leatherdyke.cc

Maj måned har stået i menstruationens tegn. Udgivelsen af bogen “Gennemblødt” har vakt store debatter i medierne, på de sociale medier og i mange omgangskredse. Min egen inkluderet.

 

Der er især ét aspekt ved “Gennemblødt”, der har vakt særlig stor interesse. Forargelse for nogens vedkommende. Sine Cecilie Laub, den ene af de to kvindelige forfattere bag bogen, fortalte om sit eget forhold til menstruation, og i den forbindelse fortalte hun, at hun er free-bleeder.

 

Det er egentlig et meget simpelt koncept. Når man har menstruation, så fravælger man alle typer af hygiejneprodukter (også den vanvittigt populære menstruationskop) og bløder direkte i bomuldstrussen. Eller hvad din trusse nu ellers er lavet af, men for dit underlivs skyld håber jeg den er af bomuld. Nå, men Sines udtalelse skabte noget af en debat. Jeg fulgte aktivt med, fordi jeg generelt er enig i de to forfatteres holdning, at menstruation er tabu, og derfor var glad for al snak om emnet. Også fordi Sines udtalelse netop bekræftede tabuet. Og det var derfor ikke til min store overraskelse, at de fleste af kommentarerne, ja, faktisk næsten dem alle sammen, havde samme tone: Det er da for klamt.

 

Og det begyndte jeg at tænke ret meget over. Er det klamt? Ikke sådan selve konceptet menstruation. Med snart 10 års blødning har jeg lært at acceptere det, men det at free-bleede. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke helt vidste hvad min holdning var. Jeg begyndte at snakke med mine veninder om det, min mor faktisk også, og læste nogle artikler. Men lige pludselig slog det mig. Jeg var nødt til at prøve free-bleeding. For jeg var nysgerrig! Helt vanvittig nysgerrig faktisk. Tænk, hvis det var noget for mig? Og ville jeg synes det var klamt?

 

Min menstruation har aldrig generet mig. Jeg har ikke et anstrengt forhold til de månedlige blødninger, men jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem er pro-menstruation. Det er nogle gange ubelejligt, jeg er altid bange for ikke at have bind med i tasken, og min helt store frygt er at bløde igennem i offentligheden. Og især den frygt ville jeg rigtig gerne til livs, og mon free-bleeding kunne være løsningen? Beslutningen om at teste free-bleeding blev også gjort nemmere af, at jeg ikke har en særlig kraftig menstruation. Men jeg tror trygt, jeg kan sige, at alle kvinder har oplevet, at menstruationen ikke altid opfører sig som man forventer. Så jeg var ærlig talt lidt nervøs! Jeg startede min p-pille pause, tankede ikke op med ekstra bind i tasken og ventede på blødningen.

 

Kære læser, velkommen til min menstruationsdagbog: “Min uge som free-bleeder”:

 

Dag 1: “Har jeg blødt i nat!?” Det var min allerførste tanke, da jeg vågnede. Hvilket er fuldstændig latterligt, for jeg bløder ALDRIG den første dag, efter jeg er startet på min p-pille pause. Men min første dag viste sig at blive lidt af et mønster for resten af min uge. Jeg var besat af min menstruation. Hvornår kommer den, hvor meget mon jeg bløder, skal jeg have et par underbukser på ad gangen eller måske to, og hvor mange ekstra par skal jeg gå rundt med i tasken? Helt ærligt, jeg har aldrig tænkt så meget over menstruation siden 8. klasse. Og det var præcis de samme tanker, jeg havde dengang! Den eneste forskel er bare, at dengang var jeg besat, fordi jeg som en af de eneste ikke havde fået menstruation.

 

Dag 2: Indkøb af ekstra bomuldstrusser. Just in case. Det blev en billig tre-pakke fra H&M. Jeg havde alligevel ikke lyst til at free-bleede ned i mine halvdyre trusser. Plus, jeg manglede jo et ekstra lager til ,når jeg uundgåeligt skulle til at skifte underbukser et par gange om dagen. Jeg er begyndt at overveje, om jeg skulle fortælle til folk, at jeg free-bleeder? Ikke fremmede mennesker på gaden, men mine veninder. Lige sådan en: “Ja, jeg vil smadder gerne med ud og drikke en kop kaffe på torsdag. Bare liiiige så du ved det, så bløder jeg i trussen i denne her måned, så måske vi ikke skal sidde på en café med hvide hynder på stolene?”

 

Pointen med det her er også, at jeg gerne vil snakke lidt mere om free-bleeding og generelt blive klogere på menstruation og kvinders forhold til det. Og når jeg tænker over det, så snakker vi aldrig om menstruation i min omgangskreds? Ikke, at jeg drømmer om de store filosofiske samtaler om emnet, men vi snakker bare ikke om det. Så måske tabuet også eksisterer i min egen kreds? Er jeg selv med til at tabuisere min menstruation ved ikke selv at turde tale om den? Shit, hvis jeg allerede har de her tanker to dage inde i forsøget, og endda uden at bløde endnu, hvordan ser det så ikke ud sidst på ugen?

 

Dag 5: ENDELIG! Beklager, at dagbogen springer et par dage over, men den ville egentlig bare lyde sådan her: “Dag 3: Ingen menstruation, spændingen stiger. Dag 4: Ingen menstruation, spændingen er faldet lidt igen.” Jeg stod oppe i grøntafdelingen i Meny og kiggede på krydderurter. Og så kunne jeg mærke det. Den dér fornemmelse, der bare ikke er til at tage fejl af. Jeg havde haft et par dage til at forberede mig mentalt, og jeg var så ivrig efter at komme i gang med at bløde. Men shit, hvor var jeg slet ikke forberedt!

 

Min selvbevidsthed steg med 10.000%! Jeg begyndte at gå stille og roligt hen imod mælken. Mine lår var klemt virkelig godt sammen, og jeg var overbevist om, at ALLE kunne se, at jeg blødte. For vi ved jo alle sammen, at på førstedagen og i det sekund, man starter blødningen, så styrter det bare ud og ned ad lårene på dig. Tag dig sammen, Amalie. Men jeg kunne ikke tage mig sammen. Jeg var overbevist om, at jeg indenfor de næste fem minutter ville være blødt så meget igennem, at det ikke var til at undgå at se. Så jeg glemte cirka halvdelen af min indkøbsseddel (eller okay, jeg droppede den mere eller mindre bevidst) og skyndte mig hjem, ud på badeværelset, ned med bukserne og… Blodpletten i mine trusser var på størrelse med en tommelfingernegl.

 

Resten af dagen, som jeg tilbragte i min lejlighed just in case, var jeg helt enormt selvbevidst. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det sådan. Jeg har nok været på toilettet ti gange i dag bare lige for at tjekke, om det var tid til et trusseskift. Og det er altså lidt svært at vide, hvornår man skal gøre! For i princippet kunne jeg skifte hver time, men så mange underbukser har jeg slet ikke! Og jeg burde vel vente med at skifte, indtil jeg synes, der har samlet sig nok blod? Men hvornår er det nok blod? Jeg skænker aldrig min menstruation så mange tanker, og det er altså virkelig hårdt! Normalt på en uge har jeg en-to tanker omkring, hvor meget jeg bløder, om jeg skal tjekke mit bind og se, om jeg skal skifte og om, hvorvidt jeg er blødt igennem. Nu er vi altså oppe på en-to tanker hver halve time, hvis ikke oftere! Jeg klarer det aldrig…

 

Dag 6 (Som er skrevet på dag 7, da dag 6 druknede lidt i vin): Aftenen stod i pizza, vin og veninders tegn. Hele ugen havde jeg, foruden at være besat af kropslige væsker, jongleret flyttekasser, silkepapir og storskrald. Der rykkes til København om lidt, og det er tid til at give Aarhus den sidste omgang! Som det så ofte sker, så blev det ikke kun til pizza og vin i lejligheden, men også til fadøl, shots og gin & tonics nede i byen. Og måske var det fordi jeg var fuld, men jeg glemte alt om free-bleeding! Okay, det var, fordi jeg var fuld. Jeg skænkede det slet ikke en tanke hele aftenen. I begyndelsen af aftenen talte vi om det i min venindegruppe, da jeg nævnte det. Her var jeg ret overrasket over hvor positivt stemte, de var. Ikke på den måde, at de sagde: “FEDT ! Det skal jeg da også prøve!” Men de var nysgerrige, ligesom jeg selv havde været det. Og en enkelt måske lidt mere end de andre – hvem ved, måske hun free-bleeder lige nu?

 

Nå men, jo mere alkohol, der blev indtaget, jo mere uselvbevidst blev jeg omkring, hvad der skete i bomuldstrussen. Det var faktisk først, da jeg vågnede dagen efter, at jeg tænkte over det. Ikke første gang jeg vågnede kl. 10.00, men anden gang omkring kl. 18.00 (ups). Selvbevidstheden kom snigende tilbage, men ikke i fuld effekt. Jovist, jeg tænkte da lige over om jeg nu havde efterladt et blodigt aftryk i det Aarhusianske natteliv, men med så mange andre ting når man vågner og tænker over, hvad man har gjort i sin brandert, så tænkte jeg bare: “And so what, if I did?” Det er som om, at det eneste, det krævede for at slippe af med selvbevidstheden og for at føle mig tryg med min egen menstruation, var en kæmpe brandert. Succes!

 

Konklusion: De sidste par dage efter jeg startede mine p-piller igen, pletblødte jeg. Det er meget typisk for min menstruation, men hvor jeg normalt er irriteret over at gå fra bind, til trusseindlæg, og generelt irriteret over at have menstruation de sidste par dage, så var der noget fedt ved bare at vente på det stoppede med at bløde. Der var en form for ligegyldighed over det, jeg havde ligesom accepteret min blødning.

 

Stopper jeg i dag, er det fint, men det er sgu også fint, hvis først det stopper rigtigt om to dage. Min uge som free-bleeder har helt sikkert knyttet mig tættere til min menstruation. Det lyder måske mærkeligt, men jeg kan mærke, at det at free-bleede har gjort, at min normale selvbevidsthed er faldet. Jeg vil helt sikkert i fremtiden ikke gå så meget op i, om jeg er blødt igennem eller ej, for når man free-bleeder er det uundgåeligt. Næste måned kommer jeg højst sandsynligt til at bruge bind igen, men jeg er bestemt ikke blevet afskrækket! Det hænger naturligvis sammen med, at jeg har en forholdsvis let menstruation. Jeg kan sagtens forstå de af jer, der har meget kraftige blødninger, at I måske ikke lige tænker, at free-bleeding er det fedeste i verden, men generelt vil jeg bare sige: “Don’t mock it, ‘till you try it!”

 

photo credit: 1 via photopin (license)

 

Amalie Valentin

25 år gammel og cand.mag i Æstetik og kultur, bosat i Aarhus. Jeg har i min studietid skrevet om alt fra det mandlige blik og objektificering, til Pussy Riot og feministisk kunst. Min interesse for feminisme er meget bred, men jeg har nok lidt en forkærlighed for køn og seksualitet. Derudover er jeg tosset med gin, hiphop/r'n'b og Beyoncé.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv