leatherdyke.cc

I Danmark tjener mænd i gennemsnit 18 % mere end kvinder. Dette skyldes blandt andet det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor traditionelt kvindedominerede fag får væsentligt mindre i løn end tilsvarende traditionelt mandsdominerede fag. Denne lønopdeling har stærke historiske rødder i forældede kønsroller og lav værdsættelse af omsorgsarbejde. I omsorgsfagene ulmer der dog et oprør.

 

I Danmark har vi et løngab mellem mænd og kvinder på ca. 18 % – hvilket vil sige, at lønuligheden mellem mænd og kvinder næsten er den samme som før ligelønnens indførelse i 1973. Dette løngab påvirker ikke kun kvinderne, mens de er på arbejdsmarkedet, men også deres pensionsopsparinger der i gennemsnit kun udgør 2/3 af mændenes. Alt i alt ender vi på en gennemsnitlig forskel i livsindkomst på ca. 2 millioner kroner, et beløb de fleste ville juble over at vinde i Lotto.

 

Der er mange forklaringer og teorier omkring, hvorfor løngabet eksisterer, og hvorfor det stort set ikke flytter sig. Stort set alle forskere er dog enige om, at det kønsopdelte arbejdsmarked er en væsentlig del af forklaringen. Det danske arbejdsmarked kan siges at være kønsopdelt både vertikalt og horisontalt. Den vertikale deling betyder, at mænd generelt besidder flere ledelse- og chefstillinger end kvinder. Den horisontale deling afspejler det forhold, at mænd og kvinder grupperer sig i forskellige sektorer og brancher. Således dominerer kvinderne typisk jobbene i den offentlige sektor, hvor de arbejder i såkaldte omsorgsjob fx som pædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Mens mændene dominerer den private sektor, hvor de ofte arbejder inden for håndværksfag.

 

Selv i de kvindedominerede fag er den vertikale deling tydelig, i og med at topposterne her også hovedsageligt er besat af mænd. Det kan altså konkluderes at mænd i traditionelle kvindefag, nærmest har en oversandsynlighed for forfremmelse.

 

Men hvorfor ser vores arbejdsmarked sådan ud?

 

Dette har flere årsager, men en af de væsentlige årsager er den skæve arbejdsdeling i hjemmet. I dag er det stadig de danske kvinder, der har hovedansvaret for familiens trivsel. Dette er afspejlet i, at de står for over 90 % af barslen, går tidligt fra arbejdet for at hente børnene i vuggestue og børnehave samt bliver hjemme, når den lille har en snotnæse. Disse familieforpligtelser er der taget langt større hensyn til i de kvindedominerede branchers overenskomster, fx gennem fleksibel arbejdstid, mulighed for deltid, fuld løn under barsel, barnets anden sygedag osv. Heraf at kvinder af familiehensyn ofte søger mod disse job, og at mænd fravælger dem, da de ikke behøver disse goder, i og med at deres partner varetager dette. En mekanisme, der virker stærkt selvforstærkende på såvel arbejdsmarked som arbejdsdelingen i hjemmet.

 

Bevæger vi os op i hierarkiet, det værende i en kvindedomineret såvel som på en mandsdomineret arbejdsplads, er en god leder konstitueret som en, der arbejder meget, og som ikke er nødt til at gå senest kl. 16.00, fordi der er børn, der skal hentes. En rolle, der er svær for mange kvinder at leve op til, uden samtidig at svigte de forventninger der ligger i moderrollen. Et forhold, der måske forklarer, hvorfor så få kvindelige topchefer har børn. Kort sagt: For mange kvinder står valget altså stadig mellem karriere og familie.

 

Okay, men det forklarer jo ikke, hvorfor kvinderne skal have mindre i løn?

 

Nej, men I Danmark har vi historisk set lønnet kvinder dårligere ud fra argumentet om, at de modsat mændene ikke var de primære familieforsørgere. Dette argument høres (heldigvis) sjældent i dag, men lønhierarkiet mellem de forskellige fag, som blev etableret op gennem 1900-talket, består stadig. Dette hierarki kunne ændres gennem overenskomstforhandlingerne, men her har der hos både fagforeningerne og arbejdsgiverne været ringe vilje til at lade de traditionelle kvindefag få en større lønfremgang end de traditionelle mandefag.

 

Herudover synes vi kulturelt at regne omsorgsarbejde for mindre værdifuldt end produktionsarbejde. Hvorfor det er sådan, kan det være svært at forklare. Men en del af forklaring kan ligge i, at dette arbejde oprindeligt foregik ulønnet i det private, og dermed ikke forbindes med høj faglighed. Således kan en pædagog fx støde på argumentet om ”at alle kan passe børn”, på trods af at moderne pædagogisk arbejde stiller meget høje krav til viden om børneudvikling.

 

Er ligelønnen overhovedet mulig?

 

Der er ingen universal lov for at fx sygeplejersker, pædagoger og dagplejermødre for tid og evighed må affinde sig med ulige løn for lige arbejde. Et opgør med den ulige løn så vi i 2008 ved de offentlige overenskomstforhandlingerne, hvor bl.a. sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter gik i strejke med krav om ligeløn. Denne strejke satte gang i en debat om ligeløn, som vi ikke har set det siden 1970’erne, og samtidig rykkede den ved det interne og ofte mandsdominerede hierarki i fagbevægelsen. Strejkerne gav kvindefagene en lille forbedring, om end det ikke blev det opgør med løngabet, som de strejkende havde håbet på. Siden har krisen sat en dæmper på forventningerne til overenskomsterne, men der er ingen tvivl om, at strejkerne 2008 har tændt en gnist, der kan blusse op ved først givende chance.

 

Ligeledes er der heller ingen naturlov, der dikterer, at forældreskab primært er lig moderskab. Fx ville en højere mandlig andel af barslen være et stort første skridt i retning af et mere ligestillet forældreskab. En udvikling, der også ville være til glæde for mange mænd, der ville få mulighed for at deltage langt mere engageret i deres børn liv. Her ville det klæde Christianborg at indføre øremærket barsel, da de strukturelle forventninger til forældreskab kan være meget svære at ændre på individplan.

 

Litteratur

Anette Borchost og Ann-Dorte Christensen (red) ”Kønsrefleksioner – om magt og mangfoldighed”, udgivet af Aalborg Universitets forlag 2006

Mette Deding og Helle Holt (red.): ”Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd – en antologi om ligeløn i Danmark”, udgivet af SFI 2010

Selskabet for nuanceret ledelse: ”Myter om magten – om Kvinder i topledelse” udgivet af Gyldendal 2012

 

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv