leatherdyke.cc

Den franske kloge mand Michel Foucault har en ide om, at mennesket skaber “heterotopier”, som er en form for utopi, der kan realiseres inden for et begrænset tidsrum og på et afgrænset fysisk område. Et sted som er i verden, men stadig er uden for verden, fordi det fungerer efter nogle andre regler.

 

Vi har alle sammen brug for heterotopier i en eller anden forstand. Vi bruger dem som ventiler og om det er teatret, swingerklubben, charterferien, computerspillet eller ens eget hoved bag lukkede øjne er behovet ens: Vi har brug for en pause fra den rigtige verden.

 

Roskilde Festival har siden 70‘erne fungeret som en gigantisk pauseventil for snart fem generationer af unge og dem, der bliver ved med at hænge på år efter år. En uge i juli bliver et neutralt stykke land forvandlet til et midlertidigt hjem for virkelig, virkelig mange mennesker, der griber muligheden for at skabe en heterotopi, der er bygget op omkring håndgribelige ting som musik og alkohol. Og nogle mere flyvske ting som kærlighed, frihed til at være som du vil, fællesskab og mangfoldighed som man under en samlet betegnelse kunne kalde juhu-ideologien (Juhu, fordi det er det man siger, når man smider armene over hovedet og tænker på, hvor fedt man har det lige nu og her).

 

Måske var det derfor, at der kom så mange stærke reaktioner på, hvorfor der skulle holdes en paneldebat om torsdagen med titlen “Hvorfor er drenge så irriterende?”. For det passer ret dårligt ind i juhu-ideologien, at én gruppe kan få lov til at være nederen over for alle de andre, når nu hele formålet er at være fælles om festen.

 

Men LGBT Ungdoms lejr (med to gigantiske enhjørninger som kendetegn) havde sammen med Mads Ananda Lodahl arrangeret debatten, fordi de følte, at der var et behov for det. Og som debatten skred frem og publikum udvekslede erfaringer med panelet, kom der nogle ubehagelige episoder frem. Udover at størstedelen af kvinderne dagligt blev taget på røven (måske af ham den søde vagt fra Apollo scenen (http://politiken.dk/ibyen/nyheder/fokus/roskildefestival/ECE2007817/erfarne-festivalgaengere-her-er-min-personlige-festival/) havde en prøvet at vågne alene i sit telt, fordi en eller anden tilfældig mand sad og onanerede, mens han tog hende på låret.

 

Historier om sexisme og mænd, der udnytter kvinder gør mig generelt vred. Men efter den debat, en ellers virkelig dejlig sommerdag på Roskilde Festival, blev jeg lige lidt ekstra vred. For jeg havde virkelig glædet mig til en uge, hvor juhu-ideologien rådede, og hvor folk havde så tilpas travlt med at smide tøjlerne, at de ikke havde tid til at opdage, hvordan andre gjorde det.

 

Og alligevel oplevede jeg at stå en aften og blive råbt af, fordi jeg kyssede en pige, jeg er forelsket i, mens en fyr i grisekostume og sombrero gik ubemærket forbi og kastede op i hegnet. Det, der gjorde mig ekstra vred var, at sombrero-grisen var inkluderet i juhu-ideologien, mens jeg åbenbart ikke var det. Ligesom alle kvinderne, der sad til debatten heller ikke følte, at de var det.

 

Men hvem er så en del af al den mangfoldighed, der er skabt omkring historien om Roskilde Festival? Hvem kan smide tøjlerne uden at blive gjort opmærksom på, at man gør det? For det er hverken min eller dem der troppede op til debattens oplevelse at mangfoldigheden inkluderer dem, der uden for festivalen kæmper for den: Seksuelle minoriteter, kvinder der ikke gider at leve op til et krops- og skønhedsideal og mænd der ikke gider at være en del af machokulturen.

 

Hende der pisser op af hegnet bliver grint af, hende der går i bar overkrop over pladsen bliver råbt af, hende der går kold et tilfældigt sted er i fare og hende, der ikke gider at forholde sig til, hvordan hendes kropsbehåring ser ud bliver kommenteret på. Men ham der gør præcis det samme “slipper tøjlerne”. Mænd der befinder sig godt inden for machokulturens rammer har en perfekt fest på Roskilde. De kan pisse, hvor de vil, drikke hinanden under fra de står op til de går kolde, råbe efter og røre ved kvinder, der tilfældigvis skal forbi dem og alt sammen uden at gå i bad, for man må jo være lige så klam man vil. Jeg undrer mig altid over, at nogen har et behov for at være en idiot over for mig, når jeg ikke har et behov for at være noget som helst over for dem. Men jeg undrer mig endnu mere over, hvordan man kan gøre det i en kontekst, hvor man samtidig tror, at man er en del af et mangfoldigt projekt der giver lov til frihed.

 

Roskilde er på mange måder en vaskeægte realiseret utopi. Det er et fantastisk sted og det er unikt i forhold til resten af vores samfund. Der er uendeligt meget mere plads til forskellighed end de fleste andre steder. Men det betyder ikke, at alle er der på de samme vilkår. Der er stadig nogen, der har langt flere privilegier end andre, og dem der har det på Roskilde er sjovt nok også dem der har det uden for Roskilde. Det er en ulige fordeling af magt der på ingen måde er okay, men uretfærdigheden får lige et ekstra hak i den nederen retning når dem med de gode kort på hånden går rundt og siger, at de er mangfoldige, en del af et fællesskab og er med til at skabe et rum hvor der er plads til alle. En ting er åbenlys sexisme og diskrimination. Det ved jeg efterhånden hvad er og kan forholde mig til. Men når de samme mekanikker gør sig gældende under en parole om at der er plads til alle er vi altså ude i noget der er et helt nyt niveau af dårlig stil.

 

Emilie Pedersen-Nielsen

2 kommentarer

  1. Heldigvis lovpriser langt størstedelen af festivalgængerne forskelligheden. Jeg har personligt aldrig oplevet nogle hændelser, der bare kommer i nærheden af disse, på Roskilde. Men jeg er trods alt også hetero, mand og forholdsvis almindelig af udseende, så risikoen for at prøve det på egen krop er relativ lille for mig. Jeg har faktisk ikke engang været vidne til det.
    Jeg tror nu at det, som det så ofte er, er en lille gruppe mennesker der ødelægger det for os andre, og at det er god opførsel og indbyrdes respekt der er herskende på Roskilde – heldigvis for det da! (:

  2. Pingback: Roskilde: kjörlendi kynferðisbrotamanna? | *knùz*

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv