit køn. Velkommen til spillet tennis.

 

Fra 2014 til 2015 tjente Roger Federer 67 mio. dollars for at skyde til en tennisbold med en ketsjer. Det gjorde ham til den femte bedst betalte sportsudøver i verden, omgivet at 24 andre mandlige atleter med en indkomst på mellem 30 til 300 mio dollars på ét år. Først på plads nummer 26 var der østrogen at finde på listen i form af tennisspilleren Maria Sharapova med en indtjening på 29,7 mio. dollars. Der er altså MEGET langt igen på ligelønsområdet i forhold til kvindelige og mandlige tennisspillere, når Federer tjener omkring 37 mio. dollars mere end Sharapova.

 

Hér vil nogle skeptikere så prøve at tale mig til ro og retfærdiggøre uligheden med, at mændenes kampe består af fem sæt, i stedet for de tre sæt kvinderne spiller, og at manden derfor er på banen længere og skal præstere mere.

 

Jeg lader lige dén stå et øjeblik. For ja, du læser rigtigt, ikke engang reglerne for spillet tennis rummer ligeværdighed mellem kvinder og mænd! Alle fodboldkampe varer 90 minutter, lige meget om det er mænd eller kvinder, som spiller, ligesom alle håndboldkampe, basketboldkampe og distancer i svømning og løb er ens for begge køn. Men når kvinderne spiller tennis, spiller de kun tre sæt, mens mændene spiller fem. Hvorfor er det sådan? Kvindelige tennisspillere gøres til slags andenrangsspillere, for med forskellen i antallet af sæt, tydeliggøres unægteligt en forskel mellem kønnene. Udover den markante forskel i lønninger kønnene imellem, er der altså også en forskel i spillets vilkår for henholdsvis mænd og kvinder – og dette er selvom flere kvindelige topspillere har udtalt, at de ikke har noget problem med at spille fem sæt.

 

Tilbage til skeptikerne. For ja, faktum er, at mandlige tennisspillere er på banen længere. Og dét er der ikke kun en økonomisk gevinst ved. Når de mandlige tenniskampe er længere, og der er fem sæt i stedet for tre, så har mændene også større chance for at gøre comeback i en kamp og vinde, selvom de startede med at være bagud. Den samme mulighed har kvinderne ikke. Jeg undrer mig faktisk over, hvordan i alverden kvinderne kan acceptere denne tydelige ulige behandling, som kun er baseret på spillernes køn og have det fint med at spille tennis under disse forhold.

 

Især fordi kønsdiskriminationen ikke stopper dér. For det er ikke kun selve spillet tennis, som stinker af ulighed mellem kønnene. Hele mediedækningen af kvindelige tennisspillere er så sexistisk, trættende og nedværdigende. Kvindelige tennisspillere skal gang på gang finde sig i, at deres påklædning og støn under kampene bliver seksualiseret. I mange andre sportsgrene – også dem med en ketsjer – spiller kvinderne i shorts og t-shirt, ligesom de mandlige spillere. Men i tennis spiller kvinderne i miniskirts, og hvis du på Google skriver ”female tennis…” behøver du ikke skrive mere, før Google som tredje hit foreslår dig ”female tennis player underwear” og præsenterer dig for en milliard billeder af kvindernes bagdel, alt imens de spiller en tenniskamp.

 

Hvis du googler ”female tennis stars” får du blot én sober rangliste fra Wikipedia, resten er ranglister over de mest sexede eller hotte kvindelige tennisspillere. Googler du i stedet ”male tennis stars”, bliver du præsenteret for diverse ranglister over bedste mandlige spillere – og blot én liste som vedrører deres udseende.

 

Det er foder til min lattermuskler, at den højest betalte kvindelige atlet er tennisspiller. Jeg undrer mig over, at den sportsgren hvor kvindelige atleter får mest mediedækning og bliver bedst betalt i sportsverdenen, samtidig er en sportsgren, hvor spillets forudsætninger afhænger af dit køn, og hvor der florerer så meget sexisme. Er det en form for syg joke, som vi kvinder ikke forstår? Eller måske snarere et generelt udtryk for, at der stadig er forskel på, hvordan vi ser på og værdisætter mænd og kvinder – også når det kommer til den atletiske verden.

 

Billet er lånt her.

 

 

Elise Ghorbani

Feminist, ateist, humanist, socialist og naturalist. Jeg er opvokset i Odense, i et varmt hjem, hvor mine livsopfattelser i en tidlig alder blev anerkendt og udfordret af mine forældre. Har boet i Italien, London, Thailand og København. Bor nu omkring Ramløse, er 28 år og har 2 skønne børn med en charmerende englænder.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv