leatherdyke.cc

Gu’ ska’ vi så! Og det kræver, at vi tør tale om kerneproblemet og dermed det væsentligste af det væsentlige: MAGT.

 

Ligestillingsminister, Manu Sareen, skrev forleden i en kronik i Politiken, at hen vil give ligestillingen et comeback. Hvilken lykke, at ministeren endelig fremlægger nogle visioner på et område, der i den grad trænger til et løft. Desværre var ministerens kronik det rene ingenting.

 

Mandeforsker og lektor ved RUC, Kenneth Reinicke, er tydeligvis enig i min vurdering af ligestillingsministerens kronik, eftersom hen dagen efter kritiserede ministeren i en modkronik. Desværre kredser de begge om den varme grød, og i deres pragmatiske forsøg på at opløfte debatten, mister de fokus fra essensen.

 

Det handler om magt. Det handler om, at kvinder i århundreder systematisk er blevet holdt uden for det gode selskab. Og om at relationerne mellem kønnene stadig er bundet op på traditionelle forestillinger om, hvilke roller mænd og kvinder skal leve op til.

 

På arbejdsmarkedet og økonomisk har mændene stadig meget mere magt end kvinder. I hjemmet og i forhold til børn har kvinderne overvejende magten. Det er disse magtstrukturer, vi skal ændre for at opnå ligestilling.

 

Vi skal helt derind, hvor vi diskuterer identitet og seksualitet i forhold til køn. Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved de gængse kønsnormer og seksualiteter, vi ubevidst pådrages. Så længe de to herre skelner så kraftigt mellem mænd og kvinder, er de med til at grave grøfter.

 

At ministeren kun i ringe grad kan bidrage konstruktivt kommer ikke bag på nogen, der beskæftiger sig med kønsproblematikker. Men at lektor Kenneth Reinicke også graver grøfter kommer i hvert fald bag på mig.

 

Af Kenneth Reinickes modkronik fremgår det, at hen skelner mellem et mande- og et kvindeperspektiv, i sin tilgang til ligestilling, som om kvinder og mænd har hver deres interesser. For mig er der ét perspektiv: et kønsperspektiv. Jeg mener, at det er i alles interesse at få mere ligestilling – ligegyldigt om du er kvinde eller mand. Derfor er det feministiske perspektiv, efter min mening, en relevant faktor i debatten. Feminismen er det redskab, vi har, der kan kortlægge de uretfærdige magtstrukturer, der hersker, og som samtidig kan komme med et bud på, hvorledes vi kommer disse strukturer til livs. Feminismen har en lang tradition bag sig og er kommet med solide teorier om køn og samfund.

 

Med et indblik i disse teorier og de undertrykkende strukturer bliver det en selvfølgelighed, at vi skal have kønskvoter, at mænd skal på barsel, og at børn skal opdrages kønsneutralt. Derfor vil jeg opfordre alle ligestillingsinteresserede, mænd som kvinder, til at melde sig under de feministiske faner, så vi kan få omfordelt magten.

 

Ulrik Frost, Næstforkvinde i Selskab for Ligestilling

 

1 kommentar

  1. “Det handler om, at kvinder i århundreder systematisk er blevet holdt uden for det gode selskab.”

    – Ja, men i dag ledes landet altså af en kvindelig statsminister!

    “Og om at relationerne mellem kønnene stadig er bundet op på traditionelle forestillinger om, hvilke roller mænd og kvinder skal leve op til.”

    Ja, men det er ikke værre end at en mand kan nyde respekt som pædagog og en kvinde som soldat. Så vil man leve anderledes og træffe andre valg end de fleste af sine kønsfæller, har man friheden til at gøre det.

    “På arbejdsmarkedet og økonomisk har mændene stadig meget mere magt end kvinder.”

    – Ja, generelt betragtet, men mænd lægger også meget mere tid og engagement dér end kvinder gør. På nogle områder indenfor fx service er mændene blevet marginaliserede som arbejdskraft, fordi man ønsker pæne og smilende kvinder.

    “I hjemmet og i forhold til børn har kvinderne overvejende magten.”

    Hvis det var sandt er det mærkeligt, at så mange kvinder bliver skilt og herefter ikke finder en ny partner. Det må da være fordi de ikke fandt det så attraktivt at leve sammen med en mand. Mænd, derimod, får en bedre sundhed af at leve sammen med en kvinde. De vælger da også oftere end kvinder at finde sammen med en ny partner efter skilsmisse.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv