leatherdyke.cc

“Prøv at være lidt mere sød”. Drengerøvskultur og dagligdagssexisme stortrives i IT-fagene

LA Times bragte for nyligt en artikel som handler om hvordan kvinder i høj grad forlader de tekniske mandsdominerede fag. Det fik mig til at reflektere over mine egne 10 år i et mandsdomineret IT fag.

 

I 2011 var jeg i to måneder sygemeldt med stress efter mange års arbejde med IT i flere forskellige virksomheder. Den glæde og det adrenalinsus jeg engang kunne mærke, når jeg havde udviklet en rigtig god teknisk løsning, var erstattet af konstant træthed og apati.

 

Bevares, jeg arbejder under særdeles privilegerede forhold i sammenligning med så mange andre i Danmark. Min løn ligger over gennemsnittet, vi har gratis barista kaffe, jeg har hjemmearbejdsplads, flextid og massageordning. Men bag disse fine ydre forhold gemmer der sig nogle strukturer, hvor kvinders ideer og faglige kunnen systematisk nedvurderes til fordel for mændene, der traditionelt har domineret faget. Disse strukturer findes i større eller mindre grad i mange brancher, men i IT faget er de specielt dominerende.

 

Den helt åbenlyse uretfærdighed er, at jeg tjener 20 pct. mindre end mine mandlige kollegaer med de nøjagtig samme arbejdsopgaver. ”Jamen det er jo fordi du skal på barsel” er svaret typisk fra kollegaer eller chefer når snakken falder på ligeløn. ”Man kan ikke bare være væk i flere år og så forvente samme løn”. Jeg har ét barn, var på barselsorlov i 10 måneder. En af mine mandlige kollegaer var væk et år på orlov for at sejle jorden rundt. Han blev forfremmet kun to måneder efter han kom tilbage.

 

I IT faget dyrkes den umodne drengrøvs-kultur i det ekstreme, og almindelig venlig tale bliver ofte latterliggjort som ’politiske korrekthed’, mens dagligdagssexisme, homofobi og racisme ophøjes til det der i jobannoncer beskrives som ’den uformelle og frie omgangstone’. Her er et par eksempeler:
”Kvinder og teknik! Skal vi ikke lige få en mand på banen til at løse problemet en gang for alle.”
”Er du sikker på, du ved hvad du gør lille dame? Skulle du ikke hellere spørge en af drengene til råds?”
”Hold kæft hvor er er du gay!” (’Gay’ bruges ofte som negativt skældsord for næsten hvad som helst).
Et sted jeg arbejdede blev en kollega fra Iran konsekvent refereret til som ’Perkeren’ med forklaringen: ”Han synes selv det er sjovt”.

 

Som kvinde står man overfor to muligheder:
1) Spil med på drengerøvskulturens præmisser og kom ind i det sociale fælleskab
eller
2) Protestér og nægt at indordne dig med den følgevirkning at blive marginaliseret socialt og fagligt. Kritik af strukturerne i miljøet bliver affejet som et individuelt problem. Har du stress eller fungerer socialt dårligt på arbejdspladsen, betaler firmaet gerne en psykolog. Som DU kan gå til, for problemet er DIT.

 

Så hvad gør man hvis man som kvinde brænder for at arbejde med IT, har taget en lang uddannelse inden for faget, men bliver syg af at arbejde i kulturen? Ja det korte svar er at flere og flere kvinder i hvert fald i USA forlader faget. Om det er det samme i Danmark, ved jeg ikke, men når jeg kigger mig omkring hvor jeg selv har arbejdet, er der stadig forbavsende få kvinder i IT. Der er også forbavsende få ikke-hvide og meget få homoseksuelle. Og jeg tror det har rigtig meget at gøre med denne drengerøvsdominerende kultur.

 

Når jeg går til en jobsamtale, skal jeg, selv med mere end 10 års erfaring på mit CV, stadig dokumentere, at jeg har en IT uddannelse fra et universitet, og hvert eneste kursus jeg taget. Jeg er endda blevet udsat for små duelighedsprøver, hvor jeg skulle skrive et stykke kode eller svare på spørgsmål om et bestemt stykke software for at bevise min viden til job-interviewet. Når jeg så er blevet ansat, opdager jeg at de fleste af mine mandlige kollegaer ingen IT uddannelser har og da slet ikke fra universiteter. Hvis de ikke er 100 pct. autodidakter har de måske taget nogle enkelte fag på en EDB-uddannelse for mange år siden. Men de færreste har gennemført hele uddannelsen. Hvorfor er der så meget højere krav til, at jeg skal bevise mine kompetencer med en lang uddannelse, når mine mandlige kollegaer, der laver det samme arbejde, bliver ansat udelukkende på udokumenteret erfaring?

 

I året op til at jeg blev sygemeldt med stress, vovede jeg mig længere op i hierarkiet og blev projektleder for et mindre projekt. Projektmedlemmerne, som bestod af mine mandlige kolleger, udfordrede fra start min autoritet som leder. Aftaler blev ikke overholdt, arbejdsopgaver blev ignoreret og ved flere projektmøder sad jeg alene i mødelokalet fordi ingen simpelthen dukkede op. Jeg hørte rygter om at ”det var steget mig til hovedet, at jeg var blevet projektleder”, jeg var en ”kontrollerende kælling der ikke talte pænt” og jeg ”kommanderede med mine projektmedlemmer”. Jeg fik påtalt af en chef, at der var noget galt med min tone, samtidig med at jeg blev belært om, at jeg skulle ”lære at sætte mig i respekt”. ”Prøv at være lidt mere sød” rådede en chef mig til. ”Forklar mig lige hvordan jeg er sød samtidig med at jeg sætter mig i respekt? ” spurgte jeg. Det havde han ikke noget svar på, men påpegede at det nok var en for stor opgave for mig at være projektleder. Jeg begyndte at forstå hvorfor der ikke var andre kvindelig projektledere i det firma. Jeg sad i en situation, jeg umuligt kunne vinde. Jeg brød sammen en dag og blev sygemeldt med stress.

 

Udadtil blev det fremstillet som om jeg var stresssygemeldt pga. for mange og svære arbejdsopgaver, mens det i virkeligheden handlede om arbejdsmiljøet. Som en lydig stressramte medarbejder skulle jeg på kursus i ”at lære at sige fra”. ”Det er især noget kvinder ikke kan finde ud af” forklarede den mandlige stress-underviser med et slet skjult smil til et lokale med 8 kvindelige kursusdeltagere.

 

Jeg har ikke noget problem med at sige fra. Problemet er faktisk, at jeg altid har været god til at sige fra, men fordi jeg er kvinde bliver min stemme ignoreret eller nedgjort. Og det gør jeg stadig. De problemer jeg påpeger bliver affejet som værende ikke-kønsrelaterede, men relaterede til mine faglige evner og personlighed. En syg kultur bliver gjort til mit personlige problem. En præmis som jeg stadig nægter at købe.

 

Jeg arbejder stadig med IT, og jeg siger fra, jeg vil ikke tie stille. Jeg siger fra over for dagligdagssexismen, jeg siger fra, når jeg konstant bliver tildelt opgaver, der er langt under mit faglige niveau, jeg siger fra når jeg igen bliver forbigået til lønforhandlingerne, og jeg siger fra, når jeg endnu engang bliver bedt om at ”tone mig lidt ned”. Men det er en kamp der slider på mig hver dag, og som kvinderne i USA, der oftere og oftere forlader et teknisk fag, så overvejer jeg også ofte om IT faget er et sted, jeg kan fortsætte resten af mit arbejdsliv.

 

 

Mette Pedersen

3 kommentarer

  1. Pingback: "Du er jo ikke en rigtig kvinde" | F-Frekvensen.dk

  2. Alle de kommentarer du skriver om er langt over stregen, og ville få mig til at reagerer prompte som chef.
    Noget af det aller-vigtigste på en arbejdsplads er at vi kan kommunikere respektfuld sammen.

    Alle kan bruge feedback og hjælp til forbedre sin kommunikation. Ingen er perfekte, alle laver fejl. Hos os er det krav at man er åben for den hjælp og parat til at sige undskyld når man laver fejl. Det gælder også mig selv.

    Jeg har endnu ikke sagt farvel til en medarbejder pga den slags problemer, men jeg har brugt alvorlige samtaler og det at sætte en kommunikations-coach på medarbejdere med udfordringer.

    Min egen datter på 9 interesserer sig voldsomt for programmering og elektronik. Jeg går til codingpirates med hende hver torsdag. Blogindlæg som dem her skærer mig i hjertet, for det får mig til at frygte for hvordan hendes arbejdsliv kan blive. Vi bliver nødt til at gøre det bedre.

    Som chef kunne jeg godt tænke mig at høre dit bud på, hvordan din chef burde have reageret i situationen der endte med, at du blev sygemeldt med stress.

  3. Jeg er enig i, at nogle af de kommentarer du skriver om, er over stregen, men at det skulle være bevis for, at IT branchen er gennemsyret af drengerøvskultur har jeg svært ved at se.

    Efter snart 30 år i IT branchen med overvejende mandlige kollegaer, men dog flere kvindelige end mandlige chefer, har jeg aldrig nogensinde hørt udtalelser a la ” ”Er du sikker på, du ved hvad du gør lille dame? Skulle du ikke hellere spørge en af drengene til råds?” Jo, der er da tosser, som der er i alle dele af samfundet, men at det skulle være mere udbredt i IT branchen er ikke min oplevelse. Nogle af de ”værste” udtalelser jeg har hørt om kvindelige kollegaer er faktisk kommet fra andre kvindelige kollegaer, men dermed hævder jeg ikke, at IT branchen er gennemsyret af bagstræberiske kvinder.
    Forskel i løn mellem kønnene er ikke acceptabelt, men det er vel ikke kun i IT branchen, at det er sådan? Der kan i øvrigt være gode grunde til den 20% lønforskel på trods af, at arbejdsopgaverne er de samme. Det kan f.eks. være mængden eller kvaliteten af opgaver der udføres. Samme mekanismer gælder i alle andre brancher og er ikke kønsrelateret.

    Mht. jobsamtaler og dokumentation har jeg selv (som er mand) oplevet at skulle udføre forskellige opgaver, duelighedsprøver selvom jeg på det tidspunkt havde 20+ års erfaring. IT er en meget vidtfavnende branche i konstant udvikling, så jeg kan ærligt talt ikke se noget galt i, at uddannelser taget for 10 år siden måske ikke altid kan betragtes som stadig relevante og at man skal bevise sine kompetencer er bestemt ikke kønsbestemte. Måske de 100 pct. autodidakte også har skullet gennem de samme prøver ved jobsamtalen? Hvor ved du fra, at de udelukkende er ansat på udokumenteret erfaring?

    Noget der springer mig i øjnene er beretningen om stresssygemeldingen. Diverse forskningsresultater antyder, at stress oftest er forårsaget af manglende kompetencer hos den stressramte. Dermed ikke sagt, at der INGEN kompetencer er, men måske ikke de nødvendige til jobbet. Grunden til, at jeg nævner dette er, at nogle af udtalelserne peger i retning af en, efter min mening, totalt misforstået opfattelse af rollen som projekt leder.

    At blive projektleder er ingen steder et skridt op i hierarkiet, det er blot en anden rolle end f.eks. udvikler. At ordet ”leder” indgår i titlen er ikke ensbetydende med, at man har nogen autoritet som leder i forhold til kollegaer. Det betyder blot, at man har den koordinerende rolle i forhold til opgaverne i projektet. Hvis du med opfattelsen af at have ledelsesautoritet er blevet ”udfordret” af kollegaer, har det intet med dit køn at gøre, men derimod med manglende forståelse af din rolle og i min opfattelse manglende respekt for dine kollegaer.

    At man ikke skulle kunne være sød og samtidig nyde respekt fra kollegaer stiller jeg mig også meget undrende over for. Endnu et tegn på, at det måske mere er manglende kompetencer end køn der her gør sig gældende. I det hele taget har jeg svært ved at se, ud fra det du beretter, at køn har haft noget at gøre med forløbet omkring stresssygemeldingen.

    At de problemer du påpeger bliver affejet som værende ikke-kønsrelaterede, men relaterede til dine faglige evner og personlighed, virker i dette tilfælde fuldt berettiget.

    Indrømmet, jeg kender ikke alle detaljer i dit karriereforløb inden for IT branchen og jeg påstår heller ikke at ligge inde med den fulde sandhed om IT branchen, men jeg vil vove at påstå, at virkeligheden er væsentlig mere nuanceret end du giver indtryk af. Jeg oplever flere og flere kvinder i IT branchen, som udviklere, projektledere og i chefstillinger. De bliver alle mødt på samme måde som deres mandlige kollegaer og bliver ikke vurderet hårdere i forhold til deres faglige og menneskelige kompetencer end samme mandlige kollegaer. Hvis de møder kritik eller udfordringer er det pga. manglende kompetencer, enten faglige eller menneskelige, og en mand med samme manglende kompetencer får samme kritik.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv