leatherdyke.cc

Som så mange andre er jeg blevet stor fan af den norske ungdomsserie ”Skam”. Udover at tegne et realistisk og troværdigt billede af, hvad det vil sige at være ung anno 2016, har den også nogle klare, feministiske budskaber, og serien har fået mig til at tænke meget over, hvilket syn vi har på seksualitet og krop hos piger og kvinder.

 

I et af afsnittene taler pigerne blandt andet om, at hvis en pige er sammen med mange fyre, er hun en ”slut”, hvorimod drengenes mange ”scoringer” resulterer i popularitet og anerkendelse. I et senere afsnit oplever en af de andre piger at føle skam og ubehag over et nøgenbillede, som er blevet taget uden hendes samtykke eller vidende. Jeg tror, at serien blandt andet har fået så stor anerkendelse, fordi den sætter fokus på et problem, som mange piger og kvinder desværre kan nikke genkendende til: nemlig at vi som samfund opdrager piger og kvinder til at skamme sig over deres kroppe og seksualitet – både hvis de selv tager kontrol over den, og hvis andre gør. Selvom seriens titel refererer til den skam, ungdomslivet indebærer generelt – både for piger og drenge – synes jeg, at den er meget rammende for, hvad det vil sige at være pige og kvinde i det moderne samfund. For netop skammen kendetegner vores syn på kvinders kroppe og seksualitet.

 

Jeg tror, at der eksisterer nogle strikse og meget selvmodsigende regler og forventninger til kvinder, blandt andet hvad angår krop og sex. Kvindekroppen skal helst kunne kontrolleres og er ofte grundlag for politisk debat, og der sættes ofte spørgsmålstegn ved kvinders seksuelle moral, hvis de ikke efterlever de strikse regler for, hvad der anses for at være anstændigt eller acceptabelt.

 

Der eksisterer en forestilling om, at formålet med pigers og kvinders kroppe og seksualitet er at behage andre, være det i soveværelset eller i det offentlige rum, hvilket medfører, at kvinder kun må stå inde for deres gøren og laden, hvis formålet med disse er at tilfredsstille andre. På den måde bliver kvindekroppen derfor nærmest mere til et fællesandliggende fremfor kvindens ”private ejendom”. Det er det patriarkalske samfund, som har sat rammerne for, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt.

 

Der er mange måder, hvorpå denne skam, som vi forbinder med kvindekroppen, kommer til udtryk: I sager om hævnporno og seksuelle overgreb bliver offeret ofte mødt med victim-blaming i stedet for støtte og opbakning, både fra omgangskredsen og retsvæsnet. For mig at se lader det ofte til, at det, der forarger mest, er, at ofrene siger fra, og ikke at forbrydelserne finder sted.

 

Abortmodstand er et højaktuelt tema i lande som USA og Polen, hvor man fra politisk hold prøver at begrænse kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, og hvor muligheden for at få en abort på mange måder er begrænset. Vi ser konstant billeder af afklædte, seksualiserede kvindekroppe i reklamer, film og medier, men hvis kvinder fremstiller deres kroppe på en måde, der ikke stemmer overens med det hyperseksualiserede, perfekte kvindeideal – hvis de f.eks. ammer et barn i det offentlige rum, er overvægtige eller ikke fjerner kropsbehåring – bliver de kritiseret og nedgjort.

 

I nattelivet står mange kvinder model til sexchikane, og hvis de siger fra, mødes de ofte med sure kommentarer fra mænd, der bliver stødt af ikke at måtte røre dem uden deres samtykke. Budskabet er meget tydeligt: kvinder og piger opdrages til, at de skal skamme sig, hvis de forsøger at tage ejerskab over deres kroppe og seksuelle adfærd. Samfundet sender et signal om, at kvinder skal skamme sig over deres kroppe, for på den måde at regulere og kontrollere deres adfærd. Denne kropskontrol og -fiksering er så ekstrem, at mange piger tidligt bliver ekstremt kropsbevidste og lærer at skamme sig over deres kroppe.

 

Det er kun kvindens krop og seksualitet, vi forbinder med denne skam, sådan som jeg ser det. Mænds ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet er ikke noget, vi stiller spørgsmålstegn ved, men når det handler om kvinder, udløses der straks en heftig debat.

 

Mig bekendt bliver mænd ikke mødt med kritik eller skam, når det gælder seksuel adfærd og moral, samt hvordan de tager sig ud i samme omfang, som kvinder gør. Det er ikke, fordi jeg tror, at mænd aldrig har problemer eller usikkerheder hvad angår krop, sex og seksualitet, for både kvinder og mænd præsenteres for nogle ekstreme og urimelige krav. Problemet her er, at kvinder forventes at skulle please mænd og det patriarkalske samfund og bliver skammet, hvis de kræver ret til egen krop og seksualitet. Mænd står ikke i den samme situation, fordi mandekroppen ikke forbindes med skam, men med autonomi og kontrol.

 

Det er ekstremt dobbeltmoralsk, at kvinder opdrages til at skamme sig over deres krop og seksualitet, så det patriarkalske samfund har ret til at udnytte den til sin egen fordel. Autonomi over egen krop burde være en selvfølge uanset køn. Kropslig og seksuel autonomi er stadig primært forbeholdt mænd.

 

Det er samfundet, der objektificerer og seksualiserer kvinders kroppe på alt fra reklamer og film til sexindustrien, men hvis en kvinde vælger at stå ved denne seksualitet for sin egen skyld, bliver hun shamet for det. For mig at se er det et spørgsmål om magt og kontrol. Når samfundet sætter så snævre rammer for, hvad der er acceptabelt for kvinder, og hvordan kvinder skal gebærde sig, får det også mulighed for at kontrollere og styre dem. Og det at kontrollere kvinder er en fordel for det patriarkalske samfund. Derved handler det faktisk ikke kun om seksuel magt, men på en måde også om politisk magt. Hvis man kan få en kvinde til at skamme sig over sin krop og reducere den til et produkt, som skal tjene til samfundet, hvilken indflydelse har det så ikke på kvinders selvopfattelse som helhed?

 

Billedet er lånt her.

 

Liv Kiilsholm

Jeg er 23 år gammel og studerer til daglig Spansk Sprog og Kultur og Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Jeg har altid elsket at skrive, tegne, læse god litteratur og at rejse. Efter at være begyndt på universitetet begyndte jeg for alvor at få et kendskab til, hvad feminismen indebærer, og efterhånden nåede jeg til den erkendelse, at jeg er feminist. Jeg er meget optaget af, hvilke diskurser der eksisterer i vores samfund med henblik på køn, ligestilling og feminisme, samt hvordan vi kan skabe et mere ligestillet og inkluderende samfund gennem ligestillingsdebatten.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv