leatherdyke.cc

Der findes enormt meget retouchering på kvinden i vores mediesamfund. Den stereotypt smukke kvinde på coveret af magasinet og seje træningskvinder, som fylder diverse magasiner og sociale forrums er eftertragtede og bliver anset som idealerne lige nu. Denne skønhedskultur er med til at reducere kvinder til definitioner – hvem der kan betragtes som smukke, og hvem der ikke kan. Når vores samfund udelukkende fremstiller én bestemt form for skønhed, så udelukker det resten – og dermed udelukkes også de, som ikke ligner supermodeller med vaskebræt og lange stænger.

 

Denne skønhedstendens er ikke nødvendigvis noget, som vi føler, at vi har mulighed for at gøre en ende på. For når vi først har lært en vis skønhedsformel, så er den også svær at modsætte sig. Jeg ved, at mange finder det moderne kvindeideal håbløst, men alligevel kan mange af os ikke lade være at jagte det og drømme om det. Personligt har det også påvirket min egen opfattelse af mig selv, min krop, mit værd – og om det hele mon kan leve op til standarden. Og det er altså udmattende at leve i en tid og i et samfund, hvor alle kroppe og ansigter ikke kan blive betegnet som gode nok.

 

Skønhed er i vores samfund i høj grad med til at definere os i forhold til vores omverden, og hvordan andre mennesker føler om os og derved behandler os. Vi må desværre også indse, at skønhed er en anselig fordel, når det kommer til så mange andre aspekter af vores liv, hvor skønhed i virkeligheden slet ikke bør fylde noget.

 

Det kan godt være, at nogle vil påstå, det hele bare er klynk, og vi i virkeligheden bør vende kinden til tidens skønhedsræs. Men jeg syntes i virkeligheden, at det er problematisk, at jeg lever i et samfund, hvor mine medmennesker føler, at de har ret til at kommentere og dømme andre menneskers fremtræden og udseende. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at understrege, hvorfor der i virkeligheden ikke findes nogen formel på skønhed.

 

Skønhed er kulturelt betinget. Hvad der bliver anset som en smuk og tiltrækkende kvinde herhjemme, vil ikke nødvendigvis være det andre steder i verden. Derudover har skønhedsidealet gennemgået en massiv forandring bare inden for vores egen kultur. Det er helt naturligt, at tiderne skifter på denne måde, men derfor er det også nyttesløst at skulle indprente en bestemt idé omkring, hvad der er smukt. Vores opfattelser af skønhed varierer meget fra sted til sted, og den har varieret gennem hele historien.

 

Vores forestillinger omkring skønhed er tillærte; hvad vi fra samfundets side lærer er smukt, vil vi også selv opfatte som smukt. Men en tværkulturel og endelig definition på skønhed er en umulighed. Herhjemme ved vi udmærket, hvad der for tiden betragtes som attraktivt og smukt; nemlig den trænede og sunde kvinde med de rigtige former og de symmetriske ansigtstræk. Dette kan selvfølgelig variere inden for vores fælles oplevelse af, hvad der er smukt. Nogle mennesker mener ikke, at den slags er attraktivt.  Men set i et bredt perspektiv, er det i høj grad dét generelle skønhedsideal, der florerer i vores samfund lige nu.

 

Et konkret eksempel på en kulturel forskel på skønhedsidealet er girafkvinden. Girafkvinden er betegnelsen for de kvinder (mest udbredt i Burma og Thailand), der forlænger deres hals ved hjælp af messingringe. Pigerne får allerede påført deres første ring i 5-års alderen. Derefter kommer der flere og flere ringe på, og dette strækker halsen og sænker skulderne. Hvis man fjerner ringene, vil deres hoved falde forover. Inden for denne specifikke kultur er dét skønhed.

 

Skønhed er altså ikke genetisk bestemt. Der er ingen genetiske faktorer, der afgør om du er smuk. For skønhedsbegrebet er en illusion. Definitionen på skønhed eksisterer ikke. Det er en kulturel afspejling. Hvad vi opfatter som smukt har at gøre med det miljø og den kultur, som vi er opvokset i.

 

Det er værd at huske på næste gang, vi bombarderes med dumme kommentarer og unødige fremstillinger omkring, hvad nogle mennesker anser som skønhed. For i vores samfund er der alligevel behov for, at du er din egen. Skønhedsidealerne er under konstant forandring, præcis ligesom alt andet, og de forskellige tendenser varer derfor højst sandsynligt ikke ved. Det smukke, det perfekte, er i virkeligheden ikke et faktum. Alle kroppe er gode kroppe.

 

Billedet er lånt her.

 

 

Amalie Birch

Er en ung energisk pige med et medfødt 70’er-sind. Jeg har en kærlighed til sloganet ”Ingen kvindekamp uden klassekamp”. Jeg er desuden ny, men nysgerrig i forhold til den moderne ligestillingsdebat og beundrer af rødstrømpebevægelsen.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv