leatherdyke.cc

Hvad vil kvinder ha’? Det er morgendagens million-dollar spørgsmål, skriver Benja Stig Fagerland.

 

Kvinder uddanner sig som aldrig før og er nu i flertal på stadig flere videregående uddannelser. Samtidig er det kvinder, som er ansvarlige for de fleste beslutninger, når det kommer til de ting, som familiens penge skal bruges til.

 

I USA står kvinder for omkring 85 procent af alle indkøb, og i Danmark står den kvindelige del af befolkningen for omtrent 80 procent af privatforbruget. Ydermere viser tal fra USA også, at kvinder ikke kun dominerer som kunder, de har også indhentet mænd i løn og samlet indtægt.

 

I oktober 2009 kunne de amerikanske arbejdsformidlinger meddele, at 51,5 procent af alle stillinger i gruppen ”meget godt betalte mellemledere” nu var besat af kvinder, og kvinder står samtidig bag 51,3 procent af den samlede formue i USA.

Uddannelse er nøglen

Hvad ligger bag denne enorme socioøkonomiske ændring?

 

Ifølge magasinet Time ligger svaret i uddannelsesmønstret. Kvinderne udgør et flertal på de amerikanske universiteter og for hver anden mand, som gennemfører en videregående uddannelse, er der tre kvinder, som afslutter sine studier.

 

Kvindernes forspring får ekstra slagkraft i fremtiden, fordi vores videnssamfund, som kræver høj uddannelse, udgør en stadig voksende del af bruttonationalproduktet (BNP), mens jobbene i den industrielle sektor eller i landbruget får stadig mindre betydning.

 

Udviklingen påberåber en naturlig interesse for køn i virksomhederne, både i form af reklamekampagner målrettet kvindelige kunder, og når det gælder rekruttering af fremtidige ledere. Kvinder er med andre ord en vigtig vækstmotor.

 

Men hvordan udnytter vi dette?

Opgaven er både enkel og vanskelig. Vi må lære at tænke i kvinders behov og ønsker – både i hverdagen og i virksomheders strategi. Kun sådan kan virksomhederne opnå at tiltrække kvinder som vidensarbejdere, ledere og velhavende forbrugere.

 

Kvinder bliver til stadighed mere velhavende og dermed vigtigere som kunder. Nogle af de større virksomheder har allerede indset, at kvinder er big business og er på forkant med denne revolution. McDonald’s, Kodak, Volvo og Irma er alle i fuld sving med at ændre måden, de kommunikerer og markedsfører sig på til nutidens mægtige forbrugere – kvinder! Og de smarte fyre i klassen tænker ikke rosa – de tænker som en kvinde og tjener penge BIG TIME!

 

Alle må derfor spørge sig selv: Hvad vil en kvinde have, når hun er 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 eller 90 år? Det er morgendagens million-dollar spørgsmål.

Det handler om økonomi

Jeg ville ønske, at vi kunne bevæge os væk fra moraldebatter og i stedet diskutere forretningspotentiale og markedsmuligheder.

 

Kvinder er ganske enkelt en rigtig god investering, som jeg udtalte i et interview om sheeconomy i The Independent, for womenomics, handler det ikke om køn, men om økonomi. Om statistik. Om tørre fakta.

 

Virksomheder må blive meget bedre til at forstå kvinders behov, ønsker og ambitioner – og til at kommunikere med kvinder. Dette drejer sig ikke om feminisme eller idealisme. Dette er ren business.

 

I januar 2013 lanceres bogen: ” “THINK LIKE A WOMAN – and make more money!”, af Benja Stig Fagerland og Anne Mette Michaelsen, på Gydendals forlag.

 

Citat fra bogen: – A timely contribution to the increasingly vocal debate about the importance of women, as a source of economic growth. This book ”Think like a woman” makes it clear why the progression of women in business is an obvious ‘win-win’ proposition for all. Viviane Reding, Vice-President of the European Commission.

 

Indlægget blev bragt første gang på Hegnar Kvinner, 5. juni 2012.

 

1 kommentar

  1. JensM Lindtner

    Hvis jeg skal være grov: Brug spandevis af penge på at få kvinder til at tro de er “forkerte” og tjen spandevis af penge på at sælge dem produkter som gør dem “rigtige”.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv