leatherdyke.cc

Fordi kvindekroppen altid synes at være skydeskive for kritik i medierne, hvad end det er på grund af offentlig amning eller et ”vadge flash”, har jeg brug for at gøre lidt op med den kropslige skam, vi gennem hele livet vokser op med.

 

Tabloidpressen har altid fascineret mig. Ikke grundet historierne eller modetipsene, men snarere hvor meget man kan få et så tomt indhold til at fylde. Hvor mange sider man kan fylde med en historie om, at et celeb-par har slået op, eller at en eller anden kendt person det ene øjeblik er for tyk og det næste øjeblik for tynd.

 

Noget, der især har væmmet mig er, hvordan kulørte blade i mange tilfælde har flere sider dedikeret til en eller flere kendisser, oftest kvinder, der ved et uheld blottede deres skamlæber på vej ud af en bil, eller deres top smuttede lidt til siden, da de lænede sig fremad, så en af deres brystvorter kom til syne, og tilfældigvis var der en paparazzi i nærheden.

 

Og som om det ikke var slemt nok, at de kvinder krænkes på den måde, så er billederne som regel ledsaget af en lille tekst, der fortæller, hvor oprørende det er, at de sådan viser deres kønsdele til gud og hver mand. At de skulle skamme sig over det. De latterliggøres for at have det samme, som alle andre, der er født som kvinder.

 

Kun få gange har jeg set historier, der involverede deres mandlige kollegaer, der blottede sig, og oftest, når de endelig kommer i bladene, er det ikke selve nøgenheden, der fokuseres på, men mere den druktur der har resulteret i det eller, at de ikke lige tænkte på, at deres hotelvindue ikke er afskærmet. Nogle gange lovprises de endda for, hvor veludrustede de er.

 

Et af de mere nylige eksempler på dette så jeg i forbindelse med en af mine yndlingskunstnere, Amanda Palmer. Hun er bl.a. kendt for at være meget frisindet og bramfri, især hvad angår nøgenhed og har flere gange haft bare bryster i sine egne musikvideoer. Derudover er hun kendt for at give den gas under sine optrædener.

 

Under sin optræden på dette års Glastonbury Festival gav hun den tilfældigvis så meget gas, at hendes bryst hoppede ud under hendes BH, så hendes brystvorte kunne ses i den åbne skjorte. Det var den britiske avis Daily Mail ret hurtig til at skrive om. De kaldte det en ”wardrobe malfunction” og fokuserede udelukkende på det i hele deres artikel i stedet for at give en anmeldelse af hendes optræden. For det var da godt nok pinligt for hende! Indsæt dybt suk her.

 

Desværre har jeg set denne tankegang i forhold til kvindekroppen lidt for mange steder i vores samfund. Jeg ved ikke, om jeg bliver frustreret over dette, fordi jeg selv er vokset op i et hjem, hvor mine forældre gerne gik nøgne rundt om morgenen, mens jeg endnu var barn, så jeg blev vant til, at en nøgen krop ikke var noget specielt og slet ikke noget at skamme sig over, eller om det skyldes, at jeg var svømmer i en række år og derfor lærte at smide min værste blufærdighed af mig for ikke at få et angstanfald hver gang, jeg tog til træning, men i hvert fald frustrerer det mig. Mange dele af samfundet lærer os, at den kvindelige krop er noget, vi skal skamme os over, hvad end det er vores bryster, vores kønsdele eller vores kropsbehåring.

 

Som en trofast Tumblr-bruger ser jeg tit kvinder stille spørgsmål på blogs om sex og kropsstolthed. Spørgsmål der delvis skyldes denne skam over vores krop, som vi lærer fra barnsben, delvis det billede vi ser af kvinder i medier. Spørgsmål som f.eks. ”Er det mærkeligt, at mine skamlæber er store?”, ”Er det normalt, at det mørke område omkring mine brystvorter skal være så stort og brunt?” og ”Er det meningen, at mine bryster ikke skal være lige store?”

 

Udover det dukker diskussionen om, hvorvidt kvinder, der viser deres nøgne krop, har respekt for sig selv eller ej. Normalt består diskussionen af en konflikt mellem to kvinder. Det starter som regel med, at én kvinde tager et billede af sig selv i bar overkrop, bortset fra at hendes bryster på en eller anden måde er dækket til, oftest af et stykke papir der er præget af teksten: ”I have self-respect”. Denne post bliver besvaret af en anden kvinde, der har taget et billede af sig selv uden at dække brysterne til og holder et skilt, hvor der står ”So do I!”.

Udtrykket ”selvrespekt” er en spøjs størrelse i dette tilfælde, fordi selvom det normalt betyder nøjagtig hvad ordet antyder, altså at man har respekt for sig selv, virker det her mere til at være, om man opfører sig på en måde, der ses som respektabel af alle andre, ikke om man har det godt med sig selv. Igen skyldes det, at størstedelen af os gennem vores liv får at vide, at vi skal skamme os over vores krop og ikke vise den til verden.

 

Jeg har også selv oplevet denne skam blandt folk tæt på mig, f.eks. kvinder, der slet ikke kan forestille sig ikke at barbere sig under armene, på benene og i skridtet, eller som føler, at de ikke kan gå uden for en dør uden at tage makeup på, uanset om de skal mødes med venner eller bare skal ned og købe mælk i det lokale supermarked.

 

Et af de mest almindelige eksempler var idræt i skolen. Da jeg gik i 1.hf for et par år siden, havde jeg idræt en til to gange om ugen, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg var den eneste pige, der gik i bad efter idrætstimerne. Der var sågar nogle af pigerne, der spurgte, hvordan jeg turde gøre det, hvortil jeg svarede, at jeg ikke havde noget på min krop, som de andre ikke også havde. Men på trods af at de godt kunne se logikken i dette, forblev jeg den eneste, der gik i bad efter idræt resten af året.

 

Men det mest foruroligende eksempel, jeg oplevede, var i en engelsktime, hvor min lærer snakkede om, hvor glad hun var for, at hun havde fået en søn, fordi hun så ikke skulle bekymre sig om, at barnet skammede sig over sin egen krop, noget som hun selv vidste, var forfærdeligt at sige, men ikke desto mindre er sandt i de fleste tilfælde. Hun gav endda et eksempel på den store forskel, der er, ved at fortælle om, hvordan små drenge blev grint af og opmuntret, hvis de løb nøgne rundt og hev sig i tissemanden foran andre folk, mens små piger ville blive skældt forfærdeligt meget ud, hvis de begyndte at hive i deres kønsdele i nærheden af andre mennesker. Det værste er, at hun har ret.

 

Senere i livet sker det samme. De fleste drenge og mænd i teenagealderen praler gerne, at de onanerer, mens de fleste piger og kvinder aldrig ville turde indrømme det, hvis de overhovedet har prøvet det. Og i de få tilfælde hvor vi faktisk tør indrømme, skal der nok være nogen til at påpege over for os, at det er klamt og ”ikke noget piger bør gøre”.

 

Det er blandt andet, fordi vi lærer, at vores kønsdele ikke er noget, vi skal være stolte af og da slet ikke gøre os bekendte med, hvilket er synd, for det er en af de bedste måder at finde ud af, hvad der tænder en, og det gør kun sexlivet meget bedre. Men der kan vi da også ende med at skamme os over os selv, fordi vi, hvis vi kan lide sex, er sluts. Ikke at det er meget bedre, hvis vi ikke vil have sex, for så er vi snerper. Så vi kan aldrig rigtig vinde på det område.

 

Jeg ville ønske, at alle kvinder kunne reagere på samme måde som Palmer, hver eneste gang nogen påpeger, at vores krop er noget, vi skal være pinligt berørte over. I stedet for at lade Daily Mail få hvad de ville have, en pinlig tavshed og en stor mængde grin fra offentligheden, valgte Palmer at skrive en sang som svar på artiklen. En sang, hvori hun kalder dem idioter, fordi en hurtig søgning på nettet ville have ledt dem til flere tusinde billeder af hende splitterragende nøgen, og hvori hun giver dem en opsang for kun at lade det gå ud over kvinder, når de dikterer, hvad der er forkert at gøre med kroppen, med dette dejlige rim:

 

If Iggy or Jagger or Bowie go topless the news barely causes a ripple

 

Blah blah blah feminist blah blah blah gender shit blah blah blah OH MY GOD NIPPLE

 

Resten af sangteksten samt en optagelse fra den aften, hun optrådte med sangen, findes på Palmers egen blog.

 

Kvindekroppen, hvad end det angår brystvorter, skridtet, strækmærker på maven og lårene, bør ikke længere latterliggøres, bare fordi den er nøgen, eller fordi den ser anderledes ud end det ideal, medierne mener, at vi skal leve op til. Ingen kvinders skridt er ens, ingen kvinders bryster er ens, og ingen kvinders kroppe er ens. Og alligevel er de alle sammen smukke. Men det nytter ikke noget, at jeg fortæller jer det, for i virkeligheden er der kun en person, hvis anerkendelse og holdning til jeres krop er vigtig: Jeres egen.

Mia Jensen

Et styks 23-årigt fandenivoldsk kvindemenneske, som lider af kronisk skrivefeber og grundet sit temperament burde være blevet født som rødtop, ikke blondine. P.t. multimediedesignerstuderende på Erhvervsakademi Sjælland og derefter litteraturvidenskab. Desuden blogger på www.nekomcevil.wordpress.com som er dedikeret til hendes egne værker og hendes sygelige trang til at analysere bøger, albums og film. LGBT-aktivist, inkarneret headbanger og omvandrende stavekontrol.

3 kommentarer

  1. Jeg kan følge dig i at protestere mod krops-selvhad, som dele af “næringslivet” lever af, og som det derfor er med til at fremelske. Nu kender jeg ikke de kulørte blade, du omtaler, og kan derfor ikke vurdere, om de virkelig omtaler kvinders flashing og nipple fails som oprørende. Men jeg kan forsikre dig om, at mange mænd (de fleste måske endda?) finder det dejligt, når de uventet løber på noget kvindelig nøgenhed. Det må være noget, der ligger i vores biologi….;-)

    • Ja, men kvinders selvværd omkring deres krop bør ikke være bygget på hvad mænd synes om dem, men hvad de selv synes.

      Jeg ved at du mener det som en kompliment, men jeg oplever bare så tit at hvis en kvinde siger at hun ikke synes at hun er køn, så hører jeg tit en eller anden fyr sige: “Jeg synes at du er meget køn”, som om det skulle ændre hendes holdning til sig selv. For mig er det lidt at negligere kvindens følelser omkring sig selv, for det eneste jeg hører når en mand siger sådan er: “Det er lige meget hvad du synes om dig selv, for jeg synes at du er køn, og det tæller mere end din holdning til dig selv”.

      Kvinder skal lære at elske og anerkende sig selv, ja, men mange mænd er også nødt til at få ind i knolden at deres anerkendelse ikke nødvendigvis er det vi har brug for.

  2. Hvorfor hedder det også skamlæber, jeg bryder
    mig ikke om det er ord, det sætter associationer til
    alle disse skammelige måder, kvindens nøgne krop
    bliver betragtet med og imødekommet, som du nævner
    i dette vedkommende og velskrevne indlæg!

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv