leatherdyke.cc

Du stirrer på bordkanten, skeen, suppen, brødet, gulvet. Det er som om, at du aldrig har betragtet din omverden så nøje før.

 

 

Men du undgår mit blik. Og jeg føler mig for første gang udenforstående.

 

 

Jeg er din veninde. Du har kendt mig i syv år. Du og jeg har leet, grædt og undret os igennem teenageårene sammen.

 

 

Den mærkelige tid, hvor kroppen pludselig får travlt med at blive voksen. Hår spirer frem på uopdagede steder og fedtklumper sætter sig på brystkassen.

 

 

Uden at du og jeg har bedt den om det.

 

 

Seksualiteten kom bare snigende som en tyv om natten.

 

 

Du og jeg skrottede barbiedukkerne og den søde Ken, for at se på drenge og lære om den virkelige kærlighed i romantiske komedier fra Hollywood.

 

 

For det er vel sådan, at en teenagepige skal være. Tænkte vi dengang.

 

 

Men i dag fortæller du bordpladen, at du er lesbisk. At dine drengekys var proforma.

 

 

Din stemme græder. Du synes, at det lyder mærkeligt, når du fortæller mig det.

 

 

At du er anderledes end alle dine veninder. Du forklarer, at du er bange for min reaktion. Jeg bliver forskrækket. Din tillid til vores venskab er bristet.

 

 

Jeg holder af dig, siger jeg, mens jeg forsøger at røre ved dig. Men din skælvende krop skubber mig væk. Vores fysiske kontakt er brudt.

 

 

Du vil ikke have, at vi skal misforstå hinandens kropssprog. Lad være med at opsøge min nærhed, siger du.

 

 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Nogle dage gør det ondt at blive voksen.
At blive klar over at jeg har et køn, som er knyttet til følelser, jeg ikke har kendt før. Men som jeg er nødt til at tage stilling til og udleve for at have det godt.

 

 

Du ønsker ikke at miste mig, siger du. Jeg svarer, at vi klarer det.

 

 

Men jeg ved, at du får det sværest.

 

 

photo credit: Portrait of Young days by 백준영 via photopin (license)

 

Ingegerd Sjøstrøm

Med Tove Ditlevsens Pigesind som fast inventar på natbordet og med vægge tapetseret med ordklip, er min litteraturpassion og sprogbesættelse let at spotte. Min interesse for historie og kvindernes plads i den, ligger derimod i mit DNA. Det er mine formødres liv, der har født feministen i mig. Og hun lever i bedste velgående som 20-årig.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv