leatherdyke.cc

Feminist. Jeg ved ikke, hvad der er sket med det ord, men langt de fleste synes, det lyder grimt. Jeg er etaf de mennesker. Jeg er en feminist, men det er ikke noget, jeg tidligere har tænkt så frygteligt meget over, eller noget jeg kalder mig selv.

 

For næsten et år siden blev jeg kaldt feminist for første gang. Min ven og jeg var i gang med en ret åndssvag diskussion, hvilket er meget normalt for os. Vi diskuterede, fordi han sagde, at han ikke kunne lide, når kvinder kører bil, da det så er en herreløs bil. Jeg kan sagtens se humoren i det, da det teknisk set er sandt, men det er stadig for åndssvag en udtalelse til, at den kan svæve rundt i universet uimodsagt. Da vi havde diskuteret lidt frem og tilbage, fik jeg så anklagen ”Du er også bare sådan en feminist”. Jeg blev rimelig fornærmet og havde ret stor modstand modat blive kaldt det, indtil jeg tænkte nærmere over det.

 

For selvfølgelig er jeg feminist. Jeg går 100 % indfor, at mænd og kvinder er og skal være lige og have de samme rettigheder og muligheder. Det er i mine øjne komplet idiotisk, hvis der er nogen, som skal sætte begrænsninger formin søsters og mine muligheder og give min bror frie tøjler. Samtidig mener jeg heller ikke, at forbedringer for min søster og jeg skal komme på bekostning af min bror. Vi behøver ikke at trække andre ned for at hive os selv op. Så når jeg er enig med budskabet, hvorfor skuer ordet så stadig i mine ører?

 

Jeg er sikker på, at der er mange grunde til, at ordet vækker modstand. En ting er i hvert fald helt sikkert. Enten har feminister været utroligt dårlige til at brande sig selv, eller også har modstanderne været enormt gode til at associere ordet med en ubehagelig mavefornemmelse.

 

Ligegyldigt hvad er det skidt. Jeg tror, en af grundene til det er, at Danmark generelt set er et meget lige samfund, hvor de fleste mennesker – kvinder og mænd – i bund og grund er feminister. Det er langt de færreste, som helt alvorligt mener, at kvinder hører til i hjemmet og ikke bør have de samme muligheder og rettigheder som mænd. Det kan altid diskuteres, hvordan samfundet kan og bør gøre mere, men i det store perspektiv lever vi danskere i et af verdens mest lige samfund. Det kan gøre, at de fleste mennesker er meget tilfredse med status quo.

 

Når feminister så vil gøre opmærksom på problematikker i samfundet og rejse debatter, kan det ofte virke en smule skingert og overdrevet. Jeg bruger ordvalget skingert helt bevidst, da det primært er et udtryk, som kun bliver brugt om kvinder og et, som er dybt associeret med ordet feminist. Jeg tror ikke, at der skal særligt meget til, at feminister kommer til at virke skingre. Jeg tror, det er et udtryk for mange menneskers fordomme over for feminister. Og når man har en fordom leder hjernen automatisk efter bekræftelse på, at den har ret. Derfor kan selv små elementer gøre, at en feminist kommer til at fremstå skinger. Det kan være, at hendes stemme har et højt toneleje, at hun virker aggressiv eller kompromisløs i sin måde at fremføre sin sag på eller, at hendes sag virker som en bagatel. Det er fornærmende, men det gør det ikke mindre sandt. En af grundene til, at det let kan virke overdrevet, og ja skingert, er, at feministerne ikke hjulpet af nutidens mediebillede, hvor levetiden af en nyhedshistorie er utrolig kort, og det kun er det mest flashy, som fanger vores opmærksomhed. Alle som vil frem med noget bliver nødt til at være højtråbende, nytænkende og helst en smule provokerende. Det kommer jo smukt til udtryk under en valgkamp, hvor vi har utallige politikere, som råber hinanden op i hovedet med det ene skræmmebillede efter det andet på live-tv.

 

 

Det er også her, at vi lynhurtigt løber ind i anden del af problematikken ved at være feminist i et land, hvor de store feministiske kampe er kæmpet. Det er udtrykket ”first world problems”.

 

”First world problems” er i mine ører en af de grimmeste vendinger, fordi man totalt nedgør, hvad den pågældende person eller gruppe går igennem. For ja, det er sandt, at der er mennesker i den tredje verden, som ville elske at have de problemer, som vi har. Men man kan altid finde en, som har det værre. Ligegyldigt, hvem man er. Men ved at negligerede virkelige problematikker i det danske samfund med ”Slap nu af, det er jo bare first world problems,” løser man jo absolut ingenting. Jeg mener personligt, at vi skal gøre vores for at hjælpe så mange mennesker i verden som muligt, men det betyder jo ikke, at vi skal pisse på os selv. Det er dog en meget effektiv strategi til at sætte feminister og andre ud til siden og sige, at de er utaknemlige, aldrig kan blive tilfredse og bare vil have noget at brokke sig over.

 

Hvorfor er det her så vigtigt? Hvorfor betyder det noget, at jeg har problemer med ordet feminist? Det ville ikke være noget problem, hvis det kun var mig, der havde det sådan.

 

Grunden til, at det er aldeles problematisk er, at det er en undskyldning for ikke at tage feminister alvorligt. Der er mange utroligt vigtige problematikker i forhold tilkulturel nedvurdering af kvinder, der fører uhyggelige ting med sig, som har vidtrækkende konsekvenser. To meget synlige eksempler på det er lønforskelle og voldtægtsdebatten, der har kørt de sidste måneder. Det er svære emner, som det er nødvendigt at vende i den offentlige debat, men hvis en stor gruppe i samfundet er ved at kaste op i munden, når de hører ordet feminist og derefter tuner ud, kommer vi aldrig noglevegne.

 

Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi tager ordet feminist tilbage. Vi må rebrande det. Vi må gøre det til et inkluderende ord, som ikke udelukker halvdelen af befolkningen – for mænd kan lige så let være feminister som kvinder. Feminisme er et utroligt vigtigt begreb, som stadig har en vigtig plads i den danske samfundsdebat. En feminist er ikke en skinger rappenskralde, der vil tage alle mænds rettigheder fra dem. En feminist er et stærkt, selvtænkende individ, som ønsker lige muligheder for alle. Ikke en mandehader, men en som ønsker gensidig respekt mellem kønnene. Vi behøver ikke dele os op i mænd og kvinder, men se os alle som mennesker. Og selvfølgelig skal alle mennesker have lige rettigheder og muligheder.

 

Det giver jo ikke mening, at kønsdele skal definere personer eller afgøre livsmuligheder.

Kristine Hessellund

Hej. Jeg er født i 1991. Jeg bor i Randers, men er opvokset i en landsby tæt ved Hadsten. Jeg blev student i 2010 og er kontanthjælpsmodtager. Jeg vil studere statskundskab på Aarhus Universitet i år 2016. Mit yndlingscitat er: "Darkness restores what light cannot repair" af Joseph Brodsky. Jeg har ofte meget specifikke tanker om ret specifikke emner. Så for at forstyrre min omgangskreds mindre, vil jeg give jer et udsnit af dem i stedet. Enjoy the wonder that is my mind.

1 kommentar

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv