leatherdyke.cc

Vi scanner os frem til fostres anatomi, holder baby showers og tildeler dem et køn, når de fødes. Vi iklæder nogle børn bukser med blå elefanter og kalder dem drenge, og vi iklæder andre børn kjoler med blomster og kalder dem piger. Vi har forskellige forventninger til disse kønnede børn. Vi opdrager dem forskelligt, og vi har bestemte holdninger til, hvordan man er ’rigtig dreng’, og hvordan man er ’rigtig pige’.

 

Vi opdrager vores børn som ciskønnede, heteroseksuelle mennesker, og forventer, at vores børn reproducerer sig med en person, der ved fødsel er tildelt et modsat køn.

 

Undersøgelser viser, at stereotype fremstillinger, forventninger og forestillinger trives i bedste velgående. Dette er et nærværende, samfundsrelevant problem – ikke bare for LGBTQ+-personer (børn som voksne), men også for de børn der ikke passer ind i de snævre rammer for udfoldelse af køn.

 

Daginstitutionerne spiller en væsentlig rolle i både dannelse og forebyggelse af heteronormative forestillinger. Stereotype opfattelser til vore medmennesker bidrager til at reproducere et binært kønssystem, hvor mennesker mødes og aflæses i kategorierne ’kvinde’ eller ’mand’. Forskningsundersøgelser viser, at børn med bestemte biologiske køn mødes af pædagogerne med forskellige forventninger, og derfor behandler pædagogerne også børnene forskelligt. Ligeledes viser undersøgelser, at stereotype kønsroller er dominerende i danske børnehaver, og de peger samtidig på, at den pædagogiske praksis bidrager til at holde børnene i kønsrollebevarende mønstre. Disse heteronormative forestillinger indsnævrer altså børnenes handlemuligheder og afskærer dem fra særlige aktiviteter, identiteter og læringsmuligheder.

 

Pædagogisk praksis, der bygger på den heteronormative forestilling, bidrager til at afskære barnet nogle muligheder på grund af dets tildelte køn. Således lærer børnene nogle sociale koder, som eksempelvis at drenge leger vilde lege, og piger leger stille lege. Disse sociale koder er ikke bare medvirkende til at begrænse børns udfoldelsesmuligheder på baggrund af det køn, de fik tildelt ved fødslen, men skaber også den virkelighed, børnene færdes i.

 

Så møder pædagoger og lærere børn og unge stereotypt, jamen så bliver de stereotype.

 

Omgivelsernes forventninger til drenges og pigers kønnede adfærd er medvirkende til at skabe marginalisering og stempling af de børn, som ikke passer ind i de traditionelle rammer og forventninger til, hvordan en ’rigtig pige’ er, og en ’rigtig dreng’ er. For de børn der rent faktisk formår at holde sig inden for de kønsmæssige rammer af selvfølgeligheder for, hvad en ’rigtig pige’ er, og hvad en ’rigtig dreng’ er, begrænser selvfølgelighederne børnenes værensformer og udfoldelsesmuligheder for andre måder at være barn på.

Det kan blive et socialt problem, lige så snart der opstår normaliseringsprocesser, som ikke kan rumme kønsdiversitet, men som derimod snarere ekskluderer og marginaliserer bestemte kønnede børn.

 

Men hvad kan vi gøre ved det?

 

Jo, vi skal skabe bro mellem forskning og praksis. Vi skal i samarbejde udvikle nye metodiske redskaber til i fællesskab at nå målet om at skabe inkluderende og mangfoldige dagtilbud. Vi skal forstå og anerkende hinandens forskelligheder. Vi må skabe fællesskaber, hvor der er plads til mangfoldighed og anerkendelse i forhold til krop, køn og seksualitet.

Så lad os anerkende, at kønnede strukturer spænder ben for børn og unges udvikling, trivsel og læring. Lad os normstorme de kønnede strukturer vores daginstitutioner og skoler er gennemsyret af. Lad os stille spørgsmålstegn ved stereotype diskurser og normaliserende handlinger. Lad os anvende normkritiske perspektiver på køn og seksualitet i det praktiske pædagogiske og didaktiske arbejde i daginstitutioner og skoler. Først derigennem kan vi nedbryde stereotype opfattelser af køn og seksualitet.

 

 

REFERENCER
Eidevald, Christian (2009) Der finns inga tjejbetämmare – Att förstå kön som position i förskolans vardagsrutiner och lek. Jönköping University. School of Education af Communication.
Gransell, Leyla & Henning Hansen (2009) Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. CASA.
Guasp, April, Anne Gammon & Gavin Ellison (2013) Homophobic hate crime. The gay British crime survey 2013. Stonewall & YouGov.
Guasp, April, Gavin Ellison & Tasha Satara (2014) The teachers’ report. Homophobic bullying in Britain’s schools in 2014. Stonewall & YouGov.
Katz, Anja, Didde Margrethe Lønne & Ole Møller Markussen (2011) Rapport om behovet for viden og indsatser for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. LGBT Liv & AIDS-Fondet.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (25-05-16) Lige muligheder for drenge og piger i uddannelsessystemet.
http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Ligestilling/2016/160525-Lige-muligheder-for-piger-og-drenge-i-uddannelsessystemet
Olesen, Jesper, Kenneth Aggersholm & Jette Kofoed (2008) Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven. Danmarks Pædagogiske Universitet, Århus Universitet.
Thorsen, Ida Marie (2016) Hvad forventer du af mit køn? – En kvalitativ undersøgelse af børns og voksnes konstruktion af køn i børnehaven. Institut for Sociologi og Socialtarbejde. København: Aalborg Universitet.
UNESCO (2016) Out in the Open. Education sector responses to violence based on sexual orientation and gender identity/expression. Summery Report. Frankrig, Paris. UNESCO.
UNESCO (July 2016) Call for Action by Ministers. Inclusive and equitable education for all learners in an environment free from discrimination and violence. UNESCO.
Wahlström, Kajsa (2005) Piger, drenge og pædagoger: Ligestillingspædagogik i praksis. København: Forlaget Børn & Unge.

Billede lånt her.

Ida Marie Thorsen

Jeg er uddannet cand.soc. i socialt arbejde med speciale i Køn i Pædagogik, og selverklæret feminist. Jeg er pjattet med min cykel, mine vandresko og at padle rundt i kajak, og så er jeg er bosat i København med min kæreste, men drømmer våde drømme om livet i træsko. Min motivation for at engagere mig i samfundsdebatten bunder i, at jeg i min dagligdag møder mange stereotype diskurser om køn og seksualitet, som uhensigtsmæssigt sætter folk i bås. I det lys, ønsker jeg at bidrage til, at vi får en nuanceret debat omkring de sociale problematikker der knytter sig til de hegemoniske diskursive kønskonstruktioner.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv