leatherdyke.cc

Kan du huske de der diskoteker, hvor kvinder kunne komme gratis ind, og mænd skulle betale? Det var et rimeligt klamt koncept, og det blev faktisk forbudt i 2008, da en mand lagde sag an mod et diskotek for forskelsbehandling.

 

Det er også forbudt at smide folk ud på grund af deres seksuelle orientering eller hudfarve. Men så kan man jo altid sige, at de har grimme sko på. For tiden kører der en kampagne blandt andet i de Københavnske bybusser mod diskrimination i nattelivet. Kampagnen hedder Stemplet og retter sig mod alle former for diskrimination.

 

Læs mere om Stemplet på deres facebokside her.

 

Men diskrimination i nattelivet er ikke nogen ny ting. Og det er modstanden mod det heller ikke. Forleden mødtes jeg med min gode ven Liv Rolf, som er venstreradikal feminist og queer aktivist. Han var med til en aktion imod diskotek Jacques den 17. september 2004, hvor en af hans veninder var blevet smidt ud for at kysse en anden dame. Dengang definerede han sig (modvilligt) som lesbisk…

 

Her er, hvad han fortalte mig:

 

En af mine veninder var til fest på RUC og tog med sit hold videre til diskotek Jacques på Kultorvet i København. Der kører de en ret gusten stil med, at kvinder kommer ind for 50 kroner, mens mænd skal lægge 300, og så er der fri bar.

 

Det giver en forholdsvis stresset atmosfære, hvor det udelukkende handler om at score, og der er nogle forhandlingssituationer, der bliver sat meget på spidsen. Dem, der har betalt mere, forventer også mere, og det er sværere at sige nej til at snakke, danse, flirte med og lade sig score af en person, når man ved, han har blødt 6 gange så meget som en selv for at komme ind.

 

Øl, fisse og hornmusik

Ud over uligheden bliver situationen ikke mindre spændt af, at folk drikker enormt tæt for at få noget for pengene, og faren for at blive krænket er faktisk endnu større end på et normalt diskotek, fordi folk bliver så stive. Det er selvfølgelig en del af konceptet, for hvis man står og vender hver femøre og får tre fadøl i stedet for ti gratis sex on the beach, er man bedre i stand til at håndtere gustne tilnærmelser.

 

Der er en forventning om, at hvis du kommer nærmest gratis ind og kan drikke gratis, så skal du gøre noget andet til gengæld. Du skal faktisk stå til rådighed for de mandlige gæster på diskoteket og være deres underholdning. Det gør det til et ret ubehageligt sted at være kvinde. Og mand for den sags skyld.

 

Smidt ud for at kysse

Men det var egentlig ikke det, der var anledningen til vores aktion, for der sker så det, at min veninde og en af hendes medstuderende kysser hinanden inde på diskoteket, og det resulterer i, at udsmideren fortæller dem, at deres adfærd er uønsket på diskoteket, og smider dem ud.

 

Det er interessant, fordi man normalt har en forestilling om, at to kvindeligt kropsmærkede, der kysser hinanden, er frækt og gejler mændene op, men det kommer jo an på, hvilken type femininitet de fremviser. Og de her to kvinder er altså nogle ret hårde-i-filten venstreradikale, så da de kysser hinanden, har det ikke nogen gunstig effekt på liderligheden på diskoteket.

 

Kvindelige sladrehanke organiserer sig

Men altså, det bliver jo sagt videre. Min veninde og jeg var begge med i ØQ, Enhedslistens Queerudvalg, så hun kom tilbage til sin gruppe og sladrede, og vi begyndte at planlægge en aktion, der blev sat i søen to måneder senere.

 

Vi samlede omkring 25 kvindeligt kropsmærkede venner, allierede os med en journalist fra P1, der ville dække aktionen, dullede os lidt ud og sivede stille og roligt ind på diskoteket i undercover en fredag i september. Journalisten sørgede oven i købet for, at vi kom gratis ind.

 

Da vi var inde, tog vi for os af de gratis drikkevarer og dansegulvet, og til at starte med var der ikke noget mistænkeligt ved os eller situationen. Men præcis da klokken slog 1, begyndte vi som aftalt alle sammen at kysse midt ude på dansegulvet. Eftersom vi var i kraftigt overtal og ikke gjorde noget for at skjule vores råsnaveri, blev de heteroseksuelle med et slag i mindretal. Og den her gang kunne de ikke rigtigt gøre noget ved det.

 

Heteroseksuelle løber skrigende væk

De øvrige gæster syntes ikke, det var frækt. Det mindede dem ikke om en scene fra en pornofilm, og flere var oppe og bede udsmideren om at få det stoppet. Nogle af mine veninder blev overfuset ude på toilettet af kvinder, der havde søgt ly der, fordi de følte sig truet af det, de frygtede, var en slags lesbisk mafia, der var kommet for at bagbinde og voldtage alle.

 

Det var en god aktion, fordi det både var en næse til en sexistisk ide om, at kvinder skal stå til rådighed for mænd i nattelivet og er noget, mænd forbruger på linje med drinks og dj’s, og til den heteronormative forventning, der faktisk skaber heteroseksuelt separatistiske rum ved at ekskludere folk, der ikke passer ind i en bestemt forventning til begær og seksualitet.

 

Liv Rolf fortalte sin historie til Mads Ananda Lodahl.

 

Liv Rolf Mertz er eksileret kønsterrorist med en fortid i bl.a. Enhedslistens Queerudvalg, feministisk forum og utallige LBL-grupper tilbage i de tidlige 90’ere. Liv Rolf er opvokset i en lille jysk landsby, men har siden boet i Århus, New York State, København, San Francisco og de sidste snart fire år i Berlin. Han har undervist i feministisk teori på Københavns Universitet og oversat bl.a. Judith Butler til dansk. Den mere professionelle side af sagen kan du læse om på mertzlingo.dk (der er også et fint billede).

 

Mads Ananda Lodahl, almindelig.com

 

3 kommentarer

  1. Super artikel – men har et spørgsmål:
    Sagen fra 2008 der skabte præcedens for diskrimination i nattelivet, findes dommen et sted med link til?

    Vi har et diskotek i Viborg der kører samme koncept, og kunne godt tænke mig at vise ejeren hvorfor, konceptet ikke er i orden.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv