leatherdyke.cc

Helt ærligt – burde vi ikke snart komme videre?

 

Det store spørgsmål ”Hvem er bedst – mandlige eller kvindelige ledere?”

 

Hvordan er det egentlig at være kvinde i et land som Danmark? Jeg mener, det er da fantastisk, at vi er kommet så langt på ligestillingen, at ligefrem landets statsminister er en kvinde; uanset, hvad man så synes om hendes politik. Flere ministre er kvinder; ja, generelt er der vel kommet flere ledere til, som er kvinder. I flere fag; på flere felter. Uanset, så burde der vel være grund til at fejre – synes du ikke? Men dertil må jeg nok svare – nej, egentlig ikke!

 

Jeg ved godt, at det er en kliche og naturligvis en fuldstændig håbløs antagelse, at manden er født en bedre leder end kvinden, men hvorfor bliver kvindens lederskab ikke fejret mere i dette gode danske land? Det har jeg svært ved at forstå.

 

Kvindelige ledere bliver ofte omtalt som magtbegærlige, lede, sure kællinger og bitre gamle madammer, der vist ikke lige har fået noget i denne uge, eller måske er hun da også bare præmenstruel, hvis hun da altså ikke lige er kommet i overgangsalderen, og derfor bare er en totalt sur kælling, som man skal holde sig langt fra. Jeg synes, at det er så kedelig en tendens, der florerer i dette ellers gode land. Mange ligestillingsbevægelser kæmper for kvindens rettigheder; kvindens stemme; kvindens ligestilling med manden. Men jeg synes, at det er trist, at der ikke er mange kvinder – og desværre heller ikke mænd – i hverdagen, der kæmper for en kvindelig leders rettigheder. Og de nedladende kommentarer kommer lige så ofte fra kvinderne selv, som de kommer fra mændene.

 

Det er desværre, som om der er dukket en stopklods op. Som om vi ikke rigtig kan komme videre, førend ord bliver vekslet, og en ny dagsorden kommer på plads. Jeg synes, at det er på tide, at vi alle begynder at behandle vores kvindelige ledere med respekt. Ikke nok med, at de skal kæmpe for deres egen drøm; deres egne muligheder, men fordi når en KVINDE er leder, skal hun pludselig også kæmpe mod den oldgamle forståelse om ”at mænd er bare bedre ledere…”. Ikke nok med, at hun skal lave et ordenligt stykke arbejde – selvskrevet er det naturligvis, at hun liiiige skal arbejde det lidt ekstra, som manden naturligvis ikke havde behøvet – men samtidig skal hun også kæmpe mod resten af de ansatte for at bevise sit værd som leder og ikke mindst bevise overfor de ansatte de utallige grunde, der har gjort, at netop hun er blevet valgt som leder fremfor en hvilken som helst mand.

 

Jeg så et interview på en af de danske tv-kanaler for ikke så længe siden. Her handlede emnet om kvindelige ledere. Egentlig havde jeg ikke tænkt så meget over det, må jeg indrømme. Jeg var nok lullet lidt hen i troen om, at det hele nok skulle gå, og der måtte da være masser af kvindelige ledere efterhånden. Jeg mener, vi har jo en kvindelig statsminister, så dermed burde vi da have masser af ligestilling på lederområderne. Men under interviewet viste det sig faktisk, at kvinderne ikke engang var på kvindens side. Den eneste, der faktisk støttede den kvindelige leder, var den pædagogiske mand, der af en eller anden årsag mente, at kvinden nu var den fødte leder. De to kvinder opponerede vildt mod dette – forståeligt nok. Men med deres modstand fik de faktisk skabt det her budskab, at kvinden da slet ikke er en født leder – og da sjældent egner sig som en god leder. Ærgerligt.

 

Jeg synes, at det er så ensidigt, at vi i dagens Danmark skal sidde og beslutte os for, hvilket køn, vi mener, er den sande fødte leder. Manden i programmet mente, at kvinden var den fødte leder, fordi hun jo netop havde styret hjemmet i så mange år, og derfor selvfølgelig måtte have en eller anden naturlig evne som leder. Kvinderne i programmet protesterede mod dette budskab, fordi de mente, at ingen kvinde er født leder, og de kendte jo mange mandlige ledere, som de selv holdt mest af at arbejde under.

 

Så hvad skal man mene? Hvor skal man sætte sit kryds? Jeg synes, at det er på tide, at vi begynder at se menneskene for dem, de er. Ikke hvem de er set ud fra deres køn. Er en kvindelig leder bedre end en mandlig leder? Er en mandlig leder bedre end en kvindelig leder? Til begge spørgsmål har jeg blot at sige – absolut ikke! Lederevner bliver jo ikke proppet i kurven sammen tamponer eller barbergrej. Det er tillærte evner. Menneskelige evner faktisk mere end så meget andet. Og måske de mandlige og kvindelige ledere har forskellige indfaldsvinkler eller forskellige metoder til at få deres arbejde udført, men vil to mandlige ledere eller to kvindelige ledere ikke også have forskellige indfaldsvinkler? Og forskellige metoder? Og er det i virkeligheden så slemt?

 

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er så træt af denne debat om mandlige og kvindelige ledere. Hvem er den bedste? Hvem er den sande fødte leder? Er det ikke på tide, at det bliver vurderet ud fra deres kunnen og ud fra deres resultater? Ikke ud fra hvem der er født med et mandligt eller kvindeligt kønsorgan. Burde vi ikke snart komme videre? Er det helt ærligt ikke på tide?

 

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv