leatherdyke.cc

Jennifer Love-Hewitt – et eksempel på en kvinde med yderst kunstig og plastikagtig teint. Altså så længe du ser hende på billeder.

 

På grund af de uendeligt mange metoder, produkter og trends, der går ud på at gribe ind i og ændre på det basale ved kvindekroppen, og den store tendens der er til, at disse metoder bliver opfattet som en integreret del af den moderne kvindes måde at se ud på, begynder det hele at minde om en science fiction film, hvor mennesket langsomt nærmer sig robotten. En dukkeagtig robot med plastik i stedet for hud, som blot er i stand til at syntetisere de få men mest nødvendige ansigtstræk. Bestræbelserne og idealerne stiler stadigt mere mod det fejlfrie, upersonlige og modesikre look snarere end det unikke, modige, mystiske, fantasifulde og naturlige.

 

Sprittede væsker, nervegift, silikone fedtmolekyler, kryokirurgi, photoshopping: Den moderne vestlige civilisations svar på en burka, der skal dække over den naturlige kvindekrop.

 

Plastik i stedet for hud

En plastikrobot. med plastikoverflade i stedet for hud, fordi det er bedre med en overflade, blank og hård end en som er blød og naturlig. Den kan jo komme til at rynke med tiden, og det er forbryderisk. Hellere “botoxe” sig væk fra alle natulige tegn på alderdom og fylde huden med alskens kradsbørstige midler for forhindre enhver tænkelig rynke, ethvert strækmærke, hver centimeter appelsinhud fra at træde frem på den hud, der på et splitsekund ellers ville transformere fra det acceptable til rærlige.

 

Plastikrobotter, der partout skal være hårløse fra ører og nedefter. Ja, det er lige før, at øjenvipperne ikke engang må bestå af hår længere. Plastikrobotter, der indestængt efterstræber det androgyne look, når det gælder kønnet, ja helt konkret området mellem benene, der skal være helt ryddet for hår og uden kønslæber der hænger bare den mindste smule. Med andre ord skal det være så usynligt og skjult som overhovedet muligt.

 

Ved at skære “overskudshuden”(fejlagtig benævnelse, ja) på de indre kønslæber af, risikerer man helt at miste evnen til at føle seksuel stimuli, men robotter føler vel alligevel ikke så meget. Til gengæld føler de sig lækre. Eller gør de?

 

En plastikrobot, hvis gennemgribende indgreb på kvindekroppen minder om en art anonymisering af kroppen der forsøger at skjule og eliminere kroppens eventuelle afvigelser og forskelle fra det moderigtige ideal. Hvis mål er, at falde i et med andre kvinder, fremfor at skille sig ud.

 

For det virker lidt som en forbandelse det faktum, at vi mennesker er naturligt menneskeskabt. For selvom vi jo ganske vist indebærer en smuk og romantisk baggrund med graviditet og fødsel og alt det der, så rummer det samtidig risikoen for et hav af uheldige bivirkninger. For det første er den gravide kvindekrop udsat for risikoen for en bredere bagdel, ændring i hvor meget de indre kønslæber hænger, og myten om, at de (forhåbentligt) faste bryster kan begynde at hænge i forbindelse med, at man ammer, er jo også forfærdende.

 

Men mest essentielt er dog det stakkels barn, der bliver formet ud fra tilfældige sammensmeltninger af æg og sædcelle, hvilket jo skaber et individ med en personlig DNA. En personlig DNA = En unik krop. En unik krop = Et unikt udseende. Et unikt udseende = Forskelle fra andre udseende. Forskel fra udseende = Sandsynligheden for i et eller andet omfang at være skabt med en figur, der afviger fra den eneste anstændige feminine krop i verden – den moderigtige. Altså vel at mærke andre uoverensstemmelser end de i forvejen meget belastende naturskabte ulykker huden er hærget af. Med andre ord, en god chance for at blive for at blive formet forkert, grimt, usexet, uskøn. Og denne sandsynlighed skal helst være ikkeeksisterende.

 

For under dannelsen af DNA lurer et hav af farer, man kan eksempelvis blive skabt stor i stedet for slank. Nå ja, der er ganske givet “folk, der elsker kvinder med former”, men der er i grunden meget ofte tale om “bestemte former” (nogen, der sagde store bryster?), ellers er man jo bare fed. Og det samme gælder vel i virkeligheden også for de kvinder med en lav fedtprocent. De skal være “fit”, for ellers er de jo anorektiske at se på. Ja, din krop SKAL være en form, man kan være bekendt, og har du det ikke fra naturens hånd, så er det selvfølgelig en sag for kirurgen.

 

Man kunne også være så ubønhørligt uheldig at være skabt med kraftig behåring, så er der altså god sandsynlighed for, at man kan se frem til en god omgang kondolymer, allergiske reaktioner, smerte, kløe, irritation, medmindre man selvfølgelig er klar til at betale et månedligt kontingent til den nærmeste voksklinik. Og er man født med små bryster, så er man født med plads til silikone, og det samme gælder, hvis dine bryster hænger. Og hvad med hofterne? Hvad med benene, er de nu nogle ordentlige lange stænger? Hvad med øjnebrynene, er de buede nok? Og hvad med øjnene? Ja hvad med dem? De er personlige? Og hvad med og så videre? For en kvindekrop er et design, et design der SKAL være dekorativt, skal være et dekorativt design i den store kulisse kaldet samfund. Og med dekorativt menes der tilpasset tidens dominerende trends og standarder.

 

En plastikrobot, der forsvinder i mængden og dødt følger med strømmen, med et ansigt, upåvirket af livets aftryk og upåvirket af selvstændige valg, erfaringer, eksperimenter og lignende, og derfor ingen historie har bag sig. Som en art dødhed bag forklædning. Dødhed, fordi den ikke rigtigt tør stå ved sig selv, ikke tør stå ved den plet, ikke tør stå ved det hår, det bryst, den rynke, som måske ikke nødvendigvis ligner det, man ville kunne forvente at øjne på kvinderne fra Eurowoman-bladene, og tager alskens skønhedsprodukter, skønhedstips og besøg på skønhedskliniker og fitnesscentre i brug for at flygte fra at forholde sig til denne genetiske naturlighed. Modellere sig efter tidens trends og idealer i den tro, at det er en garanteret opgradering, en plastikrobot med nye bedre funktioner, blot for at komme frem til det forudsigelige. At man kører på det forkerte spor, med det forkerte mål. For det første: Mål = At ville styrke selvfølelsen. Metode: Grundlæggende at ændre på det ydre. Kan du se ironien i rækkefølgen?

 

Det er ikke lykken at være en robot. For robotten føler slet ikke. Den føler ikke fraværet af rynker, ej heller tilstedeværelsen af velskabte bryster. Det gør kun mennesket. For mennesket har hud og derfor sanser og hermed har følelser. Med andre ord – mennesket har sjæl! Og selvom mennesket kan synes glad for at være sluppet af med et par kilo fedt, selvom mennesket kan synes glad for at tage et par kilo på i muskler, glad for at få ny hårfarve, så føler mennesket det egentligt ikke, før det har fundet ro i at være menneske, ET menneske – nemlig sig selv. Ikke en mikrodel af en stor og prangende, men ensartet, masse. For evnen til at føle sig smuk, kommer først og fremmest indefra. Den er noget sjæleligt, og det kan vi ikke syntetisere os frem til. Ikke som plastikdukke, ikke som robot, men kun ved at acceptere, at man er et menneske af kød og blod og ja, KUSSE, og man kan aldrig blive smukkere, end man selv i stand til at føle sig. Med andre ord – acceptere den du er, med det køn du har, med den krop du har med varme og farve, modsat robottens kolde og maskinelle look. Og hvis du vitterligt gerne vil have et skønhedstip, der nærmest aldrig slår fejl og som regel ikke kræver kirurgiske indgreb, ikke nødvendigvis kræver bekostelig ansigtscreme… så bare smil.

 

Photoshopping

http://m.youtube.com/watch?v=8bVAl73JvLM

 

Labia-indgreb:

http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article2136416.ece

 

Afblegning af kussen

http://jezebel.com/5900928/your-vagina-isnt-just-too-big-too-floppy-and-too-hairyits-also-too-brown

 

Photoshopping – Fjernelse af rynker:

http://www.huffingtonpost.com/2013/09/19/women-aging-the-counselor-posters_n_3956905.html

 

Anal-afblegning:

http://www.avisen.dk/danske-kvinder-vil-have-lyse-numsehuller_96851.aspx

 

 

 

photo credit: OR4N6E via photopin cc

 

Janus Lindenskov Cailloux

Inkarneret københavner. Ansat på Hillerød Sygehus. Maskulin feminist og dedikeret modstander af de moderne kropsidealers dominans over kvindekroppen.

3 kommentarer

  1. Amen, brother! Det er helt klart for mig, at de dage jeg FØLER mig smuk og møder verden med glæde og imødekommenhed, sænker paraderne og kravene til mig selv, så BLIVER jeg også mere smuk

  2. Pingback: Mandlig Fauxminisme – en klods om foden på kvinders frigørelse fra mandlig kontrol | Sorthætte feminisme

  3. Sorthætte, som jeg er bange for at jeg har svært ved at tage dit indlæg seriøst. Det lader til at du ikke mener at mænd har nogen som helst adkomst til at deltage i en snak om kvindekroppen, fordi det nødvendigvis vil være at objektivisere dem og ville kontrollere deres udseende, uanset hvordan man(d) griber det an. Det synes jeg er en kedelig holdning at have, og jeg kan kun sige, at jeg årsagen til at jeg kommer med dette bidrag til debatten, er netop fordi jeg er blevet tilskyndet af masser af kvinder, der synes det har været en lettelse at opleve stemmer fra den for hvem kvinder ofte bruger timevis på at pynte sig, blande si,g med et budskab om at det ikke er alle mænd, som går op i at de gør det. Visse mænd, synes det er lige så smukt hvis de lader være, nogen endda at det er smukkere når de undlader. Og så har jeg fundet det nødvendigt fordi at jeg finder at tendensen til at går ret vidt ift., til at tilpasse sig idealerne, kun har tiltaget og er blevet endnu mere ekstrem. Jeg finder det enormt ærgerligt, at visse kvinder har så problematisk et forhold til deres kønsliv, at de finder noget så ekstremt og farefuldt som labia-indgreb, nødvendigt. Det var den anden motivation var at det faktisk var i samme periode at “Kvinde Kend Din Krop” udkom og der derfor var en stor debat om kvindekroppen og de komplekser den omgærderede den. Indlægget er så siden blevet udvidet og redigeret og publiceret her på F-Frekvens. Men da jeg i sin tid skrev, lavede jeg en slags kapitel nummer to til den, hvor jeg gør det klart at jeg ikke har noget kvinder, der følger trends, kvinder der sminker sig og lignende, så det ikke blev et angreb på selve det at bruge make-up, træne eller på andre måder forsøge at forskønne eller sætte et ekstra pep på ens udseende. Så jeg mener på mange måder, dit indlæg mistolker mit og tillægger mig motiver, jeg ikke har.
    Jeg har egentligt indlægget ikke udtalt om hvorvidt jeg er vild med en kæmpe busk, hår under armene eller på benene, og det synes jeg nemlig heller ikke er afgørende, det afgørende er at det forkert at noget som helst, barberede underarme eller ej, er betragtet som æstetisk forbryderisk.

    Nederst er et indlæg som kommer i forlængelse af det første, hvor jeg gør det lidt mere klart.
    http://tankeboksens.blogspot.dk/2013/10/barbiedukken-part-2.html

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv