leatherdyke.cc

For mange kvinder i dag, især i Europa og specielt i Danmark, lyder kvinders kamp for lønnet husligt arbejde måske som om, der er nogen, der ikke helt er kommet sig over 1968. De fleste kvinder, i hvert fald i Danmark, har en god chance for at være økonomisk uafhængige af både ægtefælle og familie, og flertallet vil ikke identificere sig med ‘husmødre’.

 

Der bliver stadig kæmpet en brav kamp for ligestilling, kvoteringer og politisk repræsentation, men problemet ved ulønnet arbejde forsvandt ikke bare, da kvinder fik en opvaskemaskine og kom ud på arbejdsmarkedet. Vi gav lorten videre til andre kvinder, som ikke var lige så privilegerede som os selv og glemte så alt om den kamp. Jeg vil (meget, meget) kort fortælle om kampen for lønnet husligt arbejde, og om hvordan kampen er lige så vigtig i dag, som den var dengang.

 

Kvinder i USA og Storbritannien startede i 1970’erne kampagner for lønnet husligt arbejde. Ved husligt arbejde menes blandt andet rengøring, madlavning, børneopdragelse, børnepasning og indkøb. For folk som ikke er velkendte med argumentet for lønnet husligt arbejde, forstås måske et krav om en sum penge. Det er allerede her, de går galt i byen. Kampen om lønnet husligt arbejde handler om et politisk perspektiv og ikke decideret penge. At forstå kravet på løn for husligt arbejde som kravet på ‘en ting’ i stedet for et perspektiv, er at fejltolke kvinders arbejde og dets rolle i det kapitalistiske samfund.

 

Når vi taler om husligt arbejde, taler vi ikke om et job som de fleste andre slags jobs. Vi taler tværtimod om kapitalismens mest subtile angreb på kvinder. Ja, under kapitalismen er enhver arbejder manipuleret og udbyttet: Lønnet arbejde giver et indtryk af en retfærdig ‘aftale’ mellem arbejdsgiver og arbejder, hvormed arbejdsgiveren betaler arbejderen, hvad han skylder for et stykke arbejde. I realiteten skjuler lønnet arbejde det ulønnede arbejde, der er sammenlagt i profitten. Men lønnet arbejde anerkender i det mindste (noget af) værdien af arbejdet. At være lønnet betyder, at du er en anerkendt del af den sociale struktur. Du arbejder ikke, fordi du kan lide det, eller det er helt naturligt, men fordi at det er den eneste betingelse for, at du kan (over)-leve, og du kan skifte arbejde, som du lyster (i teorien i hvert fald). Du er ikke kun dit arbejde.

 

Forskellen her er ikke kun, at kvinder har fået tildelt husligt arbejde, som ikke er lønnet, men ydermere at denne rolle er blevet naturaliseret som en del af det at være kvinde. Vi elsker det, juhu! Kapitalen, (og) den mandlige overklasse, har overbevist os om, at det er et slags naturligt og nødvendigt arbejde, som lige netop derfor ikke er lønnet. Vi er blevet kaldt ‘sure kællinger’ i stedet for ‘ulønnede arbejdere’. Hvis det er så naturligt, er det underligt, at det tager ca. 20 års indoktrinering og træning for at blive ‘en rigtig kvinde’ gennem noget så ‘uskyldigt’ som kønnet legetøj (husker vi Bilka’s legetøjsudstilling?), opdragelse, tøj, huslige opgaver osv. Det er selvfølgelig her, vi kan se, hvordan mikro- og makrostrukturer hænger sammen; hvordan der er en forbindelse mellem opdragelse af vores børn, kapitalistisk produktion og sociale uligheder.

 

Kampen for lønnet husligt arbejde handlede for det første om, at nægte at husligt arbejde er en del af kvindens natur og derudover at demonstrere, at husligt arbejde skaber profit, selvom der var (og stadig er) diskussioner om, hvorvidt dette er indirekte eller direkte profit. Dette foregår gennem reproduktion både af arbejderens (mandens) arbejdskraft og (re)-produktionen er ny arbejdskraft (børn). (God) reproduktion betyder (effektiv) produktion. Kampen for lønnet husligt arbejde er derfor ikke en forespørgsel for at inkludere husligt arbejde i kapitalistiske relationer og få en passende sum penge – husligt arbejde er allerede en del af den kapitalistisk profit. Det er rettere en kamp for at destruere den traditionelle arbejdsdeling mellem mænd og kvinder og restrukturere sociale relationer. Kampen for lønnet husligt arbejde er et forsøg på både at synliggøre kvinders arbejde og synliggøre de usynlige relationer der opholder kapitalismen og udbytter både mænd og kvinder. Det handler om, at kvinder er blevet tvunget ind i en rolle, som understøtter det kapitalistiske samfund, men som er blevet usynliggjort i profittens navn.

 

Kampen for ligeløn og børnepasning er vigtig, men vi bliver nødt til at angribe roden af problemet omkring kvindens ‘naturlige rolle’ og endvidere prøve at forstå, hvordan den rolle fungerer i den nuværende økonomiske struktur. Størstedelen af danske kvinder arbejder i den offentlige sektor inden for sygepleje og sundhedssektoren, undervisning eller servicearbejde, ofte beskrevet som ‘kvindearbejde’, i modsætning til mænd som dominerer lederstillinger i/og den private sektor. Kampen for anerkendelse af husligt arbejde som profiterende arbejde handler om selve roden til de kønnede arbejdsdivisioner og ligestillingsproblemer, vi stadig har i dag. Det handler ikke kun om, at kvinder skal have adgang til lederroller, det handler også om at lønnet/ulønnet reproduktiv arbejde skal lønnes og anerkendes som arbejde, der skaber profit. Desværre har både det meste af venstrefløjen og den feministiske bevægelse glemt alt om denne debat og tyer nu til uholdbare lappeløsninger.

 

Kampen for en omstruktuering af de sociale relationer og arbejdsdeling er også en international kamp, og feminister bliver nødt til at se lidt ud over deres egen næsetip. Det er en chance for den typiske hvide danske middelklasse kvinde, at kæmpe en feministisk kamp, som ikke kun handler om et mindretal af (hvide, danske, middelklasse) kvinder. Det er en chance for at fortsætte den kamp vi bare forlod, og alle de mennesker vi lod i stikken.

 

Reproduktion i dag fungerer lidt anderledes end den gjorde i 1970’erne, men den fungerer stadig som basis for kapitalistisk produktion, og den er desværre lige så usynlig og undertrykkende, som den var for 40 år siden. Den 9. januar 2013 lancerede Den Internationale Arbejdsorganisation en global rapport om hushjælp i hele verden. Rapporten fastslår, at der er omkring 53 millioner mennesker i verden, der arbejder som ‘hushjælp’, hvoraf 83% er kvinder og piger. Det betyder, at mere end 43 millioner kvinder er blevet ansat som kokke, rengøringsfolk, husholdere og tjenestepiger. Ifølge data fra midten af ​​1990’erne, afspejler dette tal på 53 millioner en drastisk stigning på 19 millioner mennesker beskæftiget med hushjælp over de sidste 18 år. Ifølge Martin Oelz, arbejdsretsekspert i ILO, kan det faktiske antal være mange millioner højere, da rapporten ikke omfatter børn under 15 år.

 

Husligt arbejde er dårligt reguleret, undervurderet, og mange arbejdere er udsat for alvorlige overgreb og slaveri. Arbejderne har ofte længere arbejdstider, uden pauser, fridage eller ferier. Det er ofte forventet af arbejdere, der bor sammen med deres arbejdsgivere, at de er parat til at arbejde 24 timer i døgnet. Lønnen er typisk meget lav og lønudbetalinger forsinkede. Nogle arbejdere modtager kun betaling såsom mad eller bolig, og mange udsættes for verbalt, fysisk og seksuelt misbrug. For mange er der tale om tvangsarbejde: Arbejdsgiverne forbyder dem i at forlade hjemmet og tilbageholder deres løn. I Storbritannien er der blevet registreret op til flere voldelige hændelser, hvor arbejdsgivere har tilbageholdt pas eller identitetskort og bedraget hushjælpen om deres rettigheder for at tvinge dem til at arbejde. 

 

Verden over har den høje arbejdsløshed blandt mænd, stigende priser og de høje leveomkostninger fået kvinder til at føle, at de ikke har andet valg end at arbejde som hushjælp i udlandet for at overleve. Dette er forværret af den kapitalistiske ideologi, som betragter kvinder som billig arbejdskraft til husligt arbejde. Hvis vi vil finde roden til kvindeundertrykkelse, bliver vi nødt til at forstå, hvordan kapitalistiske strukturer undertrykker og udbytter kvinder. At forstå hvordan produktion og reproduktion fungerede i 1970’erne, og hvordan det fungerer i dag, er et godt sted at starte. Lad os minde os selv om, at befrielsen af kvinder ikke kan være på bekostning af undertrykkelse og udbytning af andre mennesker.

Malise Rosbech

Malise Rosbech er bosat i London på sit ottende år. Hun blev færdig med sin Masters i Philosophy and Contemporary Critical Theory i 2011, hvor hun skrev sit speciale om materialistisk feminisme. I øjeblikket skriver hun indlæg for blandt andet det danske Modkraft og engelske Groundwork, mens hun arbejder på sin Ph,d.-ansøgning. Følg også Malise på Twitter, hvor hun bl.a. tweeter om feminisme under @MaliseRosbech.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv