leatherdyke.cc

Er du smuk? Når du definerer din egen eller andres skønhed, er din reference så, hvordan I ser ud? Ser du godt ud? Bruger du din krop som argumentation for, om du er smuk eller ej? Hvem afgør, om du er smuk? Er det dig selv, eller er det bestemt af familie, venner, fremmede, medier, modeverdenen, vores kultur, vores samfund? Står du som en anden Snehvides stedmor foran et metaforisk lille spejl på væg og spørger, hvilket skønhedsideal, du nu skal sammenligne dig selv med, for at vide om du er smuk eller ej? Og hvis dit udseende ikke ligner det pågældende skønhedsideal, er du så forkert?

 

Er det ikke tragiskkomisk, at vi efterstræber et bestemt skønhedsideal, når idealet altid skifter med tiden? Tænk på Klunketidens fyldige kvinder, der ikke mødte samfundskritik for deres vane med at sætte en niretters middag til livs, eller 1920’ernes flapper med den ‘drengede’ stil, 60’er-ikonet den meget tynde og unge Twiggy, eller hvad med 1990’erne,  hvor det var topmoderne at ligne en heroinmisbruger. Så 2017’s skønhedsideal er med garanti ikke idealet for os i 2020’erne, men hvorfor lader vi så disse skiftende idealer være altafgørende for vores syn på os selv?

 

Hvorfor er det så vigtigt at være smuk? Er det ikke meget menneskeligt, at vi gerne vil se på os selv og sige: Hvor ser jeg godt ud. Er sandheden ikke også, at vores udseende er en grundsten i vores selvværd, og hvis denne skrider, begynder hele fundamentet at falde sammen. Men inden vi lader en skønhedsdefinition diktere vores selvværd, bør vi så ikke grundigt overveje, hvorfra definitionen kommer? Er det din egen opfattelse af, hvordan din krop bør være, eller tager du kun det pågældende skønhedsbegreb til hjerte, fordi medierne/samfundet hylder denne type som rigtig?

 

Det at se godt ud betyder noget for os kvinder, måske fordi historisk set havde vi kvinder i lang tid ikke andet end vores udseende at opnå anerkendelse gennem i et mandsdomineret samfund. Ingen politisk indflydelse, ingen uddannelse, ingen selvbestemmelse, ingen seksualitet, intet andet end et udseende, som, hvis det lignede tidens skønhedsideal, kunne give os værdi i samfundets øjne. Men i 2017 med opnåelsen af kønslighed på mange områder bør vores skønhedsbegreber ikke afspejle den udvikling? Måske at kvindelig skønhed anno 2017 er mere end udseendet og andet end, hvor attraktiv andre finder os. At skønhed ikke kan defineres som værende en bestemt kropstype, men i stedet dækker alle menneskekroppe.

 

Problemet med de skiftende skønheds- og kropsidealer er, at når vi ikke passer til dem, så trækker vi ikke bare på skuldrene og er ligeglade. De påvirker os. For nogle af os fører utilfredsheden med ikke at ligne idealet til selvhad. Du er problemet. Så skal du ændre din krop/dit udseende, så du ser anno 2017-rigtig ud for at få det bedre med dig selv. Er det fair?

 

Skal vi hver især stå gemt væk i selvhadets mørke, mens vi gang på gang skriger vores kropsfejl mod os selv, eller skal vi booke tid hos den nærmeste plastikkirurgiske klinik? Eller bør vi som samfund stoppe med kun at tale om vores utilfredshed med vores kroppe, vores forvrængede krops- og skønhedsidealer og faktisk aktivt gøre noget for at løse problemet?

 

Skal vores medier komme ud af deres glashuse og vise vejen væk fra al det selvhad/kropsskam, som børn, teenagere og voksne dagligt lever med. Drop den elektronisk forskønnede forsidemodel og giv os virkelige menneskekroppe fra alle sider af livet og med alle kropsformer. Gentænk vores reklamer. Hvorfor skal kvinden gøres til et objekt for at reklamere for et produkt? Hvorfor skal kvinden fremstilles som dum?

 

Hvorfor er det acceptabelt for reklamebureauerne og produkt-virksomhederne at kønsdiskriminere? Det er jo bare reklamer. Ja, reklamer som klokken otte om aftenen på forskellige tv-kanaler rammer mange millioner danskere. Alle mennesker kan foran fjernsynet, på internettet, i blade/aviser, på reklameskilte osv. se kvinder reduceret til udseende. Sexobjekt og småtbegavet. Det er naivt at tro, at reklamerne ikke påvirker os.

 

Det er modeverdenem, medierne, reklamerne, kønsroller og samfundsstrukturen, vi skal ændre for at stoppe de forvrængede krops- og skønhedsidealer. Men hvad med os? Har hver enkelte af os også et medansvar? Vi køber bladene med de skønhedsredigerede forsidemodeller. Vi køber produkterne fra de kønsdiskriminerede og sexistiske reklamer. Vi angriber og nedgør andres kroppe på de sociale medier. Vi mobber andre med deres udseende i skolen, på arbejdet, i byen. Vi har altid noget negativt at sige til andre mennesker. Så er det her, vi skal starte? Glem for en stund modeverden, mediern, reklamer, tidligere og nuværende kønsroller, kultur, samfund, de er kun symptomer. Hvis sygdommen er os selv, har vi overhovedet en chance?

 

Men hvis vi bare lader stå til, hvad har vi så tilbage? Krops- og skønhedsidealer som ødelægger generationers selvværd og kropsopfattelse. Hvis du ikke bryder dig om dig selv, hvordan skal du så kunne føle noget for andre mennesker? Had avler had.

 

Menneskeheden er forskellig på alle mulige måder. Forskellig hudfarve, kropsbygning, kropsform, køn, hår, øjne, personligheder, tro, holdninger, værdier, smag, lyster, glæder, sorger. Det er ikke negativt at være forskellige. Vi mennesker kan faktisk godt lide at skille os ud fra mængden, at være unikke. Underligt nok, mens vi ønsker at være specielle, så er vi samtidig rædselsslagne for, at de andre skal finde os for anderledes. Individet er i fokus, men hvis vi stikker for meget udenfor fællesskabet, så er det ikke godt længere. Hvis vi skal kæmpe os fri af forvrængede kropsidealer og selvhad, er det nødvendigt at slippe angsten for ikke at ligne de andre.

 

Det er nødvendigt, at samfundet, modeverdenen, medierne, reklamebureauerne, virksomhederne og vi enkelte individer holder op med at skabe et bestemt ideal og i stedet viser, at forskellighed ikke alene er acceptabelt, men også værdifuldt for os alle sammen.

 

Knus spejlet. Du har ikke brug for at få fortalt, at du er smukkere end en anden. Der er ingen mulig sammenligning. Du er dig, du er unik, du er smuk.

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

 

Billedet er lånt her.

 

Gitte Lindorff Hansen

Først i 30’erne, som har taget en cand.mag. i litteraturhistorie og nu er i gang med finde ud af, hvad den kan bruges til. Jeg kan rigtig godt lide at læse både skøn- og faglitteratur. Jeg interesser mig for kønsroller, ligestilling, sprogbrug, historie og så meget mere.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv