leatherdyke.cc

Jeg har på det seneste gjort mig en del tanker over det højst besynderlige fænomen kendt som ”lesbisk” porno. Altså mainstreampornografi, hvor to hyper-feminiserede kvinder (gerne på grænsen til en parodi) indgår i en eller anden form for seksuel relation eller praksis.

 

Da jeg i sin tid satte mig for at skrive dette blogindlæg, tænkte jeg en del over, hvordan jeg overhovedet skulle gribe emnet an. Det skyldes ikke mindst en frustration over klimaet for vel nærmest al seksualpolitisk debat i Danmark. Her bliver man, hvis man retter en kritik mod seksuelle emner, fx porno, hurtigt stemplet som sexforskrækket og nypuritansk (feminist). Seksualitet og sex er åbenbart (i hvert fald i denne optik) en klart afgrænset ting, man enten kan være for eller imod. Jeg kunne personligt godt tænke mig et diskussionsklima, hvor vi kan diskutere forskellige former for sex og seksualitet – uden at skulle kategorisere det som enten undertrykkende eller frigørende. I dette blogindlæg vil jeg således koncentrere mig om de rammer eller betingelser, som lesbisk sex er repræsenteret inden for i mainstreampornoen.

 

Det slår mig i al fald, når jeg som lesbisk, føler mig enormt frustreret over denne pornografiske genre. Med min kærestes vise ord: ”Er det ikke underligt, at det sidste porno, man gider se som lesbisk, rent faktisk er lesbisk porno?” Og jo, det synes jeg egentlig er ret mærkeligt. Man kunne i al fald ud fra navnet på genren fristes til at tro, at jeg var dens primære publikum. Og netop genrens forventede publikum synes som et godt sted at begynde.

 

En ting, der i denne forbindelse frustrerer mig ved mainstream ”lesbisk” porno, er nemlig det blik, som genren er opbygget til glæde for, nemlig et mandligt (heteroseksuelt) blik. For mig at se er disse seksuelle fortællinger lavet som et rum, hvor heteroseksuelle mænd kan spejle deres begær. En del af disse film synes for mig i al fald at (re)præsentere lesbisk seksualitet som enten en teateropførelse til ære for den (formodede) mandlige beskuer og/eller som et forspil inden scenen afbrydes af en mandlig surrogatkarakter – og hans intet mindre end almægtige, falliske, penetrerende penis – der optræder som fortællingens klimaks. Med denne fortællingsstruktur formår genren således at eliminere muligheden for at repræsentere lesbisk sex som en særegen ikke-heteronormative, homofobiske præmisser – fx uden en mand som fortællingens højdepunkt.

 

Sandt nok ved jeg ikke, om de medvirkende kvinder i disse film identificerer sig som lesbiske, biseksuelle eller noget tredje – men for mig at se er det nu heller ikke det (mest) interessante i denne sammenhæng. Derimod vil jeg hellere rette mit fokus mod de film, som disse kvinder indgår i – og hvad de fortæller om størrelser som køn, krop og seksualitet (for at nævne et par kategorier, der er relevante i denne sammenhæng). I denne forbindelse må konklusionen være, at disse film har til formål at bekræfte nogle allerede-etablerede kønsnormer og (gen)installere et heteroseksuelt begær.

 

Afslutningsvis kan jeg i det mindste glæde mig over, at der findes (om end færre og ofte noget dyrere!) alternative lesbiske fortællinger – skabt af, for og omhandlende lesbiske.

 

Photo credit: <a href=”http://www.flickr.com/photos/lesmedia/5060115779/”>LesMedia</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/”>cc</a>

Sofie Jeholm

Snart færdiguddannet cand.mag. i dansk og kønsstudier. Har en forkærlighed for performancekunst, fester med glitterbord og jazz. Synes desuden at Judith Butler er det lesbiske svar på George Clooney.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv