leatherdyke.cc

DR2 har i løbet af foråret 2013 sendt seks meget omdiskuterede afsnit med tidligere X-Faktor dommer Thomas Blachman i hovedrollen. I hver udsendelse, som er af en halv times varighed med sendetidspunkt fra kl. 22:00, sidder Thomas Blachman i en lænestol ved siden af en anden kendt mand i et mørkt rum. Ind kommer en kvinde på bare fødder iført sort satinbadekåbe. Hun stiller sig tavst foran de to afventende mænd og tager så langsomt badekåben af som i et stripshow. Hun lader den falde ned på gulvet og står så nøgen foran de to påklædte mænd, som betragter hende, kommer med kommentarer til hendes krop og til kvindekroppen generelt, beder hende vise den mere frem ved at gå frem og tilbage og dreje rundt, hvorefter bagdelen og ryggen og albuerne som regel også får en kommentar.

 

Hvis hun har imponerende bryster eller bagdel eller former, får hun det at vide – dog trækkes der altid i land igen med hensyn til store bryster, som hverken Blachman eller hans gæster åbenbart ønsker sig hos en kvinde. Små bryster lader til at være et hit – hos dem. Det kan man så tage som en kvindevenlig påpegning af, at brystforstørrende operationer ikke er pengene, risikoen og ubehagelighederne værd.

 

Problemet er bare, at man ikke kan være venlig overfor alle kvinder på én gang, når man hylder én kropsform frem for andre. Der vil altid være nogen, som føler sig skubbet til side, hvis ikke de føler sig repræsenteret i de kropstyper og kvindetyper, som vises.

 

Redaktør for programmerne Sofia Fromberg har forsvaret eksponeringen af nøgne kvinder med, at unge kvinder har brug for at se andet end fejlfri pornokroppe.  Spørgsmålet er så, om udsendelserne tilgodeser et sådant behov. Det tror jeg ikke, de gør. De åbner ikke op for et afslappet syn på enhver kvindekrop. Tværtimod sætter de manden i rollen som forbruger med forskellige præferencer både angående kvindens udseende og væremåde. Der er intet befriende ved dette set fra kvindens synspunkt – tværtimod.

 

De kvindelige nøgenmodeller lever alle op til de væsentligste skønhedskriterier med hensyn til udseende og kropsform. Der er ingen kropsbehåring, ingen væsentlige afvigelser fra normen og det ”normale” og ingen repræsentation af forskellig etnicitet. Selv den ældste model får ros for sine faste bryster og der gættes på, at hun må have lignet en fotomodel som ung. Hængebryster forekommer ikke i udsendelserne. Ej heller det problem, mange kvinder er kede af vedrørende deres krop, nemlig overvægt eller fedme.

 

Trods dette kan det godt være, at nogle kvinder vil finde trøst ved at se en anden kvinde med lidt rynker eller ”appelsinhud”. Spørgsmålet er så, om svaret på mindreværdsfølelser fremkaldt af den udbredte fremvisning af kvinder med idealkroppe i medierne, er at vise endnu flere afklædte kvindekroppe. Der vil jo stadig være nogle typer, som ikke vil blive vist. Mon ikke det bare vil føre til en yderligere følelse af ikke at være ok hos dem, der stadig ikke genkender sig selv i de kvindebilleder, som ”blåstemples” i medierne?

 

Jeg mener at vi skal væk fra denne evige udstilling og bedømmelse af kvindens krop. Det, kvindens krop tørster efter, for at bruge en vending fra Blachman, er da sikkert både anerkendelse og at blive set. Men det er i det private rum, ikke i det offentlige. Det er et anliggende for hendes partner – ikke for fremmede mænd.

 

Selv om kvinder siges at være auditive, lever vi ikke af ord alene. Vi vil også gerne mærke mandens nærhed, hans krop, hans følelser udtrykt i ømhed og kærtegn og omsorg for os og vores seksualitet. Vil vi ikke?

 

Somme tider vil vi også gerne lege og fantasere og have manden til at lege med. Måske læser vi ”Fifty Shades of Grey” og vil måske også holdes lidt fast og flirte med mild tvang. Nogen vil meget mere end det og andre har det fint med helt almindelig varm og kærlig sex. Andre drømmer om at blive voldtaget – somme tider endda af flere mænd. Ja, kvinders erotiske fantasier er ikke altid for sarte sjæle…

 

Dog tager mænd grueligt fejl, hvis de tager disse fantasier for pålydende og tror, at vi reelt ønsker at blive bestemt over. Pointen i vore fantasier er, at vi gerne vil have, at manden bestemmer præcis det, som vi selv vil!

 

Nogle mænd overtolker desværre kvindens erotiske univers og tror, at kvinden gerne vil ”sættes på plads” og underkaste sig mandens vilje sådan helt generelt. Men forudsætningen er – som nævnt – at manden vil det samme som hun og ikke at han bare går sit eget egoistiske ærinde.

 

Desværre var det mest den kyniske egoisme, som skinnede igennem Blachmans mange ord samt flere af hans gæster i udsendelserne. Varme og kærlighed og ægte omsorg for kvindekønnets ve og vel var ikke til stede. Jan Sonnergaard var nok den, som kom det nærmest og som forholdt sig mest kritisk til Blachman. Modedesigneren Erik Brandt og sexolog Sten Hegeler fremstod begge som kølige kynikere, som på deres gamle dage sætter magt højere end kærlighed. To gamle patriarker, som unge mænd kan se op til, hvis de mener, at der er noget, som er værd at efterligne. Jeg vil dog fraråde det.

 

Shaka Loveless var venlig, men alt for følgagtig i forhold til Blachman, Simon Jul grov og plat og Henrik Vibskov markerede sig ikke så meget.

 

Sten Hegeler udtrykte, at han mener, der er for mange parkonstellationer, som ligner mor-søn forholdet. Men er et parforhold, som ligner et far-datter forhold, da bedre, kunne man spørge? Uden at vide det vil jeg tro, at det udgør et større ”problem”, idet kvinder oftere end mænd danner par med nogen, som er ældre end de selv.

 

Helt generelt synes jeg det er naturligt, hvis man kan være lidt mor og far for hinanden i et forhold.  Men hvis en mand gør kvinden til lidt af en mor for ham, kan det godt være en noget tung og usexet rolle at blive sat i. Det er ofte mænd, som gerne vil flirte til højre og venstre, som afseksualiserer deres partnere på denne måde. Det er rigtigt set af Sten Hegeler, at det kan være problematisk. Men han retter skytset den forkerte vej – imod kvinden.

 

Han skulle hellere – som sexolog – inspirere manden til at vække hendes indre kvindelighed. Ikke med bedrøvelige Carl Mar-metoder, hvor manden bare bliver den rå og brovtende bondekarl, som mange danske mænd er i forvejen, men hellere ved at gå i fodsporene på yngre mandlige rollemodeller, som forstår at flirte, være gentlemen og tilfredsstille en kvinde, fx Jakob Olrik eller måske Mads Holger.

 

Nu har jeg givet et lille indblik i disse Blachman-udsendelser, som der har været meget kritik af i indland og udland. Rigtig mange mener at det er dårlig smag at udstille kvinder nøgne på den måde og at det er noget, man ikke kan være bekendt.

 

Som kvinde er jeg glad for, at kritikken har været en fælles sag for mænd og kvinder. Og det har været dejligt at se folk fra Sverige deltage i debatten på DR2´s Facebookside.

 

Også i England har der været kritik af udsendelserne. Som en konsekvens heraf valgte DR2 at sætte engelske undertekster på, da det sidste afsnit blev vist tirsdag den 7. maj 2013.

 

Efter udsendelsen var der mulighed for debat på Twitter.  Da jeg ikke har Twitter, klikkede jeg efter udsendelsen ind for at se, om der på DR´s egen hjemmeside var nogen debat. Det var der ikke og det har der heller ikke været på noget tidspunkt under hele forløbet. Men der har været en artikel skrevet af en kvindelig journalist, som gav indtryk af, at det mest var anmelderne, som ikke brød sig om udsendelserne, mens mange kvinder var glade for udsendelserne i debatten på Facebook.

 

Da jeg kiggede Facebook-debatten efter i sømmene, genkendte jeg ikke det positive billede, som DR2 havde tegnet af, hvad kvinder havde givet udtryk for. Men alligevel bragte DR det som en ”nyhed” også på TV. Jeg må indrømme, at jeg følte mig hånet som kvinde, når jeg oplevede DR køre deres kvindelige medarbejdere i stilling til at bagatellisere den proteststorm, som der rent faktisk var tale om.

 

En ting ved DR2s håndtering af sagen, som også virkede usympatisk, var at man ikke lod Anne Sophia Hermansen, som blogger på Berlingske og i øvrigt fast optræder i programmer på P1, komme ind i studiet og fortælle om sin oplevelse af programmerne som kvinde.  De havde nemlig forsøgt at lokke hende til at optræde nøgen i programmet – uden ret til at tale – men hun havde afslået og senere fortalt om episoden på sin blog, hvor hun fik overstrømmende opbakning fra læserne.

 

Denne ulighed i adgangen til ytringsfrihed gør mig virkelig ked af det. Jeg ved godt at man som kvinde oftest møder hån, når man udtrykker, at man føler sig krænket. Men det er virkelig hvad jeg føler her. Jeg synes det er forfærdeligt, at et offentligt støttet medie i Danmark kan diskriminere og undertrykke kvinder så groft, som vi har set i denne udsendelsesrække. Det er ikke ligestilling. Det er uligestilling.

 

Jeg havde et dybt behov for at debattere udsendelserne med andre og føle sammenholdet med andre kvinder. Det mener jeg at DR skulle have givet os mulighed for. Deres udsendelser giver kvinder verbale tæv. Så vil jeg også have lov at svare tilbage. Jeg har en aggression inde i mig, som jeg ikke vil vende indad til en følelse af afmægtighed og værdiløshed. Jeg vil have samme rettigheder som mænd. Undertrykkelse æder os kvinder op indefra. Det er ikke til at holde ud at mænd bare må sparke løs på os i medierne og at vi skal behandles som tjenerinder, slaver og undermennesker.  Vores vrede tages ikke seriøst. En vred kvinde regnes for en latterlig kvinde. Vi er socialiserede til at tie og tåle. Det er følelsesmæssig undertrykkelse af kvinder.

 

Vi har medier, som øger mændenes glæde og selvfølelse og giver dem et boost, hver gang de kan nyde synet af en flot kvinde, som bare ser godt ud. Tilsvarende er medierne fyldt med stikpiller til kvinderne, som fortæller dem, at de skal oppe sig, hvis de skal leve op til de kvinder, som gør mændene glade. Medierne interesserer sig ikke for at glæde kvinderne i samme grad som mændene. Der er ikke særlig mange flotte, dejlige mænd at se på. Det her samfund går op i at please mænd – ikke kvinder.

 

En gang efterlyste jeg i en debat på nettet flere nøgne mænd. Det sjove var, at jeg straks fik positiv respons fra en mand, som også gerne ville se nogle nøgne mænd. Han var nemlig bøsse, så det ville han da sætte stor pris på.

 

Dette forklarer måske lidt, hvorfor mænd er så forsigtige med at optræde som sexsymboler…

 

Men hvad er så ligestilling på det seksuelle område? Og skal der nødvendigvis være ligestilling der, hvor mænd og kvinder så åbenlyst er vidt forskellige? Det ved jeg, at nogen vil kunne indvende.

 

Jeg ønsker da heller ikke, at kønnene skal være ens. Men jeg synes det er på tide at man erkender, at kvinders behov for livets goder er lige så vigtige som mænds.  Mænd lægger ikke skjul på, at de elsker magt. På kvindernes vegne tillader jeg mig at sige, at det gør vi også. Magt gør også noget godt for os. Det giver glæde og livskraft.

 

Jeg husker fx et møde, hvor Lone Dybkjær optrådte. Det var lige efter at hun var blevet miljøminister – dvs. for en del år siden. Hun strålede og lagde slet ikke skjul på, hvor dejligt det føltes. Ser man på vor statsminister Helle Thorning-Schmidt, er der heller ikke tvivl om, at hun nyder magten. Man kan næsten ikke lade være med at glædes på hendes vegne og også være lidt stolt over hende – uanset om man så er politisk enig eller ikke.

 

Hvad sex angår, finder jeg det vigtigt, at det er til fælles bedste. At nogen mænd overhovedet kan få sig til at have samleje med en kvinde, som de ikke har sørget for blev ophidset og tilfredsstillet først, forstår jeg ikke.  Det er der ikke noget fællesskab over.

 

Kvinder får jo, som Sten Hegeler var så venlig at fortælle Blachman, kun yderst sjældent orgasme alene ved penetration. Blachmans bøvede svar var, at det vel bare var, fordi kvinden var for dårlig til at give sig hen.

 

God dag Blachman – økseskaft! Han trænger vist til at lære sin ”Kærlighedens ABZ”, som Sten Hegeler skrev tilbage i 60-erne sammen med sin hustru Inge.

 

Inge og Sten Hegeler var foregangsmænd for kvindens seksuelle frigørelse og for seksuel frigørelse i det hele taget. I dag er det et noget andet billede, man får. Hegeler skal dog have ros for sin indsats til og med 1980-erne. Den seksuelle kvindeundertrykkelse, som satte ind med video- og tv-pornoen fra og med 90-erne og som vi lever med i dag, har Hegeler ikke gjort noget ved.  Til hans undskyldning skal dog siges, at han er 89 år i dag, så nye generationer bør nok tage over.

 

Ifølge foreningen Sex og Samfund er kvindens orgasme og tilfredsstillelse stadig et mysterium for mange unge. Det kunne DR2 lave et program om. Så kunne de bruge Sten Hegeler som konsulent. Han har stadig noget at byde på. Når bare det ikke er sammen med Blachman…

 

Nå, nu hvor jeg har skrevet om sex og kvindens orgasme er det muligt, at jeg også er kommet til at overtræde nogens grænser – ligesom Blachman. Det vil jeg gerne beklage. Og jeg vil gerne understrege, at dette er mine helt personlige betragtninger i anledning af DR2s udsendelser. Jeg håber, at andre også vil bidrage med deres synspunkter og vil meget gerne læse, hvad de måtte have på hjerte.

 

Jeg har skrevet en del om udsendelserne på min blog ”Feminin Frihed – Feminin Fremtid” , blandt andet om de enkelte afsnit og hvordan kvinderne blev lokket til at deltage med løfter om, at de skulle medvirke i et ”seriøst” program, som fremstilledes som kvindevenligt med et kvindesymbol og hvor deltagerne skulle igennem en ydmygende casting samt afgive meget personlige oplysninger om sig selv, herunder fysiske kendetegn, fulde navn og bopæl og fødselsdato. Artiklerne er samlet her:

 

http://tidogtendens.dk/femininfrihed/category/blachman-2/

 

Her er forskellige andre links vedrørende udsendelserne:

http://www.dr.dk/tv/program/blachman/arkiv/programmer

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1936295/dr-om-blachman-program-helt-aerligt-hvad-er-problemet/

http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2013/03/29/tag-tojet-af-sa-snakker-jeg-lidt-om-mig-selv/

http://blogs.bt.dk/lottehansen/2013/04/02/platman-midt-i-pinligt-dr-stunt/

http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2013/04/05/blachman-den-ydmygede/

http://www.vibekemanniche.dk/?p=1249

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/narcissisme-med-blachman-paa-dr2

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/blachman-koenspolitik-dr2-og/

6 kommentarer

  1. Sandra Johnson

    Hejsa . det er som vi ikke har set de samme udsendelser. Jeg forst[år på DR at man søgte kvinder i alle aldre, der var tilfreds med sit udseende. Man fik henvendelser fra kvinder i alderen 25 til 86 år. Alle meldte sig frivilligt og ikke på grund af honoraret på 1500.-
    I udsendelserne blev kvinderne slet ikke bedømt – og hvis man talte om dem – så var det i absolut positive vendinger – alle kvinder er skønne – man fik et billede af kvinden som de ser ud “naturligt” og ikke som de ser ud i alle reklamer – det er da nyt. Hvor mange mænd har egentlig set en 86 årig kvinde nøgen med naturlige hængebryster m.m. – Vi kommer alle til at se sådan ud engang – fantastiskt at se – og at høre de skønne kommentarer fra mændende.
    BLACHMAN blev omtalt verden rundt lige fra Kina til Norge – i omkring 800 aviser. Alle omtalte programmet inden de havde set det. Nøjagtig som bloggeren Anne Sopha Hermansen – der rasede over programmet inden 1. afsnit var vist. Efter dette blev der stilhed.
    Udenlandske aviser skriver nu osse rosende om programmet – særdeles i Tyskland samt Australien. På facebook er udtryk fra Holland “de bedste 27 min TV der nogen sinde er blevet vist – GENIALT simpelthen.
    Sten Hegler har en enorm erfaring i par-terapi med mere – det var kloge ord han fremkom med især om partnerskabet Mor og Søn – det er et typisk billede vi alle genkender.
    Inspirationen fra det 150 år gamle billede af Manet “frokost i det grønne” blev forbudt for 150 år siden – det er som om intet er sket siden dengang – foragelsen over BLACHMAN stoppede dog efter programmet gik i luften.
    Hvorfor skulle man bruge nøgne kvinder i udsendelserne – fordi det er meget svært at tale om kvinder, når der står en nøgen kvinde foran een. Man har lavet undersøgelser i udlandet med en fuldt uniformeret nazist der stor foran 2 mænd der skulle snakke om nazisten – det var MEGET svært.
    Præcis som i BLACHMAN programmet hvor man ofte oplevede mændende blive klædt af.
    Så come on – whats the problem………….

  2. Sandra Johnson

    apropos Sverige…….
    Sverige anerkender snart ikke der er 2 køn. Legetøjsforretninger dorovre må snart ikke have adskilt pige og drenge-legetøj i butikkerne.
    Sveriges nationalsang starter med ordene “Du gamla du fria” Hvor er friheden henne????
    Sikke dog et samfund….

  3. Ulla Lindhardt

    Må med det samme indrømme at jeg selv ikke har set de nævnte programmer med Blachman, men det har min ene datter. Hun er 23 år og meget frisindet. Men lige netop det nævnte program var hun helt oppe at køre over! Hun sagde det var noget af det mest forargelige og krænkende som kvinde, hun nogensinde havde oplevet!!

  4. Nanna Gersov Indlægets forfatter

    Hejsa Sandra

    Din argumentation minder mig om Sofia Frombergs. Man kan argumentere overfor jer herfra og til juleaften. Og dog vedbliver I med at insistere på, at der ikke er noget problem, så længe I ikke selv – personligt – føler noget problem.

    Jeg mener, at der er et problem, når mange mennesker bliver kede af en bestemt udsendelse og giver udtryk for det. Du hævder, at det kun skete før udsendelserne blev sendt. Men det er ikke korrekt. Der har også været meget kritik efterfølgende. En kritik, som bredte sig til udlandet.

    Tror du udenlandske medier havde gidet at skrive om Blachman-udsendelserne alene fordi der vises mænd, som snakker om nøgne kvinder? Selvfølgelig ikke. Det er interessant i udlandet grundet den proteststorm, som udsendelserne har vakt. Så det nytter ikke noget, at du prøver at benægte fakta. Der var en proteststorm af ret store dimensioner fra befolkningen her i landet. Og det vil jeg i hvert fald tillade mig at glæde mig over.

    Ligeledes glæder det mig, at seertallene raslede ned. Derved viste danskerne deres syn på de pågældende udsendelser.

  5. Pingback: Meget Blachman, lidt sex og ingen ligestilling » FEMININ FRIHED - Feminin Fremtid

  6. Er enig med dig. Programmet var en kæmpe brøler
    der i praksis, helt modsagde de visioner, den
    præsenterede sig som at ville nå. Kvindekroppene var en
    som du selv er inde på, en smule appelsinhud og lidt rynker
    væk fra en decideret stereotyp moderigtig kvinde, og var bare
    endnu et led i rækken af medier, der gerne viæ vise
    at den tør udstille en nøgen kvindekrop, hvis bare det ikke er
    en helt naturlig én af slagsen. En kæmpe skuffelse, og det er virkeligt
    dårlig stil at se DR mangle format og mod, til at åbne op en dialog
    med de selvsamme menige danske borger, som DR har lænset penge
    af, til lige netop at finansiere en skændsel af et program, som dette
    vitterligt er.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv