leatherdyke.cc

Jeg har villet skrive om dette i rigtig lang tid, men har ikke kunnet finde den rette vinkel til emnet. Indtil for et par dage siden. I skrivende stund ville jeg ønske, at den vinkel ikke kunne lade sig gøre, fordi det er så tragisk en begivenhed.

 

Sidste fredag mistede en blot 16-årig ung pige sit liv. Maren Sanchez befandt sig på sin skole, da hun blev kvalt, skubbet ned ad en trappe og til sidst stukket ihjel af én af sine mandlige medstuderende. Dette er i sig selv forfærdeligt nok. Men grunden gør det blot absurd: Hendes skolekammerat valgte at myrde hende så brutalt, fordi hun havde afvist hans invitation til at følges til årets high school prom. Intet andet.

 

Endnu mere grotesk er det, at medierne der har dækket tragedien hele tiden skal understrege, at hun havde en kæreste og afviste ham af denne grund, som om hendes afvisning ikke havde været gyldig hvis hun ikke allerede ”tilhørte en anden”, og at mordet så ikke havde været nær så slemt. Ydermere synes flere artikler at ville frem med budskabet, at man altid skal stræbe efter at afvise på en venlig måde. Igen som om, mordet havde været gyldigt, hvis hun var blevet sur over, at han spurgte hende. Drabsmanden beskrives som at have været en af hendes venner og derudover en respekteret atlet på skolen.

 

Venner, lad mig fortælle jer om noget, der kaldes ”male entitlement” – mandlig berettigelse. Det er, når en mand føler, at han har en medfødt ret til en anden person, fordi han har opført sig på en vis måde eller har opnået noget bestemt i livet. At den person er hans præmie, hans trofæ. Og som det fremgår af denne drabssag, er det ikke helt uskyldigt, fordi indbygget i denne ”medfødte ret” er der en underklausul, der siger, at hvis han ikke får denne person som sin præmie for at have klaret sig godt, så har han tilladelse til at straffe personen for afvisningen.

 

Drabet på Maren Sanchez er blot det seneste eksempel på hvor stærk nogle mænd føler, at deres ret til andre mennesker er. Sidste år var der hele sagen med Steubenville, hvor en ung pige blev bedøvet, bortført og gruppevoldtaget ved forskellige fester efter, at hun havde slået op med sin kæreste, der tilfældigvis var deres ven.

 

I en undersøgelse foretaget på flere forskellige colleges i USA svarede størstedelen af mænd, at de mente, at de på en date godt måtte presse eller tvinge en kvinde til sex, hvis de havde betalt for maden eller turen i biografen eller andet på daten. ”Pres” eller ”tvang til sex” var de ord, der blev brugt i undersøgelsen, fordi synonymet ”voldtægt” højst sandsynligt ville have ledt til en del flere, der svarede nej. Men eftersom de formulerede det anderledes var det nemmere for folk at falde i fælden og vise deres sande natur.

 

Et af de mest kendte udtryk i dag – ”friendzone” – er bygget op omkring male entitlement: ”Jeg var sød ved den her pige, men hun ser mig kun som en ven og vil ikke give mig sex. Piger vælger altid douchebags og så kommer de rendende til os ”nice guys”, når de så knuser deres hjerter”. Så du skal have en belønning for ikke at opføre dig som en douchebag over for kvinder? Jeg er ked af at sige det – eller ikke rigtig – men så er du ikke en ”nice guy”. Du er en manipulerende nar, der mener, at kvinder skal belønne dig med deres kroppe, bare fordi du har ANSTRENGT dig for at behandle dem som mennesker. Du går i princippet ind og lader som om, du er vores ven i håb om, at der falder noget fisse af til dig, og når vi så behandler dig som den ven, du giver dig ud for at være, bliver du sur. Smukt.

 

Det samme gælder sexchikane på gaden og på arbejdspladsen: Jeg har ordret fået at vide af en mandlig bekendt, at hvis jeg viser godterne frem – i dette tilfælde var der tale om mine bryster i en lidt nedringet top – så skal jeg også forvente at der bliver kommenteret på dem, måske endda rørt ved dem. For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg er udstyret med barm af en moden størrelse, og at jeg får kavalergang næsten ligegyldigt hvad jeg tager på. Ikke at det er relevant for jeg kunne have haft en A-skål og det havde stadig ikke været i orden.

 

Mænd i hele verden, lad mig fortælle jer noget: I har ikke ret til at kommentere på en kvindes krop medmindre hun specifikt beder om jeres mening. En persons beklædning, vægt eller noget som helst giver jer ikke fripas til at opføre jer som primitive idioter. Hvis vi ikke spørger jer om hvad I synes om vores udseende, så kunne vi ikke være mere ligeglade for uanset hvad samfundet lærer jer, så er det ikke alle kvinders livsmål at få konstant bekræftelse fra det modsatte køn. Og nej, vi skal ikke lære at tage en kompliment, for det I kalder komplimenter er teknisk set at reducere os til en enkelt kropsdel og ikke til fuldkomne mennesker. Det er i bogstaveligste forstand objektivisering og umenneskeliggørelse, og det er ydmygende. Et lille hint: Hvis noget er ydmygende for en person, er det ikke længere en kompliment.

 

Men hvorfor er det, at nogle mænd føler, at de har retten at gøre alt dette? Fordi historier i alle former for medier fortæller om helten, der går igennem alverdens trængsler og prøver og til sidst vinder pigen. Uanset hvordan deres forhold har været indtil slutningen.

 

Tag et så simpelt eksempel som Mario: Han kæmper sig igennem skildpadder, kødædende planter og diverse andre onde væsner for at kunne redde Princess Peach, da hun er den eneste, der kan vende en fortryllelse, der er blevet kastet over hendes kongerige, og når det lykkes ham, får han et kindkys af hende. Ikke fordi hun nødvendigvis kan lide ham, men fordi hun jo skal belønne ham på en eller anden måde, og hvad kan hun som kvinde ellers give ham som belønning?

 

Der findes tusindvis af den slags historier i bøger, film og spil, nogle med langt mere udpenslede belønninger end blot et kys, og desværre gør det, at mange mænd kommer til at føle, at hvis de kæmper og klarer sig godt i livet, så skal kvinderne nok komme rendende og give deres krop som belønning for deres anstrengelser.

Dette ses også i forbindelse med Sanchez-sagen: Drabsmanden var hendes ven, og han var desuden en velanset atlet på skolen. Min teori er, at han mente, at når nu han havde allerede andres respekt, så skulle det være en snild sag at få hende til at sige ja, selvom hun havde kæreste på. Og da hun så sagde nej alligevel, så mente han, at han havde ret til at tage hævn over hende, fordi hun ikke gav ham det, der ”retmæssigt” tilkom ham.

 

Til alle mænd, der råber efter fremmede kvinder på gaden, til jer der får ondt i røven over, at en kvinde afviser jer og straks giver hende al skylden, til alle jer, der mener, at en kvinde skylder jer noget som helst, fordi I behandler hende som menneske: I er en del af den samme kultur som netop har været skyld i en 16-årig piges død. Den kultur, der siger, at I har RET til et andet menneskes krop. Lad det synke ind et øjeblik.

 

 

 

photo credit: <a href=”http://www.flickr.com/photos/pagedooley/2875664352/”>kevin dooley</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”http://creativecommons.org/licenses/by/2.0/”>cc</a>

Mia Jensen

Et styks 23-årigt fandenivoldsk kvindemenneske, som lider af kronisk skrivefeber og grundet sit temperament burde være blevet født som rødtop, ikke blondine. P.t. multimediedesignerstuderende på Erhvervsakademi Sjælland og derefter litteraturvidenskab. Desuden blogger på www.nekomcevil.wordpress.com som er dedikeret til hendes egne værker og hendes sygelige trang til at analysere bøger, albums og film. LGBT-aktivist, inkarneret headbanger og omvandrende stavekontrol.

2 kommentarer

  1. Tak for den vel-analyserede artikel. Jeg tror, mange af de mænd du beskriver, er slet ikke klar over hvad de faktisk gør og tror det er helt normalt. Godt, det også findes en del andre. Kh, Marlene

  2. Fantastisk formuleret og vildt skarpt!
    TAK for endelig at sætte ord på alt det, og det jeg hader ved udtrykket ‘friendzone’.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv