leatherdyke.cc

Hvorfor er det vigtigt at have både mænd og kvinder repræsenteret i et ekspertpanel? Bliver panelet mindre godt af, at der kun er repræsenteret ét køn? Vil man som kvinde være en del af et ekspertpanel, bare fordi man er kvinde (og omvendt)? Er det et spørgsmål om, at vi lever i et indoktrineret samfund, der har gjort, at vi per automatik ikke tænker på kvinder, når vi tænker på eksperter? Hvis ja, hvordan ændrer vi så samfundets bevidsthed og holdning til kvinder i ekspertrollen?

 

Alle disse spørgsmål, blandt mange, har man kunne se blive diskuteret den sidste uges tid. Det kommer i kølvandet på Altingets nye paneldebat, der udelukkende består af mænd.

 

Paneldebatten handler om Facebooks rolle i det danske mediebillede, og hertil har Altinget sammensat et ekspertpanel bestående af mediefolk, politikere, filosoffer og SoMe-eksperter. Et ekspertpanel, der udelukkende består af mænd. Og det er bemærkelsesværdigt, at Altinget ikke har formået at kunne finde bare én kvinde, der enten er medieperson, politiker, filosof eller SoMe-ekspert. Men problemet er ikke, at de ikke findes. Jeg tror, problemet er, at Altinget slet ikke har spurgt kvinderne. Jeg kender en god håndfuld kvindelige SoMe-eksperter. Jeg har endda arbejdet for én af dem. Og hun er ikke blevet kontaktet af Altinget. Det er de andre kvinder inden for branchen, jeg kender, heller ikke. Og det er dét, jeg synes, der er problemets kerne.

 

Det tog ikke mange minutter førend Twitter kogte over, efter Altinget havde annonceret deres nye paneldebat. Både mænd og kvinder reagerede på Altingets sammensætning, og var lige så forundrede og forargede som jeg var. Det har jeg set mange gange før. Man kunne f.eks. se på Twitter og andre sociale medier, at ikke alle var enige i Bagedystens valg af ”mandehørms”-tema. Men denne gang skete der noget, der efterhånden er en sjældenhed. Der var nogen der sagde aktivt fra, og som viste det gennem handlinger ude i det virkelige liv.

 

Det var Alternativet, som var repræsenteret i panelet med Oliver Riel, der er medstifter af Alternativets nye digitale medie Altivisten, og de tog afstand fra paneldebatten. De meldte ud i en pressemeddelelse, at de fremadrettet kun vil deltage i paneldebatter, hvor kvinder også er repræsenteret. Ikke længe efter kom der endnu en udmelding, denne gang om at Oliver Riel og Altivisten trak sig fra debatten. Alternativet tog altså meget hurtigt et aktivt, fremadrettet valg, og da folk begyndte at stille spørgsmålstegn ved deres fortsatte deltagelse i paneldebatten, så var der her heller ikke langt fra refleksion til handling. Og det synes jeg er beundringsværdigt.

 

Alternativet er nu en del af den internationale bevægelse #NeverWithoutHer, eller #JamaisSansElles. #JamaisSansElles startede i januar 2016 i Frankrig som en bevægelse, der netop handler om at sikre kvindelige deltagere i blandt andet paneldebatter. Som de selv skriver på deres hjemmeside, så handler det ikke om at indføre kvoter eller gøre det til en regel, at der som minimum skal være én kvinde. Man vil med andre ord ikke tvinge arrangører til at invitere kvinder, men man ønsker at ændre folks bevidsthed, så arrangører fremover tænker det af sig selv. Det handler om at sætte fokus på problemet, og derigennem skabe opmærksomhed og på sigt ændre bevidstheden.

 

Som #JamaisSansElles selv skriver det, så ønsker de et personligt engagement ud fra det faktum, at et panel uden kvinder er en berygtet anomali. Det handler om, at der for bevægelsen er noget grundlæggende forkert i, at man ikke har kvinder med i paneler, hvor der f.eks. diskuteres spørgsmål af fælles samfundsmæssig interesse – spørgsmål vedrørende politik, økonomi, videnskab eller strategi. Og det er Alternativet blevet enige i.

 

Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, udtalte til TV2, at det for dem netop handler om at skabe opmærksomhed. Det er ikke, fordi de ikke gerne vil deltage i paneler og inviteres ind, men hvis de bliver inviteret med i et panel, hvor der ingen kvinder er, så vil de sætte spørgsmålstegn ved dette og opfordre til, at man genovervejer sine invitationer. Bliver der derefter stadig ikke inviteret kvinder, så melder Alternativet fra. Det handler om at ændre bevidstheden, og om at kæmpe imod de strukturelle problemer, der stadig eksisterer, når det kommer til ligestilling i dagens Danmark. Men så kan man jo diskutere, om hvorvidt denne type tiltag rent faktisk fremmer ligestillingen?

 

Jeg kan godt se, hvor det bliver svært at se det reelle formål med #JamaisSansElles. Jeg kan godt se, at det kan tolkes som et initiativ, der rent faktisk modarbejder det bevægelsen prøver at opnå. Men jeg tror samtidig på, at det er den rigtige vej at gå. Jeg vil ikke som kvinde inviteres med i en paneldebat, fordi jeg er kvinde. Jeg vil ikke have et job, bare fordi en virksomhed skal udfylde en kvote. Men jeg vil heller ikke overses, udelades og ignoreres, fordi jeg er kvinde. Jeg vil ikke blive ved med at blive bekræftet i, at fordi jeg er kvinde, så tænker samfundet ikke på mig som et individ, der er lige så kvalificeret som en mand. Og samfundet er nu engang reflekteret i det vi ser på TV, læser om i aviserne og hører i radioen. Og når det man ser, læser og hører om er mænd, der diskuterer samfundet med andre mænd, så er det ikke så mærkeligt, at der opstår en form for konsensus om, at mænd ved mere end kvinder.

 

Og hvis vi skal forestille os, at vi har reel ligestilling i Danmark, hvorfor bliver kvinder så ikke inviteret med i debatter, der omhandler politik? Hvorfor må de ikke være med til at diskutere det samfund som de også lever i? Det er blandt andet én af årsagerne til, at jeg ikke mener, at vi har ligestilling i Danmark.

 

Det er selvfølgelig ikke kun os, der var forargede over Altingets nye mandepanel og ditto begejstrede for Alternativets udmelding, der kastede sig over tasterne. Det gjorde kritikerne også. Og jeg synes faktisk, denne gang, at det har været interessant at læse nogle af kritikpunkterne. Bevares, jeg har da også stødt på nogle kommentarer, hvor jeg fik lyst til at lægge mig i fosterstilling bagefter. Det var blandt andet en kommentar på Twitter, hvor der stod: ”Alternativet er skrupskøre med deres mandefjendske forslag.”

 

For det første, er det jo ikke et lovforslag, de er kommet ud med. Det er et standpunkt, som partiet har taget, som skal kendetegne måden, de arbejder på, og som skal understøtte deres politiske arbejde for ligestilling. Og det interessante ved netop denne kommentar for mig var brugen af ordet ”mandefjendsk”. For det er ikke kvindefjendsk, når man slet ikke inviterer kvinder. Eller slet ikke tænker på dem som eksperter. Eller synes de bør være en del af samfundsdebatten. Og det er det, der for mig er kendetegnende ved sexisme. Hvis du siger én ting om kvinder, og du så prøver at sige det samme med omvendt kønstegn, og du synes, det lyder fjollet eller absurd, jamen så er det, du sagde om kvinder sexistisk.

 

Men der, hvor jeg synes, det har været interessant, det er der, hvor folk stiller spørgsmålstegn ved kernen af bevægelsen #JamaisSansElle. Hvad nu hvis debatten omhandler et emne eller et felt, hvor der bare ikke er nogen kvinder, der har interessen eller kompetencerne, til at kunne diskutere det? Og omvendt, hvis nu det er et emne eller et felt hvor de top fem mest kompetente mennesker i Danmark er kvinder, så virker det fjollet, at man inviterer en mand med bare for, at man kan sige, at der er ligestilling i panelet, og dét kan man kalde for diskrimination af kvinders kompetencer (disse overvejelser/kritikpunkter er taget direkte fra Alternativets Facebookside).

 

Men essensen af #JamaisSansElle er jo ikke, at man nægter at deltage i en debat, hvis ikke der er kvinder med. Det handler om at gøre arrangører opmærksomme på, at der eksisterer eksperter, der er kvinder. Og jeg kan virkelig ikke komme på ét eneste felt, hvor man ikke kan finde en kvindelig ekspert. Det er jo fair nok, at man som arrangør så kan fortælle, at man rent faktisk har inviteret kvindelige eksperter, men der var bare ingen, der kunne. Det er sådan jeg forstår #JamaisSansElle, og det er helt okay. For nej, der skal ikke bare være kvinder med, bare for at man så kan erklære ligestilling. Det er ikke det, ligestilling handler om. Ligestilling handler om, at det er lige så naturligt at tænke på kvindelige eksperter, som det er at tænke på mandlige, når man som Altinget skal sammensætte et panel.

 

Altinget har siden hen udstedt en kommentar fra redaktionschef Anders Jerking. Heri skriver han:

 

Vi har sammensat et panel, som jeg synes består af kompetente og interessante mennesker, men som kønsmæssigt helt åbenlyst er skævt. Det var vi ikke opmærksomme på, og det var en fejl. I vores debatter er vi ofte udfordret af, at der på den politiske arena er flest mænd. Men det er jo på ingen måde tilfældet her: Der er åbenlyst mange kvalificerede kvinder, som kunne have deltaget i denne debat. Derfor ærgrer vi os ekstra over den kønsmæssige ubalance. Mange har efterfølgende spurgt, om vi ikke bare kunne udvide panelet, så der kom 1-2-9 kvinder med. Det kunne vi godt, men fejlen er jo sket, og det ville være åbenlyst for alle, at de pågældende så var med på en ’kvindeplads’. Det ville ikke være fair over for dem.  Derfor har vi i stedet sagt, at debatten er åben, og vi håber på gode bidrag fra både mænd og kvinder. Og så vil vi naturligvis være mere opmærksom på sammensætningen af paneler fremover.”

 

Jeg synes, der er et hav af ting galt med denne ”tilståelse”. For det første er der det faktum, at de siger, at de ærgrer sig over den kønsmæssige balance, men at de ikke vil gøre noget ved det nu. Men de vil gerne være opmærksomme på det fremover. Dog er de udfordret af, at der på den politiske arena er flest mænd. Ved Folketingsvalget i 2015 blev 67 kvinder valgt ind i Folketinget og 112 mænd. Det er en forskel på 45. Jeg ville kunne forstå Altingets udmelding, hvis der var tre kvinder og 176 mænd. Og hvad med de kvindelige politikere, som ikke er i Folketinget? Og at sige, at man ærgrer sig over en kønsmæssig ubalance, som man selv har skabt, og at løsningen er, at kvinder nu kan komme ind og se debatten, og være med i den som publikum… Det er et meget lille plaster på såret. Jeg synes mere det er en fornærmelse end et plaster. Jeg ville ikke have lyst til at komme ind og deltage i en debat, hvor jeg vidste at arrangørerne ikke mener, at mine meninger og holdninger er lige så meget værd som mænds. Og det er jo det indtryk, jeg sidder tilbage med, når der sammensættes ekspertpaneler, hvor der netop er mange kvindelige eksperter, men hvor de netop ikke bliver  spurgt.

 

Hvorfor er kvinder stadig ikke i 2016 snart 2017 en lige så naturlig del af samfundsbevidstheden? Hvor længe kan vi blive ved med at afvise kritik ved at påstå, at der ikke er nok kvindelige eksperter? Der bliver ikke færre kvinder, tværtimod. Kvinder bliver ved med at uddanne sig og blive såkaldte eksperter inden for deres felt.

 

Dårlige undskyldninger er der nok af, men der er kun én årsag til, at Altinget ikke har inviteret kvindelige eksperter på trods af (som de selv siger), at der findes kvindelige eksperter inden for det pågældende emne: Vi har endnu ikke ligestilling i Danmark.

 

Amalie Valentin

25 år gammel og cand.mag i Æstetik og kultur, bosat i Aarhus. Jeg har i min studietid skrevet om alt fra det mandlige blik og objektificering, til Pussy Riot og feministisk kunst. Min interesse for feminisme er meget bred, men jeg har nok lidt en forkærlighed for køn og seksualitet. Derudover er jeg tosset med gin, hiphop/r'n'b og Beyoncé.

2 kommentarer

  1. Kære Amalie
    Tak for din kommentar om vores paneldebat.
    En lille misforståelse: Vores debat er ikke et fysisk arrangement, men en løbende debat med en række indlæg på nettet, hvor alle kan bidrage. Der er således ikke tale om, at man skal sidde at se på mænd, der taler, men at man kan bidrage på lige fod. I dag har vi fx et indlæg af Astrid Haug:
    http://www.altinget.dk/kultur/artikel/some-ekspert-facebook-er-ikke-fjenden
    Bh Anders / Altinget

    • Amalie Valentin

      Hej Anders,

      Tak for info. Jeg er helt med på at jeres debat kommer i digital form – jeg kan godt se at “inviteret med som publikum”, får det til at lyde som en fysisk debat. Jeg mente det netop som at kvinder er inviteret med som bidragsydere a la et fysisk publikum hvor vores inputs kan blive hørt, hvis vi rækker hånden op. Formuleringen er gal her, den er vi enig i 🙂
      Men min pointe holder jeg fast i. At jeg mener, der er noget grundlæggende galt, når kvinder ikke pr automatik tænkes ind som eksperter. At de ikke bliver peget på – på lige fod med mændene. Vi får stadig ikke mærkatet ekspert, som mændene gør, selvom vi som kvinder deltager i jeres debat med bidrag. For det mærkat har I allerede delt ud. Til mænd.
      Jeg er glad for at se, at I hos Altinget har gjort en indsats for inkludere kvinder nu, men jeg håber, at næste gang I har ekspertpanel, og der ikke er kvinder med, så er det fordi ingen af de adspurgte ville eller kunne – og ikke fordi de ikke blev spurgt. Og det gælder også generelt; Tv-debatter, fysiske debatter og ekspertpaneler af diverse slags osv.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv