leatherdyke.cc

Jeg kan ærligt talt ikke forstå, hvorfor det tog mig så lang tid, før jeg begyndte at identificere som feminist. Især fordi det, at jeg nu kalder mig selv feminist, ikke har ændret på noget som helst. Eller har det?

 

Jeg har inderst inde de samme holdninger, som jeg altid har haft; jeg mener, at alle mennesker burde være lige, og at ingen skal behandles anderledes (positivt eller negativt), fordi de tilfældigvis er af et bestemt køn.

 

Forskellen ligger nok ikke i de holdninger, jeg har, men derimod hvorvidt og hvordan jeg udtrykker dem. Før holdt jeg tit mine tanker for mig selv og protesterede ikke, hvis nogen udtalte sig sexistisk eller undertrykkende, om det så var direkte eller indirekte. Jeg sad måske og tænkte NEJ for mig selv, men der skulle meget til, før jeg sprang op og irettesatte nogen eller startede en diskussion. Her skal det også siges, at jeg altid har været indadvendt og konfliktsky – men det er jo ikke en gyldig undskyldning.

 

Men nu hvor jeg har en sag, noget at kæmpe for, er det pludselig meget nemmere at tage mig sammen og tale for min sag. Det er som om, det er lettere at stå ved sine holdninger, når de passer ind i et større billede – og når man har fundet en masse andre mennesker, der har det på samme måde.

 

Det hele blev dog ikke straks nemt, bare fordi det gik op for mig, at jeg er feminist. For selvom jeg alle dage har tillagt min mavefornemmelse stor betydning, er det nu i højere grad end før, ikke kun her at jeg skaber meninger. Jeg tænkte mig selvfølgelig også om før – men nu er jeg nødt til at vende sagen i hovedet, måske se hvad andre synes og deres begrundelser, før jeg er helt sikker i sagen.

 

Der er desværre mange punkter, hvor jeg tidligere hjerneløst fulgte mainstreamholdningen, før jeg tog mig sammen. Et af disse er den engelskklingende ”slutshaming”, idéen om at kvinder burde holde sig tilbage seksuelt, og at promiskuøse kvinder har fortjent at blive omtalt nedsættende – groft sagt. Når man ser det sort på hvidt, lyder det meget hårdt (og det er det!), men det sniger sig hurtigt ind på en, uden at man lægger mærke til det. Før gik jeg trods alt ikke rundt og gav prædikener til disse kvinder – men jeg deltog mere end én gang i sladder. Sladder, der både diskuterede og fordømte piger/kvinder, der havde haft sex med, hvad gruppen syntes var ”mange”. Når jeg nu tænker tilbage, har jeg desværre ikke nogen bedre undskyldning, end at alle de andre også gjorde det. Jeg tænkte simpelthen ikke over det dengang, men det gør jeg ved gud grød nu.

 

Nu er det især ét simpelt spørgsmål, der er centralt i, hvordan jeg finder frem til min holdning til et emne, og som også hjælper mig med at få øjnene op for skjult sexisme. Det spørgsmål er: ”Er det sådan for mænd?”, med tilføjelsen: ”– og er det okay?”. Hvis man ser på eksemplet med ”slutshaming”, kan man vist hurtigt komme frem til et svar: Nej, det er IKKE det samme for mænd. Umiddelbart er det direkte modsat; mænd kan risikere, at de bliver fordømt, hvis de ikke er seksuelt aktive. Det er også nemt at komme på et svar til den anden del af spørgsmålet; det er ikke okay, at det er sådan – hverken for mænd eller kvinder.

 

Det er her vigtigt at huske to ting. For det første er feminisme ikke et spørgsmål om ét køn mod et andet, men derimod om sammen at frigøre alle køn. For det andet handler feminisme om at forholde sig til mennesker som selvstændige individer, ikke bare som mænd eller kvinder. Man skal aldrig tro, at man ved alt om en person, bare fordi de er af et bestemt køn – kønnet er kun ét aspekt af en person, og i en ideel verden ville det efter min mening endda være et ret ubetydeligt aspekt.

 

 

photo credit: Placida via photopin cc

 

 

Sara Nielsen

Mit navn er Sara, jeg er en kvinde i midten af tyverne, jeg bor i Aarhus, og jeg er feminist. Det gik først for nyligt op for mig, at jeg egentlig har været feminist hele livet – i en skæg hybrid imellem en ahaoplevelse og et antiklimaks. Nu prøver jeg så at føle mig frem for at finde ud af, hvad det at være feminist betyder for mig.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv