En ung mand praler af sine planer om systematiske overgreb. Samtlige kvinder udsættes for overgreb. Ledelsen i byen gør intet. Det lyder som en by i en Lars Von Trier-film, men det er dagligdagen på Roskilde Festival!

 

Jeg havde en ubehagelig oplevelse på Roskilde. En tilfældig fyr, der under en koncert jeg havde set virkeligt meget frem til, blev ved med at stå og røre ved mig. Først sagde jeg høfligt: ”Please stop touching me,”, men eskalerede hurtigt til at råbe: ”Dude stop fucking touching me!” – og dernæst at forlade området fordi det ikke hjalp. En vidunderlig koncert blev ødelagt for mig, for det var virkeligt ubehageligt at få mit ”nej” ignoreret.

 

Hurtig note: Det var alle han gjorde det ved, tror ikke det var fordi han var bøsse, men fordi han var høj og stiv og nederen.

 

Jeg er en mand. Det her er den eneste gang jeg har oplevet det her. Jeg kender ikke en eneste kvinde, der har været på Roskilde uden at opleve det, hvert år. For mange af dem hver dag, hvert år. Jeg kender ingen kvinder, der ikke kan fortælle en historie om at få en fed koncert ødelagt af en fyr, der ikke ville holde fingrene for sig selv. Ingen, der ikke kan fortælle om at blive raget uopfordret på af vildt fremmede mænd.

 

Sexchikane og seksuel vold er hverdagen for kvinder på Roskilde. Lige fra de konstante kommentarer på kvindernes udseende, til en Roskildemedarbejder, der går på ”røvtogt” for at krænke så mange kvinder han kan under en koncert, til kvinder, der ikke kan få fremmede mænd til at stoppe med at befamle dem uden tilladelse – uanset, hvor meget de råber. Problemet er massivt, for omkring 60.000 kvinder krænkes i løbet af festivalen – mange af dem gentagne gange.

 

Det sker også den modsatte vej selvfølgelig, og det er nøjagtigt lige så lidt okay. Men det sker ikke nær så systematisk, og som mand har man en fordel som kvinder ikke har på det her område – viden om, at hvis man siger fra seriøst nok vil det stoppe. I mit tilfælde (og mange andre mænds tilfælde) om ikke andet fordi jeg har en små 30 kilos fordel, hvis jeg skal forsvare mig.

 

Det er en accepteret kultur på Roskilde, og det ødelægger festivaloplevelsen for tusindvis af kvinder, der bliver krænket. At krænke er sjovt tilsyneladende, det er ”go humor lige der”. Det er noget man gejler hinanden op til, som en leg hvor det handler om at ødelægge andres dag.

 

Alt samen med festivallens stiltiende accept. For festivalledelsen gør intet for at stoppe det. En tom ”sexchikane er er ikke noget vi støtter” pressemeddelelse, da en medarbejder i dagspressen pralede med sin plan om at krænke en masse kvinder, var alt de kunne svinge sig op til. Men der er en ingen handling bag, der er ingen hjælp at hente, og de kommunikerer det ikke ud til deltagerne.

 

Festivallen har ganske vist et ”tolerance team”, som de så smukt bruger som afvæbning af opråbene. Jeg så dem én gang på hele festivallen: Da de proklamerede til feministisk debat, at de ville være derude og hjælpe. Udover det så jeg dem ikke en eneste gang, og jeg var meget rundt på arealet. Der står intet i Roskildereglerne om, at sexchikane ikke er okay. Og ingen af deres andet personale har fået instruktioner i at håndtere det. Og hvis der var en forskel i år, så var det værre end tidligere. De kan kalde sige ”tolerance team” så meget de vil, indsatsen er så minimal, at det er helt fair at kalde den ikke eksisterende.

 

Roskilde Festival påstår at være socialt ansvarlige. Men hvordan er det lige, at det er tilfældet, når de skaber et sikkert sted at være krænker? Når de skaber et sted, hvor sexchikane er normen frem for undtagelsen? Hvor vagterne ikke griber ind, selv når de bliver bedt om hjælp? Jeg kan ikke se den sociale ansvarlighed her må jeg indrømme!

 

Roskilde Festival er et sted, hvor man smider hæmningerne, et sted hvor man kobler fra og har det fedt. Og jeg elsker at være der, at opleve livet på vrangen til en ni dages fest med masser af god musik. Men at vi smider hæmningerne behøver ikke at involvere at krænke andre! Det burde være en selvfølge, men på Roskilde er det normen, at man krænker andre.

 

Roskilde Festival, det er på tide at I gør noget ved det her! En start kunne være at nævne i reglerne, at det ikke er okay at krænke, at det er imod jeres ”orange feeling” at ødelægge andres festival med sexchikane. At oplære jeres medarbejdere til, at de skal gribe ind, og når de bliver spurgt om hjælp skal de hjælpe – og at de i øvrigt repræsenterer jer, selv når de ikke er på arbejde og skal lade være med at krænke andre.

 

Lev op til jeres profil om social ansvarlighed og fortæl folk, at det er fedt at feste, men sexchikane er nederen. Er det så meget at bede om? At i lever op til jeres flotte ord?

 

Men hvad kan vi selv gøre ved det? Sige fra selvfølgelig, råbe op hver gang. Det er vigtigt, men det batter bare ikke meget, når idioten sidder der med et fjoget grin, og når hun går videre får han en highfive af sine kammerater. Vi mænd, der ikke er narrøve kan sige fra, og det skal vi når vi ser det, men det batter bare ikke meget, når idioterne sidder der og bare griner af os og spørger hvem der erstattede vores pik med en tør fisse, og får highfive for den kommentar. Individuelle indsatser er som at slå i en pude mod systematiske problemer!

 

Hvad vi KAN gøre er at kræve af Roskilde Festival, at de tackler det her problem. For festivallen kan levere den systematiske indsats vi ikke kan! Send en mail til info@roskilde-festival.dk eller skriv på deres Facebook. Skriv en nederen sexchikane oplevelse I har haft på Roskilde Festival og kræv ændringer. Vedhæft eventuelt linket til denne artikel eller andre af de mange fremragende blogindlæg, der for tiden bringer problemet på banen.

 

Og Roskilde Festival, hvis I ikke ved, hvordan det skal formuleres, så spørg om hjælp. Jeg kan ikke love noget på andres vegne, men det virker ikke sandsynligt at Dansk Kvindesamfund, Selskab for Ligestilling eller andre i den stil ville sige nej til at hjælpe med at formulere en anti-sexchikane politik! Jeg ved i hvert fald, at jeg gerne smider noget tid efter det.

 

Ul Christensen

Mit navn er Ul, og jeg arbejder til daglig som bartender på to ølbarer. Det har jeg gjort siden et speciale i biokemi kulsejlede i 2012 - og før det var det mit studiejob. Feminist, ølnørd, madnørd og generel hedonist er en passende beskrivelse, tilsat et skvæt kynisk vrede og bitterhed. Der er intet imponerenede politisk cv, blot en ubændig trang til at skælde ud over den sexisme der ses overalt.

15 kommentarer

  1. Tusind tak for at skrive den her kommentar, det er godt at se at jeg ikke er den eneste der har haft det skidt med hele den krænker-kultur der findes på Roskilde.

    Selv har jeg kun været på Roskilde én gang for to år siden og det bliver ikke foreløbigt at jeg igen deltager for magen til hensynsløshed har jeg sjældent oplevet. J
    eg oplevede bl.a. at en fyr spurgte om jeg ikke skulle med hen til deres lejr og da jeg sagde nej og sagde at hvis han rørte mig ville han fortryde det, tog han raskt fat i mig, smed mig over skulderen og begyndte at bære mig væk. I selvforsvar skreg jeg og da det ikke virkede hældte jeg den cider jeg havde i hånden ud over ham. Det gav ham et så stort chok at han nær havde smidt mig ned på jorden. Så blev jeg kaldt en snerpe og en kælling for at gøre det af både ham og de kammerater han fulgtes med. Jeg sagde at hvis han overhovedet kom tæt på at røre mig igen, ville jeg gøre langt værre ting end at hælde mit sprut ud over ham. Så gik han bandende og svovlende derfra. Det værste var at ingen af de folk der var i de nærliggende camps gjorde noget, selv ikke da jeg skreg.
    Derudover oplevede jeg at samtlige lejre havde skilte med “Vis dine patter og få en karakter” eller “Vi dytter, du ryster”. Det gjorde mig så utilpas at der skal virkelig mange gode navne til før jeg ønsker at vende tilbage til Roskilde Festival.

    Jeg oplevede noget a la det samme på Copenhell, hvor en fyr kyssede mig i nakken under en koncert efter at have spildt øl, men han holdt op da han kunne se at det gjorde mig utilpas og jeg sagde fra. På Roskilde bliver nej ikke godtaget af ret mange og ærligt talt ønsker jeg ikke at være et sted hvor personlige grænser ikke respekteres.

    Man kan sagtens være fuld uden at være voldelig, hensynsløs og krænkende. Hvis ikke man kan det, så bør man skrue ned for alkoholindtaget, for hellere at du er en svagdrikker end at du ødelægger festen for alle andre ved at være nederen.

  2. Spot on! Vil anbefale den her side http://www.everydaysexism.com samt opfordre til, at vi starter et lignende hashtag på næste års Roskilde. Det kunne fx hedde #rf14sexchikane
    Og få festivalen til at bakke op om projektet, fx ved at vise tweets på storskærm af seksuelle krænkelser twittet af brugerne eller bare anbefale at man lader sin stemme blive hørt offentligt.

  3. alternativt kunne man jo lave et afsnit til de der ikke vil deltage i den druk og narko kultur som primært præger populærmusikarrangementer som roskilde, copenhell osv osv – et opgør med druk og narkokulturen er formentligt eneste måde at løse dette problem på. mennesker påvirket af rusmidler kan man ikke regne med – og det ændrer debatindlæg eller diverse twitter kampagner intet ved.

    • Hey Danny! Tror ikke at druk og narko er årsagen. Det kan dog forstærke træk hos folk der i forvejen er nogle sexistiske svin. Der er masser af miljøer, der dyrker en mildest talt afslappet rusmiddelkultur, men som prompte kvitterer med at sige fra, og hvis dette ikke respekteres, social eksklusion fra gruppen. Det der er brug for, er et opgør med en sexistisk, bøvet kultur hvor man er en “rigtig mand” hvis man er så dum og uempatisk at man overskrider andres seksuelle grænser.

  4. Jeg må sige at jeg ikke er helt enig. Det er selvfølelig ikke okay “stop” ikke bliver respekteret, men sådan er det nu engang på Roskilde Festival. Det er som du selv siger krænkernes paradis, men det gælder ikke kun sexchikane. Når man er på Roskilde Festival er der rod over det hele, man kan godt forestille sig det, men man bliver alligevel overrasket første gang man er på Roskilde Festival fordi det er så vanvittigt, folk pisser og skider over alt, endda i din lejrer hvis du er uheldig, der er ingen der respekterer dine ting, din stol, dit telt eller hvad det nu er, stoffer og druk er over det hele, og meget mere… Disse ting er for nogen lykken, men for mange (og mig selv) bliver man nødt til at acceptere omstændighederne for at have en god festival.

    Jeg kan godt regne ud at det helt sikkert ikke er det samme som at blive befamlet, for der kommer ubehaget helt tæt, og jeg skal slet ikke forsvare det, min pointe er at på Roskilde Festival er det ens eget ansvar (for det meste) at lukke ting og ude og få en god festival, altså hvis pigerne ikke kan sige fra, så må de flytte sig under koncerten, eller gå til koncert med nogle drengevenner. Det at drengevennerne sidder ved siden af og giver highfives og hepper og hvad de nu gør, det er noget man må affinde sig med, det er teenagerer der konstant ser let påklædte kvinder samtidig med en habil indtagelse af alkohol, så at humøret er højt bliver man nødt til at affinde sig med…

    Og sidst, jeg synes ikke vagterne skal tage sig af disse situationer, de skal være klar der er nogen som reelt er i farer, hvis der sker et reelt overgreb på en pige, så skal den nærmeste vagt ikke være optaget fordi der er en som føler sig udsat for sexchikane.

    *Til aller sidst, så må man jo næsten tro, at jo pænere piger er, jo større er chancen for at de bliver chikaneret, men samtidig er chancen for at få drinks i baren ligeledes også større..

    • Det var dog en helt igennem tåbelig kommentar.

      Jaja, der er nogle grænser, der bliver rykket når man tager på Roskilde, men det betyder (stadig) ikke, at man skal overskride andres grænser. Det kan sgu da ikke passe, at kvinder skal escorteres rundt af mandlige venner, for at få lov til at være i fred. Det kan godt være, at det (næsten) er sådan det er, men det ændrer overhovedet ikke ved, at det er uacceptabelt.

    • Så det du foreslår er altså at man “bare” som kvinde, skal lade sig eskortere af sine mandlige venner så risikerer man ikke noget..? hvorfor minder det mig om en anden kultur, jeg absolut ikke mener, vi skal efterligne? hvor man selv er ude om det, hvis man går rundt alene… og hvad i alverden er det for en kommentar om at “samtidig er chancen for at få drinks i baren ligeledes større”? betyder det at man skal være glad for at blive gramset på, fordi det er en kompliment om ens udseende? betyder det at hvis jeg var grim ville jeg altså ikke blive chikaneret? din logik er himmelråbende og svarer til at du siger at det er OK med grænseoverskridende adfærd, bare man får en drink, jeg tør slet ikke tænke på hvad man(D) så tror man har ret til efter at have givet et par drinks til en kvinde.. WTF!

      • Enig med anne. Bulderfrans’ tankegang er en af de vigtigste årsager til, at feminisme findes, og for hver gang en (cis)mand ytrer tilbøjeligheder som disse, bekræfter det mig i, at feminismen har sin berettigelse og legitimitet og aldrig må opgave kampen for ligeret mellem køn og seksualiteter.

        Bare fordi noget er (for) gennemtrængende på en festival til at man selv har opgivet at påtale det, betyder det ikke at man skal acceptere det. Roskilde Festival er en som bekendt afspejlning af det omgivende samfunds kultur, når denne kultur får lov at rodfæste sig og skride til yderligheder, netop fordi der ikke er ret mange formelle regler på Roskilde. Ergo beviser problemets eksistens på Roskilde, at der netop er et problem i samfundet, som skal rives op med rode, og hvis ikke Roskilde er et rigtig godt sted at starte, så ved jeg slet ikke hvordan man som feminist skal gribe kampen an.

        Problemet med feminisme er altid, at kritikken ignoreres, som Bulderfrans ligesom hundredvis af andre mænd ynder at gøre. Så snart noget har fået feminist-stemplet, så er det ikke værd at lytte til, uanset hvor kloge ord kritikken ellers indeholder. Det må være fordi feminisme er fremmedgørende for mænd, fordi ideologien er misforstået og lugter af mandehad. Jeg ved ikke helt hvordan man kommer videre end det, men det må være et udtryk for, at vi feminister skal blive bedre til at forklare, hvad feminisme handler om, og at feminisme har brug for flere mandlige rollemodeller, som vil gå forrest i kampen for ligeret og kvinders ret til at sige fra over for tilnærmelser og sexisme.

  5. Pingback: Roskilde: kjörlendi kynferðisbrotamanna? | *knùz*

  6. Hi! I read a translation of your article on an Icelandic site and I got curious – where did you get the 60.000 women from? That’s a pretty high number. But I totally agree with you. Here in Iceland they talk about all the rapes that happen in festivals and then say: This isn’t like this in Roskilde or Glastonbury – but what they don’t realise is that the problem is just not talked about and that is 1000 times worse than knowing it is happening.

  7. Ul Christensen

    Actually, the number of rapes at roskilde is quite low, no one went to the police this year with a rape claim, and while I’m not stupid enough to believe that it means no one got raped, it’s a fair hint that the number is fairly low. I’m mostly talking about sexual harassment, rather than rape.

    There’s about 110000 people at the festival (77k paying, 32k voluenteers), and roskilde demographics usually show an almost perfect split genderwise, thatgot rounded off.

  8. Jeg havde følgende oplevelse på Roskilde for ca fem år siden:

    Jeg står aller forest foran Orange Scene. Jeg har stået i kø med mine (drenge)venner i timesvis for at komme ind i pitten og nu står vi endelig godt placeret midt i menneksemængden og venter på at bandet skal gå på. Vi venter længe, drengene går jævnligt ud til hegnet ved toiletterne og tisser og er tilbage igen i løbet af få minutter. Så skal jeg tisse og skynder mig hen til de få toiletter, der er inde i selve pitten (det lukkede område foran Orange). Der er en gigantisk kø, udelukkende bestående af kvinder, foran de tre toiletter. Hvis man går ud af pitten for at tisse, kan man ikke komme ind igen. koncerten kan gå i gang hvornår det skal være og jeg vil gerne tilbage mine venner og høre koncerten med dem. En anden pige i køen og jeg snakker om det, kigger over på den konstante rand af mænd, der tisser op af trævæggen i udkanten langs toiletterne. Vi beslutter at gøre det samme: over til hegnet, ned med bukserne og hurtigt få tisseriet overstået på mande-måden. En sikkerhedsvagt råber af os, at han fandme ikke gider se vores bare røv, “få så de bukser op, det er fandme for klamt” etc. Da vi spagt protesterer med henvisning til de ca 20 mænd, der står og tisser opad samme hegn, kommer han hen og river fat i os, kvinden, jeg havde mødt i køen, får ikke lov at trække sine bukser op, men bliver slæbt væk fra hegnet med bukserne nede om hælene. Ingen reagerer. Jeg bliver vred, bliver truet med at få klippet mit armbånd. Mine drengevenner griner, da jeg fortæller historien. Jeg har sjældent følt mig så vred, uretfærdig behandlet og ydmyget og skriver en mail til Roskilde Festival, da jeg kommer hjem. Jeg får aldrig så meget som et svar

Skriv et svar

Sociale medier

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv