leatherdyke.cc

Det er ikke kun kvinder, der kan have godt af at punktere drømmen om det perfekte liv, men kvindekønnet er i særlig grad ramt af perfektionismepesten.

 

Jeg har lært at leve med nogle kendsgerninger omkring mine egne fejl og mangler. Jeg har accepteret ikke at tilhøre nogen som helst form for elite, det være sig kulturel, økonomisk eller akademisk. Og netop det faktum, at jeg hver dag anstrenger mig for at omfavne min uperfekthed er blevet en afgørende faktor for mit liv, som jeg er ganske godt tilfreds med. Men det har taget mig laaang tid og usunde mængder af selvkritik at nå hertil.

 

En dag sagde en bekendt til mig: ”Man skal jo stå af ræset for at vinde det.” Og hvis du kun har plads til at skrive dig én håndfuld lommefilosofiske tommelfingerregler bag øret, så lad denne være den ene!

 

Grundlæggende handler det om at se nogle sandheder i øjnene, og hvis du ikke rigtig ved, hvor du skal starte, kommer der til inspiration her en håndfuld af mine:

 

Jeg bliver aldrig den perfekte mor
Man ser mig ikke stå op kvart i kvalme søndag morgen for at bage quinoaboller til afkommet eller finetune den seneste sofistikerede kageopskrift, så børnefødselsdagen kommer til at sidde lige i skabet. Jeg kunne ikke glacere en kage, om så mit liv afhang af det.

 

Jeg kan lide at sove og allerhelst længe, noget jeg selvfølgelig ikke får lov til længere, efter at jeg er blevet mor. Men moderskabet har ikke fået mig til at elske morgener. Det har kun tvunget mig til at droppe den værste morgengnavenhed.

 

Jeg er hidsig, jeg bliver hurtigt presset, særligt hvis der er meget larm og kaos omkring mig. Altså børn med andre ord. Og ja, så ryger der altså en finke af panden, og jeg kommer til at tale lidt for højt og eksplodere mere, end hvad godt er. Jeg ved det godt. Men det gør mig ikke til en dårlig mor, det gør mig til en uperfekt mor. Det kan jeg leve med.

 

Jeg bliver aldrig den perfekte kæreste
Det første, jeg skal have imellem tænderne om morgenen, er børsterne fra min tandbørste – ikke pubeshår. Mangen en sexolog vil sikkert sige, at oral intimitet er vejen til harmoni og lykke i parforholdet, og at man skal overraske hinanden, også på uventede tidspunkter. Det er så noteret. Kommer ikke til at ske.

 

Jeg bliver aldrig den tyndeste og smukkeste
Jeg kan godt lide at spise sundt, og jeg kan også godt lide at bevæge mig. Man skulle så tro, at det havde resulteret i en gudindeagtigt smuk krop. Og det har det såmænd også, hvis man vel at mærke dermed tænker på en af de mere oldschool frugtbarhedsgudinder med lidt til gården og gaden, altså. Jeg ligner en, nogen har pustet en smule for meget op. Og jeg har klart større lighed med en hobbit end med en elverpige. Men det er sgu ok, for jeg har en skidedejlig kæreste, og jeg har definitivt indset og accepteret, at det aldrig bliver til noget imellem mig og Mikael Persbrandt.

 

Jeg bliver aldrig den mest succesfulde
Det er fedt at arbejde. Det er fedt at få noget fra hånden, at rykke, at levere. Den er jeg med på. Men for fanden, hvor er det også fedt at komme hjem igen! At lave INGENTING – sammen med sig selv, med sin elskede eller med ungerne. At blive i nattøjet (hvis man bruger sådan noget) hele dagen, at være ugidelig og gabende, at strække sig og inhalere endeløse tv-serier, at spise og bøvse uden den mindste ambition om at træne op til et halv- – eller guderne forbyde det – helmaraton. Sådan en er jeg bare ikke, og det behøver du heller ikke at være.

 

Jeg bliver aldrig den rigeste
Mine penge fordamper. Jeg ved ikke hvordan, men det er et virkelig spændende fænomen. Derfor kan jeg med absolut sikkerhed fastslå, at jeg aldrig bliver rig. Og slet ikke den rigeste i min omgangskreds. Og? Det kan jeg sgu nok godt lige leve med. En af de bedste beslutninger min kæreste og jeg har truffet længe er, at vi bliver boende, hvor vi bor. I et beton-lejerækkehus i Albertslund. Et område som vi elsker at bo i, og som giver vores unger den bedste base for en fed barndom. Vi skal IKKE købe et hus, som vi ellers længe havde troet. Vi kom nemlig til at stille os selv det afgørende spørgsmål: Hvorfor skulle vi? Vi gider ikke at rense tagrender og fjerne alger fra taget eller bekymre os om sætningsrevner. Vi vil bruge vores penge på at rejse og leve og så i øvrigt ringe til viceværten, hvis der er noget galt. En ejerbolig er ikke en bærende væg i Det Gode Liv.

 

Middelmådig lykke
Når alt det her er sagt, vil jeg lige understrege, at jeg ikke har noget imod ambitioner, tværtimod! Det er inspirerende og skønt at se mennesker M/K, der er drevet af virkelyst og målrettethed. Jeg ved også godt, at det er naturlig menneskelig adfærd, at vi måler os i forhold til hinanden; det er biologi og hierarkier og ren abeadfærd, I get it. Men jo mere bevidst man bliver om vores evige konkurrence om at have det mest perfekte liv, jo nemmere bliver det at melde sig ud af konkurrencen.

 

Jeg vil på det bestemteste opfordre min datter og alle andre små og store kvinder til at sætte sig nogle mål i livet og forfølge dem! Men jeg vil også støtte hende i, at lykke og middelmådighed godt kan gå hånd i hånd. Man behøver ikke at være den bedste til det hele for at være glad, og man behøver ikke at komme først over målstregen for at vinde ræset.

 

 

photo credit: Jannie-Jan via photopin cc

 

 

Tilde Schmidt

Journalist og mor til to i kamp for en verden med flere farver end lyseblå og lyserød. Til tider kolerisk og hurtig på aftrækkeren, men holder også meget af at grine af sig selv.

1 kommentar

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv