leatherdyke.cc

Følgende er et uddrag fra bogen ’Stemmer – et samtidsblik på køn og feminisme’, som udkom Dansk Kvindesamfund udgav i september 2015, med bidrag fra blandt andre Kenneth Reinicke, Khaterah Parwani, Dorte Toft og Henrik Marstal. Bogen kan stadig købes her.

 

Mænd skal lære at tale om køn og maskulinitet

Ligestilling har hidtil primært været domineret af kvinder, der sætter kvinders vilkår på dagsordenen. Men skal ligestilling gøres til en universel værdi, kræver det, at mænd deltager aktivt i debatten og forholder sig til deres køn. Holder de sig ude af debatten, risikerer de at betale en høj pris.

 

Forestillingen om, at mænd kan spille en væsentlig rolle i opnåelsen af ligestillingsmål, har ikke været udbredt. Det kan være grænseoverskridende for individuelle mænds identitet at beskæftige sig kritisk med køn. Dette skyldes bl.a., at køn betyder meget for skabelsen af socialt liv, og at drenge og mænd ikke opdrages til at tale om køn – men derimod til at ”tage kønnet på sig”, og at det ikke er specielt ”maskulint” at tale om det maskuline – i hvert tilfælde ikke på en ærlig og sårbar måde. Men hvad er mænds forudsætninger for at deltage i køns- og ligestillingsarbejdet, og hvilke muligheds- og forståelseshorisonter eksisterer der for at føre en diskussion om manderoller både overordnet samfundsmæssigt set og blandt mænd i almindelighed? Den amerikanske mandeforsker Michael Kimmel har på et tidspunkt skrevet noget i retning af, ”at om vi kan lide det eller ej, så spiller mænd en stor rolle for at skabe et ligestillet samfund”. Mænds aktive deltagelse i skabelsen af et mere ligestillet samfund burde være en selvfølge, men ikke desto mindre har de fleste kønsstudier i verden handlet om kvinders vilkår og de ligestillingsmæssige problemer, som kvinder oplever. Det er kun for nyligt, at politiske beslutningstagere er begyndt at se mænd som kønsliggjorte individer, som er skabt af kønslige normer og strukturer, og ligeledes at opfatte mænd som bidragsydere til et mere ligestillet samfund.

 

Mænd snyder sig selv

Selvom vi måske lever i et mandsdomineret samfund, er det vigtigt at pointere, at den traditionelle kønsopdeling ikke altid kun er til fordel for mænd, og der er noget der tyder på, at det er begyndt at gå op for mange mænd, at de risikerer at komme til at snyde sig selv, og at de kan komme til at betale en høj pris for deres maskulinitet, hvis de for blindt efterlever de traditionelle forestillinger om, hvad ”rigtige” mænd kan, skal og bør gøre. Ligestillingsidealerne vinder stigende udbredelse, og de traditionelle maskulinitetsattituder kan i mange henseender siges at være lidt på retur. Det centrale spørgsmål er, hvordan man kan motivere mænd til at deltage mere i køns- og ligestillingsdebatten, når det ”rum”, som mænd skal tale sig ind i, stadigvæk af mange opfattes som en farefuld færd. Mange mænd finder det ikke naturligt at interessere sig for ligestilling, idet de forbinder ligestilling med magt, som mænd skal afgive til kvinder, og ikke som et frigørelsesprojekt, som mænd har noget at vinde på. Men det står klart, at hvis et samfund skal forandre sig markant i retning af mere ligestilling mellem kønnene, kræver det en bred social accept af projektet fra både mænd og kvinder, og der er mange pragmatiske grunde til at involvere mænd i arbejdet med ligestilling.

 

Kvinder er ofre, mænd er tabere

Det er ligeledes vigtigt at forsøge at vende ligestillingsdebatten på hovedet og pege på den pris, som mænd og fædre kan komme til at betale for at videreføre en traditionel maskulinitet. Når mænd historisk set har vægtet arbejdet højere end familielivet, er der en vigtig del af livet, som er forblevet usynligt for disse mænd, og for nogle mænds vedkommende kan man hævde, at de er blevet ”berøvet” muligheden for at leve et velafbalanceret liv pga. deres prioritering af arbejdssfæren. Dette har afstedkommet, at mænd i mange henseender har særegne ligestillingsproblemer, fx er 80 % af de mennesker, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Mellem 80 og 90 % af hjemløse er mænd. Mænd begår tre gange så ofte selvmord som kvinder. Mænd oplever ofte hårdere sociale derouter i forbindelse med skilsmisser. På den baggrund giver det mening at stille spørgsmålet, om vi som samfund ikke bør være mest bekymrede for mænd og drenge, fordi det er dem, som altovervejende går ned på grund af forskellige former for misbrug, og dem som oftest udviser en truende og kriminel adfærd. Der har i lange perioder eksisteret en form for kønsblindhed, omhandlende drenge og mænd i særligt udsatte positioner. Men hvorfor har samfundet været tilbageholdende med at udvikle tilbud til mænd i krise? Årsagen til dette skyldes måske, at der er en tilbøjelighed til at se kvinder som “ofre” og mænd som ”tabere”. Man kan hævde, at mænd i nogen grad er udsat for en form for institutionel sexisme, idet samfundet i stor udstrækning ikke har opdaget mænd som et køn, der kan have særlige behov. Dette har ligeledes rod i, at mænd ikke på samme måde som kvinder er blevet set som køn, og at mænd ligeledes ikke ser sig selv som køn. Mænd kan derfor have sværere ved at erkende, at de mangler hjælp.

 

Mere balance i livet

Der er ingen tvivl om, at mænd set over en bred kam har relativt flere materielle fordele, flere karrieremuligheder, højere samfundsmæssig status og generelt set flere privilegier. Dette er der mange mænd, som ikke har lyst til at miste. Men et mere ligestillet samfund betyder også, at mænd kan opnå større følelsesmæssigt velvære, udvikle mere empati, forbedre deres menneskelige relationer og dermed få en større balance i deres liv. Mænd har derfor meget at vinde ved at erkende, at de også har et køn, og at dette køn har betydning for, hvordan de opfatter verdenen. Selvom de feministiske bevægelser siden deres fremkomst i 1970’erne har gjort nogle mænd vrede og defensive, så har udbredelsen af de feministiske tanker også gjort mænd omstillingsparate og indsigtsfulde, og feminismen har under alle omstændigheder haft en stor betydning for, hvordan mange mænd ser på sig selv og deres livsførelse.

 

Det nye faderideal

Spændingsfeltet mellem det tabuiserede og det latterliggjorte er måske den mest grundlæggende forhindring for, at en seriøs debat om mænd og køn kan etableres. Køn bliver ofte talt ned og gjort til objekt for sjove bemærkninger, ligesom det ofte påpeges, at der er andre og mere vigtige ulighedsfaktorer, man bør beskæftige sig med. I bestræbelserne på at skabe en kulturændring og dæmme op for nogle mænds problematiske adfærd forsøger man nu på mange niveauer i større udstrækning at inkorporere mænd som samarbejdspartnere. Hvis man ser på meget af den nye forskning om faderroller, fremvises et klart billede af mænd, som deltager aktivt i deres børns liv, og denne forskning fungerer da også som et opgør mod de selvfølgeliggjorte forestillinger om kvindens monopol og moderens naturlige overlegenhed. Forskningen i mænd som fædre har både handlet om fædres betydning for deres børn, om omsorg og arbejdsdeling, og om hvilken betydning det har for mænd at blive fædre. Det er overordnet set ikke længere umandigt at have nære relationer til sine børn, og mænds større involvering i faderskabet er i stor udstrækning blevet et dominerende ideal i Danmark.

 

Det er muligt at forandre mænds måder at tænke og handle på, hvis de rette omstændigheder er til stede. Når reformer og politikker er designet på den rette måde og målrettet de kulturelle processer, som finder sted i samfundet, er det muligt at opnå mænds aktive støtte. Det er i processen særdeles vigtigt at pointere, at ligestilling ikke handler om, at mænd skal miste deres rettigheder, men at kvinder derimod bare skal kunne nyde godt af de samme rettigheder.

 

 

Kenneth Reinicke

Kenneth Reinicke er sociolog og lektor i køn, etnicitet og ligestilling ved Roskilde Universitetscenter, RUC.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv