leatherdyke.cc

Sidste år genlæste jeg J. D. Salingers måske mest berømte roman The Catcher in the Rye (1951). Overgangen fra at være teenager til voksen med dertilhørende ansvar, bekymringer og gener er et centralt motiv i diverse litterære afbildninger – og en af de mest kendte eksempler på dette findes velsagtens i denne bog.

 

Men i retrospekt erindrer jeg ikke Salingers Holden Caulfield som værende en dobbeltmoralsk figur af så høj en kaliber, der konstant fluktuerer mellem at være relaterbar og enerverende; gymnasiet ligger i fortiden for mit vedkommende, et nærmest fossilt foretagende, og læsningen af værket som fastgivet pensum er svær at genkalde sig krystalklart her senere i livet. Ikke desto mindre har den unge herre vist sig at være en vedholdende karaktertype, der har overlevet tidens gang og stadig står som indbegrebet af det vestlige samfunds problemtyngede yngling, der er i sine egne følelsers vold.

 

Med det sagt er det forståelsen af livets trummerum som en fuldkommen absurd størrelse, der fremhæves i løbet af narrativet. Holden appellerer til læseren på samme tid, som han irriterer, idet han forstår dette; naivitet vægtes mod frustration, idealisme mod livslede. Med den røde jagthat på hovedet er han den litterære Nimrod, der synes at forfølge og bevare uopnåelige idekoncepter, der er dømt til at fejle på forhånd, så snart de røres.

 

Umiddelbart er den universelle historie om teenagerens overgangsfase fra barn til voksen én, som alle kan forholde sig til – men hvor er det kvindelige modstykke til bogens hovedrolleindehaver i så fald? Hvor er eksemplerne på den rodløse, apatiske tropefigur i hunkønsform, der gør oprør mod samfundets snærende bånd, med dets diverse udstedte regler og restriktioner, i samme grad, som det er tilfældet med det mandlige islæt? Ville bogen ikke have præsenteret sig selv stærkere, hvis det havde været Phoebe Caulfield, Holdens lillesøster, som vi som læsere havde mødt i stedet?

 

Fra Shakespeares tvivlrådige Hamlet til Kerouacs On the Roads afviselse af sociale normer har litteraturen og popkulturen vist sig at være bæredygtige områder for præsentationen af Den Angste Mand – altid skeptisk over for verden, altid søgende efter sit sande ’jeg’. Frustrationen over at lede efter sin givende plads i samfundet, og dettes opstilllede konstruktion, bliver lettere påtaget, når spørgsmålet om medfødt privilegie inddrages i betragtningen. Er det ikke nærmere kun den hvide, heteroseksuelle middelklassemands eksistentielle dilemma, der belyses igennem værker som f.eks. The Catcher in the Rye?

 

Maskulinitet, og hvorledes rollen som ”mand” udfyldes i en konstant foranderlig verden, mangler rammende pondus, da verdens Holden Caulfielder immervæk står bedre stillet end så utallige mange andre, i økonomisk og psykologisk forstand. Og mens den unge hr. Caulfield ser sig selv som beskytter af alt uskyldigt og rent, inspireres man til at fundere videre over, hvor meget renhed og uskyldighed en kvindelig protagonist skulle indbefatte og udvise for at være en tilsvarende hovedrolleindehaver i sit eget værk. Madonna/hore-komplekset er ikke vedblevet at eksistere forgæves; to nonner, en idealiseret veninde og hans egen lillesøster er de afseksualiserede versioner af arketypen Kvinde med stort forbogstav, som vores ’catcher’ kan forholde sig til.

 

Måske er YA-genren, eller Young Adult som den engelske betegnelse går under, en mulig fremadrettet platform, hvor den stærke teenagepige som hovedfigur vil komme til at figurere fremover. Med viljestærke karakterer som f.eks. Katniss fra Hunger Games-serien og Hermione Granger fra Harry Potters stigende popularitet er fremtrædelsen af unge kvinder i popkulturen et mere eller mindre voksende felt. Indtil videre er funderinger over livet og depressioner dog ikke blevet gjort til deres definerende karaktertræk.

 

Det åbenlyse aspekt i denne sammenhæng er selvfølgelig også farvet af en kønsspecifik tilgang til adfærdsmønstre og kønsforskelle: Ville teenagepigeudgaven af Holden kunne finde på at bestille en prostitueret, drikke sig fuld i en bar og stavre igennem Central Park efter mørkets frembrud fuld af tanker om døden?

 

Ja, hvorfor ikke, kunne man spørge sig selv.
Diversitet i litterære repræsentationer er essentielt, og køn er den eneste måde, hvorpå verdens Holden Caulfield’ere kan få modsvar og udlignes gennem et udvalg af kvindelige karakterer, der bearbejder livets store spørgsmål i deres givende bøger.

 

Lige så unikt som Holdens døde lillebror, Allies, baseballhandske, der er indgraveret med digte, præsenteres i bogen, lige så unikt ville opbruddet med motivet af den hvide angste mand være i alskens repræsentationer. Catcher in the Rye er et værk, der til denne dag stadig fremhæves og omtales i litterære kanoner – men hvorfor er der ikke også plads til den tilsvarende skildring af teenagepigen, der er fuld af tilsvarende livslede?

 

 

 

 

photo credit: Walt Jabsco via photopin cc

 

Anne Sophie Parsons

Te- og kaffedrikkende litteraturhistoriestuderende, der har en tendens til at blive opslugt af popkulturens præsentation af fiktionelle kvinder og LGBT-individer i bøgernes og filmens verden.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv