leatherdyke.cc

Som medforfatter til bogen: ”Pæne piger kommer i himlen” har jeg, blandt andet, beskrevet de usynlige mekanismer, som medvirker til, at kvinder stadig ikke er ordentligt repræsenteret i det danske samfundsliv.

 

Kvinderne er stadig dårligst repræsenteret på de indflydelsesrige poster og i de gode stillinger. Kvinder tager stadig den største del af ansvaret i hjemmet. Kvinderne står for over 90 % af barselsorloven. Og kvinderne er næsten ikke-eksisterende i virksomhedernes bestyrelser. De nævnte eksempler er blot udvalgte spots på uligheden.

 

Da jeg er lektor i organisation og ledelse, har jeg haft lejlighed til at drøfte ulighed i ansættelserne med forskellige personaleledere. Især én mandlig personaleleder står tydelig i min erindring. Han havde et problem, fortalte han mig. Egentlig mente han ikke, det var et problem. Til gengæld mente et par af de få kvindelige ansatte, at det var et problem.

 

Først tog jeg glorien på og fortalte ham, hvorfor kønsmæssig ligestilling er fornuftig for arbejdspladsens arbejdsmiljø og for virksomheders image udadtil. Jeg fortalte om lov om ligestilling og mainstreaming: at offentlige virksomheder faktisk skal arbejde på og for at skabe kønsmæssig ligestilling. Det gjorde ikke videre indtryk på ham. Han svarede: ”Jah… men jeg vælger den bedst kvalificerede. Man får aldrig mig til at vælge en, der er mindre kvalificeret – blot på grund af køn.”

 

Fra hans side af bordet var det sådan, fortalte han, at han ansatte dem, han mente var bedst kvalificerede. Det mente han, at han kunne hakke af ud fra objektive kriterier om, hvilke opgavetyper ansøgeren havde erfaring med. Han mente, at grunden til, at kvinder ofte ikke blev valgt var fordi, at de mandlige ansøgere, sædvanligvis, kunne fremvise et bedre CV. Ikke desto mindre var det blevet et problem for ham, fordi et par af kvinderne i hans afdeling lavede ’larm’ over det. I hans afdeling var der fire kvinder og 15 mænd.

 

Så tog jeg glorien af og talte lidt anderledes om problemstillingen og sagde: ”Jamen, for mig virker det da også gammeldags med den skæve kønsfordeling. Er du virkelig ikke i stand til at tiltrække de rigtige kvinder til arbejdspladsen?” Velvidende, at det var en temmelig grov formulering, blev jeg alligevel noget paf over hans svar, der lød som følger: “Jeg synes det er utrolig gammeldags overhovedet at lægge vægt på køn. Køn spiller ingen rolle, det er andre ting der betyder noget. Det er da ikke noget problem”.

 

Jeg tænker, at der virkelig er behov for kvoter og procenter for omfanget af kvinder i forskellige stillinger. Når der findes sådanne holdninger, som dem denne personaleleder repræsenterer, så er det helt sikkert, at kønsbalancen forbliver skæv. Hvor udbredt er den holdning mon, at ligestilling ikke betyder noget?

 

9 kommentarer

  1. Køn betyder ikke noget for mænd, hvilket er det som den mandlige leder gir udtryk for. Han siger kort og godt, at har du de rette kvaliteter, så kan du få jobbet, og dette uden skelen til om du er kvinde eller mand. Det er faktisk ligestilling i fuld potens.

    Det er dig (og andre kvinder) der har køn på hjernen, og hvis ikke der er flere kvinder på topposter, eller at man bliver forbigået, så kan man altid dække sig ind under, at det nok var fordi man var kvinde. Det er selvfølgelig meget belejligt, og fastholder kvinden i en tryg offerrolle. Det er bare ikke særlig ligestillings-minded, og virker mere som en sovepude ift at opkvalificere sig.

    Men man kan jo altid sætte sig ned og vente på kvoter og sær-lovgivning.

  2. Det er desværre en meget udbredt holdning, at ligestilling ikke betyder noget. Selv blandt mange kvinder. Holdningen virker til at være: “prøv at se hvor godt vi har det nu, i forhold til hvordan det var før”. Og jeg er enig, forholdene er meget bedre nu, end de var for bare 50 år siden. Men bare fordi noget er bedre, end det var før, behøver det ikke være godt, endsige tilfredsstillende.
    Ligestilling er vigtigt, og det betyder i den grad noget. Og selvfølgelig betyder det mere for kvinder end for mænd, simpelthen fordi kampen altid har været kvindens. Og hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg da heller ikke gå op i ligestilling og køn, hvis jeg var en mand. Så ville jeg jo ikke behøve det.

    • Citat “Og hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg da heller ikke gå op i ligestilling og køn, hvis jeg var en mand. Så ville jeg jo ikke behøve det.”

      Man overraskes desværre ikke over den ovenstående holdning, og denne repræsenterer formodenlig den gængse opfattelse hos mange ligestillings orienterede kvinder, sikkert tilknyttet venstrefløjen. Ligestilling er KUN en kvindesag, thi mænd sidder på den grønne gren, hævdes det, fuldstændig uden skelen til de mange ligestillings-emner som mænd også bør være en del af.

      Mænd har også ting at kæmpe for, når det drejer sig om ligestilling, da kun meget få mænd tilhører den mandlige magtelite der sidder øverst i samfundet. Langt de fleste mænd er ikke magtmennesker, men helt almindelige medlemmer af det modsatte køn med deres at kæmpe med.

      Desværre ses ligestillingskampen, ihvertfald for feministerne, stadigvæk som en klassekamp, hvor kvinderne skal kæmpe mod patriarkatet. Suk. Måske er det derfor at mange mænd ikke orker at beskæftige sig med debatten. De blir en del af et patriarkat ( i kvindesagens uhjælpelige tunnelsyn) som de ret beset ikke tilhører.

  3. @Mikkel: Køn betyder ikke noget for mænd, fordi de ikke tænker i de baner. Du siger det selv ganske glimrende “har du de rette kvaliteter, så kan du få jobbet”. Mænd og kvinder er ikke ens. De forstår verdenen på forskellige måder, prioriterer og håndterer forskelligt og så videre. Den mandlige leder vurderer ud fra sig selv og sin egen virkelighed, hvad der er “de rette kvaliteter”. Er han i tvivl, kan han se sig omkring og se alle de andre mænd, der omgiver ham. Derfor vil “de rette kvalifikationer” automatisk være baseret på et skøn udfra egen virkelighed og mandlige præferencer. Alle de andre mænd har samme og derfor er det ikke svært at finde en enighed om at “de rette kvaliteter” er skåret efter præcis den måde som en mandlig leder tænker og håndterer virkeligheden.
    Du fortsætter med “og dette uden skelen til om du er kvinde eller mand. Det er faktisk ligestilling i fuld potens.” Det giver jeg dig ikke ret i. Skal man falde til en gammel traver, så kan man huske på historien om kvinden der bliver spurgt til en jobsamtale. “Kan du stå op og tisse over kors med de andre?” Næ, det kunne hun jo ikke. “Jamen så har du ikke de rette kvalifikationer”.
    Jeg giver dig fuldstændig ret i at “de rette kvalifikationer” skal give jobbet. Jeg tror dog at mandlige ledere ser “rette kvalifikationer” meget snævert, så de kommer til at fravælge en kvinde, fordi hun står for en alternativ anskuelse af hvad “de rette kvalifikationer” kan være, men alligevel være mere kvalificeret end en mand. Et job skal ikke foræres til en kvinde, blot fordi hun er kvinde. Hun skal også kunne klare det job og det ansvar hun påtager sig. Men jeg tror på at “rette kvalifikationer” bliver snævert opfattet af mænd, fordi de er mænd og derfor har en bestemt måde at opfatte “rette kvalifikationer” på.

      • @Mikkel Fra samme artikel: “Kvinders manglende initiativ til at blive ledere skyldes ifølge Vibeke Skytte, at de på trods af deres mange kvalifikationer er usikre.”
        Jeg læser at mange kvinder, der egentligt har kvalifikationerne, ikke vil ønske at avancere til ledere selvom de godt kunne klare ansvaret. Dem, der bliver opfordret af en mandlig leder, vil tiere søge den nye udfordring.

        Nej, jeg synes ikke at min tese bliver modbevist. Jeg mener stadig at en mandlig leder opfordrer de kvinder som han selv kan spejle sig i, til at blive ledere. De kvinder, der ikke har en kvindelig leder at spejle sig i, vil sjældnere søge de nye udfordringer, selvom hun har kvalifikationerne.

        Jeg tror vi går glip af et potentiale på arbejdspladserne, fordi de kvaliteter som en kvinde også kan tilbyde bliver nedtonet, dels fordi hun ikke tror nok på sig selv, dels ikke bliver opfordret af en mandlig leder.

        • @ Jens, jeg synes du fisker. En undersøgelse viser, at det er mandlige ledere der opfordre kvinderne til at søge lederstillinger, hvilket så viser, at den mandlige leder slet ikke er så “patriarkalsk” som feministerne hævder, og så hævder du, helt udokumenteret, at de kun opfordrer de kvinder som er “maskuline” til at søge stillingerne. Jeg køber altså ikke dit ræssonement.

          Jeg synes du undervurderer mænd, herunder disse lederes evne til at spotte talent, og du forsøger at fastholde nogle stereotyper angående mænd i erhvervslivet.

  4. Man må passe på med at generalisere, både når vi taler om mænd, kvinder og feminister.

    Der findes mange forskellige feministiske retninger. Feminisme for mig er ligestilling mellem køn, hvilket bevirker lige rettigheder til både mænd og kvinder (eksempelvis forbederede barselsforhold for mænd).
    Det ville være en stor fornægtelse at påstå, at der eksisterer ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Barselsorloven, ligeløn og bestyrelsesposter er blot eksempler på dette.

    Et stigende antal højtuddannede kvinder og en stadigt stigende forskel i lønninger, samt opfattelser af hvad der er kvindejobs og mandejobs er gode eksempler på, at en liberal tilgang til kønspolitik ikke er vejen frem. Udviklingen sker ikke af sig selv.

    Når jeg fortæller folk, at jeg er feminist og at jeg går ind for kvoter i bestyrelser, griner de ofte af mig og tror at det er en joke. De fleste bliver lidt beroligede når jeg fortæller, at jeg også går ind for, at mænd skal have flere rettigheder ved eksempelvis barsel og skilsmisser mm.
    Men de fleste er trods det lidt hovedrystende og spørger mig om jeg da er interesseret i at blive ansat på grund af mit køn.
    Dertil må jeg svare, at mænd som bliver ansat af mænd og som i årevis er blevet ansat af mænd jo sådan set også ofte bliver ansat på grund af deres køn. De bliver blandt andet ansat på grund af at de er mænd og det er da også synd for dem eller hvad?

    Ud over det vil det nok ikke være så svært at finde højt kvalificerede kvinder til poster i bestyrelser, finde kvinder som rent faktisk besidder både erfaring samt uddannelse der passer til disse stillinger.

    At benægte kønnets betydning for det moderne samfunds udvikling er virkelig en stor undertrykkelse af en meget konservativt opfattelse af både mænd og kvinder.

  5. “Kvinderne står for over 90 % af barselsorloven.”

    Det kan man se som udtryk for ulighed eller bare som udtryk for forskellighed. Jeg vælger det sidste. Kvinden føder barnet, så hun holder i de fleste tilfælde mest orlov. Det er logik.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv