leatherdyke.cc

Mange ting har ændret sig for den feministiske ideologi siden den for første gang blev defineret i 1700-tallet. Dengang blev ideologien formuleret i et samfund med meget tydelige forskelle på mænd og kvinder og deres rettigheder, og bevægelsen havde derfor til mål at opnå ligestilling mellem de to. Nu står vi her i år 2017, og feminismen har i dag flere forskellige retninger og betydninger.

 

Ordene ”feminisme” og ”feminist” bruges således også af mange i dag; både den ”almindelige” befolkning, men også af flere og flere kendte personer. Betegnelsen er på den måde en meget integreret del af popkulturen; en kultur betegnet af en let tilgængelig, genkendelig og forståelig form. Popkultur skal på den måde i første omgang være underholdende uden at problematisere og kræve for meget af befolkningen som et publikum, men det er ikke helt tilfældet med begrebet feminisme.

 

Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, der har til mål at etablere, definere og opnå lige politiske, økonomiske og sociale rettigheder for alle køn. Alligevel er flere af den opfattelse, at mange kvindelige feminister udelukkende er ude på at hæve sig selv over det andet køn, og derved ikke kun ønsker ligestilling. Der er på den måde opstået en negativ konnotation i forbindelse med ordet. Og måske er denne negative klang i ordet netop opstået, fordi man hører det så tit og fra så mange forskellige profiler.

 

Beyoncé er et eksempel på en kvindelig musiker, der ikke har været bange for at associere sig selv med feminisme. Med udgivelsen af hendes selvbetitlede album i slutningen af 2013 ændrede hendes budskab sig nemlig, og hun har siden da ytret sig meget politisk både gennem sine sangtekster og tilhørende videoer, men også til liveoptrædener.

 

”Feminist; a person who believes in the social, political and economic equality of the sexes”, sådan lyder et stykke fra et af Beyoncés nyere hits, ”Flawless”. Her afbrydes sangen af stykker af essayet ”We should all be feminists” af Chimamanda Ngozi Adichie, en nigeriansk forfatter og feminist, der uddyber begrebet ”feminist” og på den måde underbygger sangens budskab om, at alle kvinder og piger er perfekte, eller flawless, lige som de er.

 

Ydermere handler Beyoncés seneste album fra 2016 ”Lemonade”, om utroskab og forsoning i et parforhold, fra kvindens perspektiv naturligvis, og har i den forbindelse fokus på, hvordan kvinder behandles af mænd i nyere tid.

 

En anden amerikansk kvinde, der gjorde indtryk på mange kvinder og også feminister sidste år var Hillary Clinton – USA’s første kvindelige præsidentkandidat. Hun fik mange stemmer med sin valgkampagne #ImWithHer, som også bærer præg af noget feministisk. Clinton måtte dog (desværre) til sidst se sig slået af Donald Trump, men har alligevel gjort så stort et indtryk på de mange amerikanske kvinder, at hun har en ”hemmelig” Facebook-gruppe med mere end 20 millioner kvindelige medlemmer, der støtter hinanden og finder trøst efter det skuffende valgresultat.

 

Men hvad gør det ved feminismen som ideologisk og aktivistisk bevægelse, når det bliver så stor en del af vores popkultur? Når den musik vi lytter til omhandler problematikker som ligestilling og kvindefrigørelse? Når valgkampen i nyhederne bliver gjort til et valg mellem mandschauvinisten og feministen?

 

I løbet af de seneste fem år vil jeg mene, at feminismen har fyldt mere og mere omkring os; på nettet og i nyheder, på de sociale medier, i debatter m.m. Vi bliver mere og mere bevidste om, at feminister og det de kæmper for er aktuelt, men på samme tid mere og mere i tvivl om, hvad det egentligt er de her feminister vil opnå.

 

Og det tror jeg hverken Beyoncé eller Hillary Clinton kan klargøre mere for os. Tværtimod kan det skabe mere forvirring, at begrebet bliver slynget ud til højre og venstre af forskellige profiler.

 

Feminisme, ligestilling og kvindefrigørelse er begreber, der nok ikke går stille hen lige foreløbigt. Det er emner, der debatteres og informeres om, og i den forstand bliver flere og flere bevidste om de problematikker det indebærer. Om det er positivt eller negativt for feminismen rent ideologisk vil tiden vise, men det er helt sikkert at interessen og opmærksomheden øges og at ligestillingskampen ikke er ovre endnu.

 

photo credit: amsfrank IMG_4847.jpg via photopin (license)

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

 

Patricia Deleuran

Jeg er en 18-årig gymnasieelev fra Odense, der bruger meget tid på sport, arbejde og skole. Jeg har hverken min fremtidige uddannelse eller karriere planlagt endnu, men jeg holder i mellemtiden meget af at skrive og finder emner som køn og ligestilling int-ressante og også yderst relevante at tage op og tage stilling til.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv