leatherdyke.cc

Det her er måske noget af det sværeste, jeg nogensinde har skrevet. Eftersom jeg er uddannet og bestået kandidat i erhvervsøkonomi, så siger det alligevel en del. Men det her handler om noget, der kulturelt set er så indgroet i os alle sammen, og som vi helst ikke snakker om. Altså os kvinder.

 

Først en smule kontekst til det hele. Jeg har boet sammen med min kæreste i 12 år, og herfra hvor jeg står, er jeg overbevist om, at vi nok skal blive gamle sammen, så selve præmissen for mit indlæg er teoretisk. Vi har en 7 måneder gammel pige, som han har taget hovedparten af barslen med indtil videre, men på grund af min status som jobsøgende, har jeg været der det meste af tiden sammen med ham.

 

Jeg har aldrig været et specielt organiseret menneske. Jeg roder, jeg glemmer en masse af de ting, jeg burde få gjort i dagligdagen og er, hvad man måske førhen ville have kaldt en distræt professortype. Det har altid bekymret mig lidt, i forhold til hvordan det ville kunne fungere, hvis jeg fik et barn. Jeg havde dog masser af kvinder i mit liv, der beroligede mig med, at fra det øjeblik jeg fik et barn, så ville jeg pludselig blive organiseret. Fordi sådan havde de også alle sammen haft det, før de fik børn.

 

Problemet er, at nu 7 måneder inde i ”projekt barn”, er jeg stadig præcis ligeså uorganiseret og distræt, som jeg var før. Hvis det var mig, der havde eneansvaret for barnet, så ville der være dage, hvor der pludselig ikke var mere modermælkserstatning, bleer, zinksalve eller andet som barnet har brug for. Men jeg er ikke alene, jeg har en super organiseret kæreste, som sørger for, at alle de ting er der, når jeg har glemt alt om dem. Stillet på spidsen kan man sige, at han har ”modergenet”. Udover de praktiske ting (som han gør bedre), så gør han alt andet med babyen ligeså godt som jeg. Og det er ligeså ofte, at vores lille pige har en periode, hvor hun foretrækker, at han gør tingene, som hun har perioder, hvor hun foretrækker, at jeg gør tingene.

 

Jeg har altid fået at vide, at barnet vil knytte et særligt bånd til moderen, og selvom jeg har været skeptisk overfor den tese, så har jeg måske alligevel altid troet lidt på den. Faktum er bare, at i mit tilfælde er det ikke rigtigt. Det kan godt være, at min datter har knyttet et særligt bånd til mig, men det er bestemt ikke mere særligt, end det hun har knyttet til min kæreste; hendes far.   Alle disse tanker har fået mig til at tænke på, den yderst hypotetiske situation, hvis nu min kæreste og jeg på et tidspunkt ikke længere var sammen. Ville jeg med god samvittighed kunne trumfe igennem, at mit barn skulle være hos mig, fordi det er mig, der er hendes mor? Når jeg nu ved, at hun er ligeså tæt knyttet til sin far, og som ekstra bonus, at det er hendes far, der faktisk kan få hendes praktiske hverdag til at køre på skinner, og skabe ro og trygge rammer?

 

Hvor lidt jeg end ønsker at indrømme det, så peger alle mine rationaler i samme retning.: I tilfælde af et brud, så skal min lille pige bo hos sin far. Det øjeblik det gik op for mig, begyndte jeg virkelig at føle med alle dem (især mænd), der må have stået i den situation. At anerkende, at det bedste for deres børn ikke er dem selv, men en anden. Det river næsten mit hjerte i stykker bare at tænke på det, og jeg står på ingen måde i situationen. Den afmagt jeg følte, da det gik op for mig, at det med at ”mor er den bedste i verden”, er noget, vi som samfund har konstrueret. At det ikke blev rigtigt, bare fordi vi fortalte hinanden det. At vi som mennesker er gode til forskellige ting, også de ting, der hører ind under det, vi karakteriserer som ”moderskabet”, og om vi er gode til dem, er ikke kønsbestemt.

 

Det har taget mig noget tid at nå her til, hvor jeg tør skrive om det. Men jeg er nået til anerkendelsen af, at i min lille familie, der er det far, der er den bedste i verden. Men mor er absolut ligeså god, så længe far husker at købe modermælkserstatning og husker mor på, at babyen skal have d-dråber.

 

 

Billedet er lånt her: photo credit: <a href=”http://www.flickr.com/photos/51428641@N02/22001916190″>mor</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.0/”>(license)</a>

 

 

Gro Gunnarsen

Kvindelig hipster i 20'erne, erhvervsøkonom af uddannelse, med speciale i innovation og marketing. Elsker at læse, blive klogere, spille computerspil, nørde sociale medier og tusind andre ting. Holdningerne står for egen regning, men jeg lover, de er dybtfølte og velfunderede. Når jeg ikke blogger her, er jeg at finde på bloggen www.gromartingunnarsen.wordpress.com.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv