leatherdyke.cc

I mine tidligere oplæg har jeg skrevet om, hvorfor feminisme er nødvendig. Ikke bare for mig, men generelt for kvinder.  I dette indlæg vil jeg se på tingene fra en anden vinkel; fra mændenes. For det er ikke kun kvinder, samfundet forsøger at placere i bestemte kasser alene på baggrund af deres køn.

 

Hvis vi ser på den generelle tendens, handler kvinders undertrykkelse i bund og grund om objektivisering. Vi skal være pæne og nydelige, passe ind i et begrænset og begrænsende kropsideal, og vi skal undertrykke kroppens naturlige udvikling (tænk på barbering af benene, cremer der skal bekæmpe rynker osv.). Der er fokus på vores udseende, og der stilles spørgsmålstegn ved vores selvstændighed og evne til at tænke og handle selv.

 

Mænds undertrykkelse er af samme art, og så alligevel ikke. For også her ser vi, at samfundet mener, at mænd skal have et bestemt udseende, foruden en bestemt tilgang til deres udseende og krop. Mænd skal helst være store og stærke og helst ikke bekymre sig for meget om deres udseende. De skal i hvert fald ikke gå for meget op i at se godt ud; her er ingen cremer, makeup eller forfængelighed. Hvis man bruger for meget tid på sig selv, er man pludselig ikke en ”rigtig” mand.

 

I guder, hvor jeg afskyr det udtryk – om det så handler om kvinder eller mænd. Mere undertrykkende, subjektivt og (til trods for dette) allestedsnærværende et udtryk skal man lede længe efter. For hvem er det lige, der bestemmer, hvordan en ”rigtig” kvinde og en ”rigtig” mand skal se ud og være? Ingen, og alle. Vi holder individer op mod en arkaisk, traditionel kønsrolle, der ingen plads har i det moderne samfund.

 

Nu skal det lige siges, at der selvfølgelig er sket flere positive udviklinger på dette punkt. Eksempelvis kan man se på såkaldt metroseksuelle mænd, en trend der kom frem for omkring et årti siden i Danmark. Med metroseksuel menes der en mand, som fx bruger skønhedsprodukter, fjerner kropsbehåring og generelt går op i sit udseende – på en måde, der traditionelt set har tilhørt kvinder. Denne udvikling har altså betydet noget for, hvordan vi ser på mænd, der går op i deres udseende. Der er også sket en udvikling i, hvordan vi ser på mænd, der er følsomme; denne mærkat er ikke så negativt ladet, som den har været. Men vi er selvfølgelig ikke helt der, hvor vi burde være. Hvor en persons følsomhed eller forfængelighed ikke bliver målt efter, hvilket køn denne er, hvor alle føler sig fuldstændig fri til at udtrykke sig selv.

 

Hvis der er nogen derude der tvivler på, hvorvidt samfundet stadig tænker restriktivt i forhold den mandlige kønsrolle, skal vi så ikke lige lave et lille tankeeksperiment? Forestil dig en mand, der går med makeup, går rundt med en ”dametaske” (ikke en messengertaske), cykler på en ”damecykel” og barberer ben. Rynkede du lidt på næsen, eller synes du, at det virker ”forkert” på en eller anden måde? Det er fordi, din hjerne protesterer mod denne sammenblanding af traditionelt kvindelige og mandlige attributter. Der er ikke noget galt med dig, eller manden i vores tankeeksperiment for den sags skyld, der er noget galt med de kønsroller, som vi stadig forsøger at tvinge alle ned i.

 

Der er mange andre eksempler, ligesom dem nævnt i tankeeksperimentet; betydningsladede genstande og handlinger, som vi ikke nødvendigvis er klar over er bærere af betydning, eller at de er blevet tildelt et bestemt køn. Før vi prøver at sætte dem på spidsen og virkelig tænke over dem.

 

Det jeg inviterer til her, er at vi alle forsøger at holde op med at tænke så binært, sådan at alting partout skal deles op i mand/kvinde. Der burde ikke være nogen lejre. Det burde være muligt for alle køn at bestemme sig for, hvad de vil være, uden tanke for hvordan de vil blive bedømt, uden tanke for hvorvidt de passer ind i den arbitrære rolle, som samfundet har tildelt dem.

 

Lad jeres personlighed, ikke jeres køn, bestemme hvordan I skal være.

 

 

Billedet er lånt her.

 

Sara Nielsen

Mit navn er Sara, jeg er en kvinde i midten af tyverne, jeg bor i Aarhus, og jeg er feminist. Det gik først for nyligt op for mig, at jeg egentlig har været feminist hele livet – i en skæg hybrid imellem en ahaoplevelse og et antiklimaks. Nu prøver jeg så at føle mig frem for at finde ud af, hvad det at være feminist betyder for mig.

1 kommentar

  1. Daniel Fordsmand

    Som mand må jeg sige hurra for dit indlæg. Hele mit voksne liv er jeg blevet stemplet som værende en “forkert mand” fordi jeg er vegetar, ikke går op i sport og har flest kvindelige venner. Hele tiden har jeg bare tænk: ”kan jeg ikke bare få lov at være mig. Er mit køn vigtigt for hvem jeg er som menneske?” Det blev specielt tydeligt da jeg blev far og nægtede at give min søn bestemt legetøj, men bare lade ham bestemme helt selv hvad han vil lege med.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv