leatherdyke.cc

Jeg husker første gang, jeg havde seksualundervisning. Ikke fordi jeg lærte så meget, som jeg ikke vidste i forvejen, for mine forældre havde gennemgået de overordnede ting med mig før, og på det tidspunkt havde jeg generelt en større interesse i biologi – især den menneskelige krop. Alligevel husker jeg den lektion ret tydeligt, fordi det var første gang, jeg fik mere specifik viden omkring begrebene ”mødom” og ”jomfruhinde”. Begreb som nær havde fået mig til aldrig at ville have sex.

 

Og er der nogen, der virkelig kan bebrejde mig? Vi fik basalt set at vide, at der var noget, der skulle rives i stykker oppe i os første gang, vi havde sex, og at det ville komme til at gøre ondt. Ikke for noget, men det er ærligt talt en elendig salgsteknik i forhold til at skulle få mig til at have sex. I sidste ende gik det nu alligevel sådan, at jeg fik mig en kæreste og gerne ville gå lidt videre end bare at gnave kranier, så jeg var lidt indforstået med, at det ville komme til at gøre ondt.

 

Sagen er bare, at det gjorde det ikke. Følelsen af noget der sprængtes eller blev revet itu kom aldrig. Intet af det var ubehageligt. Sært og lidt akavet, uden tvivl, men ubehageligt, overhovedet ikke. Og jeg kunne ikke lade være med at undres over det, når nu jeg altid havde fået at vide, at det ville komme til at gøre ondt. Dog indrømmet, at jeg ikke undredes så længe over det, fordi sex åbenbart var ret rart for mig, så jeg ville da hellere bruge tid på at udforske den del af det lidt mere grundigt end at undres over noget, som jeg dengang konkluderede var enten en forhøjet smertetærskel eller en effekt af at have været svømmer i flere år.

 

Det var ikke før sidste år, da jeg var blevet en integreret del af tumblr-samfundet, især den feministiske del, at jeg faldt over en del posts, der påpegede, hvor lidt korrekt eller uddybende information, der faktisk gives om kvindelige kønsorganer i skolers seksual- og biologiundervisning. En god del af de posts kom f.eks. ind på, hvordan der umiddelbart kun snakkes om seksuelt klimaks i forbindelse med mandlig ejakulation, og hvordan der er utrolig meget viden om mandlig anatomi på det punkt, mens undervisningen om kvindelig anatomi mildest talt kan beskrives som manglende. Disse ting kan jeg nikke genkendende til for, ja, jeg hørte da om, hvordan mænds sædceller sammen med kvinders ægceller skabte liv og om sikker sex med kondomer, men jeg erindrer ikke megen tid brugt på at forklare om, hvordan kvinder kunne stimuleres korrekt og derved opnå orgasme eller som minimum blive seksuelt opstemt. Udtrykket ”at blive våd” lærte jeg først om ved at læse brevkassen i Vi Unge.

 

Men den post, der slog mig hårdest, var den, der beskrev, hvordan mange skoler stadig giver indtryk af, at kvinder har en hinde, der skal sprænges for, at en mand kan trænge ”ordentligt” ind, når der åbenbart er tale om en membran, der enten omgiver eller delvist dækker skeden, OG at denne vil udvide sig ved seksuel opstemmelse. Den eneste måde, den kan få rifter på, er ved indsættelse af objekter, uden at skeden er ”klargjort” til dette, f.eks. tamponer, fingre eller andet. Kort sagt, hvis kvinden faktisk er klar til samleje, både mentalt og fysisk, så bør hun ikke få ondt eller bløde første gang.

 

Den post opdagede jeg første gang i foråret 2013, og først nu i februar 2014 ser jeg et magasin, Tidens Kvinder, bringe en artikel om den såkaldte ”kønskrans”, det nye navn som vi faktisk burde kende vores mødom under, fordi det beskriver den langt mere præcist end ordet ”jomfruhinde”. Nu er der faktisk kommet fokus på det herhjemme, og det føles mere naturligt for mig at skrive om det i et vagt håb om, at folk faktisk hører efter.

 

Hvordan skulle vi kunne vide alt dette, når uddannelsesinstitutionerne i dette land enten fejlinformerer børn og unge om, hvordan kvinder hænger sammen mellem deres ben eller vælger at udelade det for at sætte fokus på reproduktion og kønnenes roller i forhold til dette, hvorved kvinders velbehag tilsidesættes, fordi hvorvidt vi kommer eller ej under sex, ingen indflydelse har på vores evne til at blive gravide, hvorimod graviditeten mere eller mindre er forårsaget af mandens klimaks og efterfølgende udløsning.

 

Det kan ikke være rigtigt, at vi skriver 2014, og der stadig kun er fokus på reproduktion i seksualundervisningen. Sex er meget mere end et middel til at sikre vores arts overlevelse, og der burde være mindst lige så meget fokus på

 

  • Seksuelt samtykke – et manglende nej er ikke det samme som et samtykkende ja, og nej betyder ikke ”overbevis mig”. Hvis du skal overtale en anden person til at have sex med dig, og personen i sidste ende siger ja, fordi de ikke orker at diskutere det med dig, er det teknisk set stadig seksuelt overgreb.
  • LGBT-sex – en del LGBT-folk ved allerede fra en tidlig alder, at de er ”anderledes”, når det kommer til, hvem de er tiltrukket af. Hvorfor er der ikke flere skoler, der inkluderer information om dem og hvordan de kan have sex? Her kan vi så også komme ind på, hvad de forskellige seksualiteter, såsom biseksuel og aseksuel, betyder.
  • Kvinders anatomi og nydelse – de hedder klitoris og g-punkt. Det er ikke rubiks-terninger, kom i gang!

 

Det faktum, at Tidens Kvinder skriver om det, giver mig en smule håb om, at vi bevæger os ind i en tid, hvor det faktisk er muligt at lære de korrekte ting allerede fra barnsben og ikke ende med at tænke: ”Skulle det ikke gøre ondt det her?”

 

Mia Jensen

Et styks 23-årigt fandenivoldsk kvindemenneske, som lider af kronisk skrivefeber og grundet sit temperament burde være blevet født som rødtop, ikke blondine. P.t. multimediedesignerstuderende på Erhvervsakademi Sjælland og derefter litteraturvidenskab. Desuden blogger på www.nekomcevil.wordpress.com som er dedikeret til hendes egne værker og hendes sygelige trang til at analysere bøger, albums og film. LGBT-aktivist, inkarneret headbanger og omvandrende stavekontrol.

1 kommentar

  1. Hvor er det godt du tager det emne op, det skal bare tages op igen og igen. Jeg er en kvinde der først for 1 ½ år siden blev fysisk kvinde mellem benene, så der er meget der skal undersøges og føles 😉 Jeg har haft meget ud at bogen ”Kvinde kend din krop” så den vil jeg gerne anbefale til alle: http://www.kvindekenddinkrop.dk/, kan også anbefale Billeder fra Kussomaten, hvor forskellige se vi dog ud: http://www.kvindekenddinkrop.dk/kkdkpix.html
    Jeg var til et arrangement 8. marts med ”Kvinde kend din krop” bogprojektet, hvor en jordemoder fortalte at tegninger af kussen ofte var misvisende, fordi urinrørsåbning ofte var tegnet for langt væk fra skeden, tak for den oplysning, for så ved jeg hvorfor kirurgen har valgt den placering han har, nemlig den rigtig.
    Det har inspireret mig til et projekt ”Transkvinde kend din krop” http://malene.lykkemalene.dk/#post27

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv