leatherdyke.cc

Sidder mændene for meget på meningsdannelsen?

 

Jeg har mange års erfaring som feministisk debattør. Det begyndte tilbage i 90-erne med en masse læserbreve om børn og kvinders rettigheder – mest til Politiken, men også andre aviser. Det var før Internettets tid. I hvert fald før jeg havde lært at bruge det. Allerede dengang var det sådan, at man som kvinde skulle vare sin mund. Var man den mindste smule for fræk, kunne man være sikker på, at debatredaktøren, som regel en mand, ville vende tommelfingeren nedad. Man kunne næsten se det for sig: først hans vrede og forargelse. Senere det stille smil over magten til at lukke munden på ”kællingen” ved at arkivere hendes ytringer lodret.

 

I 00-erne kom gratisaviserne til og bød på store muligheder for en feminist som mig. Takket være fx Søndagsavisen, Nyhedsavisen, Urban og MetroXpress kunne man komme bredere ud med protester over pornoficering, sexistiske reklamer og andet, som prægede tiden. Jeg brugte også telefonen flittigt. De virksomheder eller medier, som gik over stregen, fik en opringning.

 

En lille feministisk velgerning behøvede ikke at tage mere end et par minutter per dag. Hverdagsfeminisme kaldte jeg det inde i mit hoved. Inspirationen havde jeg fra Mette Bom og andre.

 

Først i midten af 00-erne fandt jeg ud af at bruge Internettet til mine budskaber. Debatterne, jeg deltog i, kunne være hårde fx prostitutionsdebatterne og debatterne om forældreansvarsloven og porno. Ofte var det en eller meget få kvinder overfor mange mænd. Ofte havde disse mænd virkelig meget tid. Mens man selv havde en hverdag at passe med børn og familie.

 

Vi er blevet mange flere kvinder nu. Men stadig er mændene meget ofte i stort overtal.

 

Hvorfor mon?

 

Mit indtryk er, at det skyldes at kvinder trækker sig, når tonen bliver for grov. Det gør jeg selv i nogle tilfælde. Det værste er, når der ingen styring er. Så er det mit indtryk, at det mest er vi kvinder, som forsvinder ud af debatterne. Det synes jeg er et demokratisk problem. Og et ligestillingsproblem. Især hvis man henvender sig om hjælp til den ansvarlige udgiver uden at det bliver taget alvorligt. Det har jeg selv oplevet på Berlingske. Her er mange kvindelige debattører forsvundet lidt efter lidt i samme takt som man har ladet debatbøller overtage scenen.

 

Mænd kan indbyrdes have en hård tone. Det, man som kvinde klager over, kan i sammenligning virke mindre alvorligt. Men dette, at ens grænse ikke respekteres, kan betyde, at man må opgive at ytre sig. Derved betyder det, at man lader mænds normer og adfærd være normdannende, sådan at kvinder diskrimineres.

 

Jeg har oplevet megen sexisme og nedladenhed i debatter med mænd. Ligeledes har jeg oplevet, at andre kvinder bliver talt til på en belærende bedrevidende måde, hvor manden foregiver at befinde sig på et meget højere niveau end kvinden. Sådan er jeg også selv blevet tiltalt mange gange, fx her:

”Sjovt nok har dine samtaler her på bloggene (bl.a. med mig) aldrig endt op med en større forståelse hos dig, om hvordan tingenene hænger sammen her i tilværelsen.”

 

En anden mand skriver:

”Prøv at diskutere stueplanter og gardiner med hende.

Her har hun en vis ekspertise.”

 

Det pudsige er, at disse to personer er fra hver sin yderfløj, men at de her forbrødres og trøster hinanden fordi begge har problemer med at klare sig i en diskussion. Dette har deres ego det åbenbart ikke godt med.

 

Mænd kan sommetider være urimeligt personlige eller følelsesbetonede blot fordi samtalepartneren er af hunkøn. De provokerer med den hensigt at opnå opmærksomhed, mens de andre gange kan ignorere en kvinde fordi de hellere vil spejle sig i hinanden. Generelt respekterer de mere hankøn end hunkøn.

 

Langt de fleste er ordentlige. Men generelt giver man mænd alt for lang snor. De kan rakke ned på kvindekønnet ret uhæmmet, mens man som kvinde bliver censureret, hvis man bliver for feministisk.

 

Det er jeg selv blevet to gange på B.dk. I det ene tilfælde havde jeg nok givet Blachman lidt for meget tørt på. Og i det andet tilfælde var jeg ved at få skovlen lidt for godt under en mand, hvis dobbeltmoral jeg var ved at afsløre. Han var nemlig imod pornofiltre samtidigt som han ville forbyde kvinder at amme på caféer…

 

Kvinder forventes at formulere sig afdæmpet, mens man tillader mænd at hidse sig op. Jeg følger disse uskrevne regler fordi jeg gerne vil ud med mine budskaber, men også fordi jeg synes debatter skal være ordentlige. En anden feministisk strategi kunne være at være mindre artig og derved udvide albuerummet for kvinder. Det prøver jeg også lidt ind imellem. Her er det så, at man er nødt til at benytte masser af smileys, idet der findes utroligt mange dødbidere og træmænd, som ikke forstår humor og ironi med mindre man skærer det ud i pap.

 

Jeg kan godt lide, at det er lidt sjovt. Og det er der da også mange – også mænd, som er helt med på. Men der findes nogen, som har den fordom om kvinder, at de ikke tiltror os evnen til at have humor. Det medførte engang, at en mand mente, at jeg var ”ufrivilligt” morsom. Men nej, det var ganske frivilligt…

 

En ting, jeg også har lagt mærke til ved visse mandlige debattører, er deres del og hersk strategier overfor kvinder. De prøver at spille kvinder ud imod hinanden, fx ved at skamrose den ene på den andens bekostning. Det mærkede jeg især i debatterne om prostitution og porno. Her blev luderen dyrket, og vi andre fremstillet som snerper og nogen, som ikke havde set lyset endnu og overgivet os til vore lyster og pornoens lyksaligheder. Dette var midt i nullerne.

 

Men lidt efter lidt ændredes magtforholdet i disse debatter. Så havde man pludselig en masse mandlige allierede idet den nypuritanisme, som pornotilhængerne frygtede, nu var ved at sætte ind. Nu står jeg selv i den situation, at jeg, som før var ”moralens vogter”, godt kunne tænke mig lidt mere frisind og løssluppenhed.

 

At puritanismen er gået for vidt, så vi med sommerens amme-debat, hvor mange vrede mænd hidsede sig op over risikoen for at se et kvindebryst på en café. Det var underligt at opleve, når nu man havde fået tudet ørerne fulde med, at alle mænd ser porno. Hvis det er sandt, må de da for pokker også kunne tåle at se lidt bryst andre steder end på en skærm.

 

Men tilbage til dette med at ytre sig som kvinde på nettet:

 

For mig selv har det betydet meget at vi som kvinder fik muligheden for at oprette egne hjemmesider og blogs, så ingen mandlig redaktør kunne sidde og dømme kvindepolitiske emner som værende irrelevante og uværdige til at blive publicerede. Jeg har selv bloggen ”Feminin Frihed”, som jeg har haft siden 2007. Den har jeg brugt til at fortælle, at kvindeundertrykkelse stadig finder sted og at magten er mere ulige fordelt imellem kønnene, end mange vil tro.

 

Selv om mændene nu som altid bruger ordenes magt og sommetider verbal vold og andre af deres sædvanlige magtinstrumenter, er det blevet sværere for dem at få os til at ”tie i forsamlingerne”. Det er der mange kvinder, som benytter sig af – på Facebook og andre sociale medier og overalt på Internettet. Vi er også blevet bedre til det og bedre til at støtte hinanden og holde sammen.

 

Vi har brug for Internettet og den ytringsfrihed, som det muliggør.

 

Det er min erfaring at i debatter, hvor personangreb ikke tolereres, er deltagelsen langt mere bred og mangfoldig end der, hvor man risikerer at blive svinet til. Jeg er selv en varm tilhænger af ytringsfrihed. Men verbal vold hæmmer ytringsfriheden. Derfor synes jeg at alle, som har ansvar for en hjemmeside, burde sørge for, at de verbale voldsbøller ikke nyder deres ytringsfrihed på andres bekostning.

Nanna Gersov

Nanna Gersov er redaktør på TidogTendens.dk, uddannet gymnasielærer og medlem af Dansk Kvindesamfund.

3 kommentarer

  1. Det vigtigste for kvinder er at fnise og grine, helst uden at der er mænd tilstede. Dette er helt logisk og rationelt meningen med kvinders liv. De vigtigste for mænd er sex med kvinder. Og det kræver personlig magt og penge. Hvordan vi du ligestille to så forskellige køn?

  2. Birgitte Ørnstrup

    Du tager et for mig at se utroligt vigtigt emne op! Og jeg tænker, at du har helt ret i, at kvinder trækker sig, når tonen i de elektroniske medier bliver for ubehagelig. Det er der sikkert også mange mænd, der gør, og jeg kender ikke til tal der skulle vise noget om den form for afsky overfor en ubehagelig tone er mere kendetegnende for kvinder end for mænd. Det der er min egen oplevelse er, at tonen i den offentlige debat bestemt er blevet meget hårdere og også mere reduktionistisk i moderne tid. Jeg tænker, at de elektroniske medier er med til at fremme en (for) hurtig, sort-hvid kommunikation, der ofte mere er præget af at trække forskelle op, fremfor at søge mod forståelse og mægling. Hvor vi som kvinder er ift. de mål vi har med kommunikation er jo spændende? Og måske der også er spørgsmål om fag, politisk ståsted og magt inde over, ift. hvilken kommunikationsstil man bruger?

  3. Mht. Amning på cafeer: Kunne det ikke tænkes at også andre kvinder finder det frastødende at sidde og drikke en kop kaffe på cafe og så skulle sidde og se på bare bryster rundt omkring en? Jeg er selv kvinde og synes at det er meget ubehageligt. Hvis jeg gerne vil se på bare bryster, så tager jeg ikke på cafe men på f.eks. nettet. Så er det måske ikke bare et udtryk for at det simpelthen er upassende og derfor ikke hører til på cafeer? Der er stor forskel på bryster på cafe og porno på nettet. Man skal da have lov at gå på restaurant, cafe eller gå på gaden uden at skulle blive bombaderet med bryster og nøgenhed. Jeg synes også at undertøjsreklamer på busstoppesteder er for meget. Det er bare upassende og hører ikke til der. Men når man aktiv går på nettet for at opsøge disse ting, så er det ens eget valg, uanset om man er kvinde eller mand.
    Jeg synes ofte at feminister blæser tingene op og gør en kamp ud af alting selvom det ikke er det. Jeg er selv stor tilhænger af ligestilling på alle områder, men nogle gange bliver det lidt for meget af det gode, og tonen ender med at give bagslag.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv