leatherdyke.cc

Det seneste århundredes samfundsændringer understreger det: Verden er ikke længere sort og hvid, eller man skulle måske sige blå og lyserød.

 

Tydelige forandringer har for længst foldet sig henover en stor del af den kvindelige befolkning, bare man kaster enkelte blikke rundt på en befolket gågade. Sorte og grå, brune og blå farver hersker blandt begge køn, så hvorfor er det lige, at børnene omkring benene på deres forældre bærer enten lyserøde strømpebukser eller mørkeblå jeans?

 

Det fremstår nærmest kedeligt konservativt. Så snart børnene bliver unge opleves jo netop en stigende tendens til at misbillige netop ordet ’pigefarver’, trods jeg for den politiske korrektheds skyld må understrege, at jeg ikke kan sige, om dette er en dominerende tendens eller ej.

 

Selvfølgelig undskylder forældrene sig dagligt med nødvendigheden i at genkende barnets køn (eller er det for at understrege barnets køn?), når de endnu ikke er medbestemmende eller selvbestemmende vedrørende tøjet i deres klædeskabe.

 

Hvordan skal man ellers kende forskel på piger og drenge? Fremmede bør ingen magt have her. Ingen. Og forældrene selv kender til kønnet, men det gør barnet ikke selv. Måske barnet føler sig mere som det modsatte køn eller intet køn overhovedet, måske drengebarnet elsker at gå med kjoler og pigebarnet elsker at gå med biltrøjer og aldrig i tylskørter.

 

Det har ingen den fjerneste idé om, før barnet bliver selvbevidst. Det sker hurtigt, men indtil da kan det være fuldkommen ligegyldigt, om barnet bærer røde farver eller grønne farver. Køb nu bare noget tøj.

 

De er ligeglade, og det bør forældrene også være. De vil bare have nærværet og kærligheden.

 

Og når barnet bliver mere selvbevidst? Hvis det er ønsket, så mal datterens værelse blåt, og mal prinsesser på drengens værelse. Det skaber ej et rygte om at være dårlige forældre, men bare om at være forældre. En normalitet, ikke noget særligt, og det bør også fremmede i hjemmet huske på. Pigefarver og drengefarver er jo bare unødvendige menneskeskabte begreber til at kontrollere kønnene og sætte dem i kasser, og hvad får man ud af det? Ja, jeg spørger bare.

 

Lad os begrave alle de kasser. Ikke flere kasser. Stop med at pak mennesker ned i dem! Drenge- og pigejulekalendere, dame- og herrecykler, pigekjoler, mandeslips – ja, fortsæt endelig listen i dine tanker. Og inden de hykleriske, bitre beskeder, som nogen måske kunne føle sig fristet til at sende ud i det offentlige forum til feministerne, da må jeg nødsage mig til at banke i bordet med en knyttet næve og citere Mads Holger med hans famøse ord, ”jeg går ind for ligestilling, men jeg går ikke ind for ensartethed”, thi disse underbygger min artikel.

 

Nej, alle køn skal ikke bære samme farve tøj. Nej, jeg ønsker ikke et kønsløst samfund. Alligevel må det da være både forståeligt og indlysende, at børn, unge og voksne skal have ret til at gå i alt slags tøj uden at modtage kommentarer om deres køn, seksualitet eller manglen på samme. Så lad nu være med at stoppe nogen i noget, bare fordi ”det er for tøset”, eller ”det er ikke tøset nok”. Det minder om et årti langt væk fra vores nuværende verden, og de kommentarer er simpelthen til at smide ud i en skraldespand, så unødvendige som de er.

 

Kalenderen siger snart 2017, og hvis vi skal gøre året til noget fantastisk, til noget rart og trygt, så må vi simpelthen jorde de triste kommentarer om at skulle agere som sit biologiske køn. Det er der simpelthen INGEN, der er tvunget til. Så til alle forældre, til alle unge og gamle, til alle pædagoger og lærere, og alle andre med netop denne kedelige og destruerende tankegang: Stop med at underminér menneskets frihed. Lad nu bare den lille dreng iføre sig kjoler og få sine lange lyse lokker flettet uden en kommentar eller hviskende ord af misbilligelse i hjørnet af lokalet.

 

Billedet er lånt her.

Catharina Madsen

Socialist, naturalist, feminist og digter. 19-årig kommende litteraturstuderende med mere end 300 bøger. Fascineret af Michael Strunges digte, Henrik Ibsens dramaer og Tove Ditlevsens værker. Tror ikke på seksualitet, misbilliger den materielle verden og drømmer om en fremtid på Grønland.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv