leatherdyke.cc

”Jeg ville ønske, at du selv havde fortalt mig det.
Du ved. I stedet for, at jeg skulle finde ud af det fra andre ”

 

Jeg fik engang denne respons af en kammerat i gymnasiet, da snakken faldt på min seksualitet og det at springe ud for andre. Efter en uddybende samtale med ham fremgik det, at han egentlig hurtigt havde haft en idé om min seksualitet. Han ville dog ikke spørge ind til det, for han ville jo ikke risikere at støde mig. Før denne samtale havde jeg en ret politisk korrekt holdning til det at springe ud: Jeg gjorde det stort set ikke.

 

Jeg sprang ud for familie og venner, og derefter lod jeg groft sagt ”rygterne sprede sig”. For hvorfor skal jeg springe ud? Der er ingen, der beder en heteroseksuel om at springe ud? Vores seksualitet er ikke styrende, og idealet ville bestemt være et samfund, hvor seksualitet ikke er en kategori, som man inddelte folk i.

 

Det der er det interessante ved denne samtale, er det faktum, at han valgte ikke at konfrontere mig med sine antagelser af frygt for at støde mig. Han var simpelthen bange for at gå over en usynlig, men alligevel tydelig, grænse, og derfor ville et udspring fra min side være en tryghedsfaktor i hans bearbejdelse af min seksualitet, da jeg så ville have slået hul på ballonen, og der ville have været plads til at få luftet sine spørgsmål og tanker.

 

”Er det rigtigt, at du kan lide drenge? Ej, jeg vidste bare, at du var nice.
Jeg har altid ønsket mig en bøsseven!”

 

Ovenstående citat kommer fra en pige, som jeg mødte til en vens private fest. Sammenlagt havde jeg snakket med hende i 5 minutter, inden hun udbrød dette, og jeg træder vist ikke nogen over tæerne, hvis jeg konkluderer, at hendes citat er væsentligt anderledes end min kammerats.

 

Selvom det altid er dejligt at blive kaldt nice, så har hun samtidig også placeret mig i en kasse, som hun ikke ved, om jeg vil, skal eller kan høre til. Jeg kunne jo i teorien være et rigtig dumt svin, men jeg oplever, at mange kvinder ser bort fra dette faktum, når de hører, at de snakker med en bøsse. Som en anden veninde engang fortalte mig, så føler hun, at hun bedre kan slappe af sammen med bøsser, fordi hun ikke skal frygte at blive set som et sexsymbol, og så slipper hun for pigefnidder. Denne logik og ovenstående citat viser dog lidt, hvorfor man skulle undlade at springe ud.

 

Jeg snakker ikke om at blive i skabet, men hvis jeg springer ud og dermed fjerner mig fra en kasse, som folk har puttet mig i, så er den ønskede respons ikke at blive puttet i en anden. Jeg ønsker ikke at være nogens bøsseven, men jeg vil rigtig gerne være folks ven.

 

”Jeg er helt coolt med, at du er bøsse. Men hey, bare der ikke kommer noget op i min røv.”

 

En ven udbrød dette til en fest, da snakken faldt på min seksualitet. Hvis bøssevenkommentaren er typisk for kvinder, så er denne kommentar typisk for den mandlige del af befolkningen. Man kan blive dybt krænket over kommentaren, men omvendt så tror jeg, den er udtryk for forvirring. En ven fortalte mig engang, at efter jeg sprang ud, så var der en masse tanker og spørgsmål, der kom op hos ham og de andre drenge i vores omgangskreds.

 

”Dumme” spørgsmål som fx om homoseksualitet er et valg, men også tanker der bunder i en central frygt for selv at blive associeret som homoseksuel og derigennem svag. For nogle drenge kommer dette altså ud i disse dumme kommetarer, og nogle gange er de bare trættende, og så ville det være nemmere, hvis man ikke selv bragte emnet på banen ved at springe ud.

 

”Du behøver ikke at springe ud. Om du er homo eller ej, det er fuldkommen ligegyldigt.”

 

En veninde sagde dette til en fest, og hun har stadig en pointe. At være homoseksuel, heteroseksuel, biseksuel eller aseksuel er fuldkommen ligegyldigt og i bund og grund en personlig sag. Og som mine citater gerne skulle have indikeret, så er der kommentarer, som kan virke uskyldige, men som kan være ret trættende. Men jeg vil alligevel ikke sige, at jeg er enig med min veninde.

 

For de kommentarer kan være trættende, hvis man lader være med at lytte til det, der bliver sagt mellem linjerne. Når vennen siger, at han ikke vil spørge ind til ens seksualitet, fordi han frygter at støde en, så kan det være et vink om, at han sidder inde med fordomme, som han gerne vil af med, og spørgsmål som han gerne vil have svar på. Når veninden erklærer en for bøsseven, så se det som en kompliment i stedet for lænker og forventninger. Hun ser det måske som en ny fortrolig og tættere ven. Når vennen kommer med stødende kommentar, så lad være med at slå ham oven i hovedet med diverse argumenter. Udfordr ham i stedet med et grin, for han vil måske gerne have hjælp til at komme af med en indre usikkerhed og frygt.

 

Hvis din veninde eller ven springer ud, så prøv at tænk over, hvordan du reagerer. Hvis du springer ud til din ven eller veninde, så giv dem plads til at udtrykke sig ”mindre heldigt” og tag det med et smil. Verden er fyldt med fordomme og stereotyper. Vi har dem alle sammen, og vi er alle sammen forpligtede på at nedbryde dem. Er du klar til at tage springet?

 

 

photo credit: eelke dekker via photopin cc

 

Gustav Sindberg

Siden 2014 har jeg studeret psykologi på Aalborg Universitet og min fritid bruges på venner, familie og lidt politisk arbejde. Tidligere har jeg lavet frivilligt arbejde i Radikal Ungdom, LGBT Ungdom, lokalavisen og Ung Dialog, hvor jeg snakkede om sex og kærlighed i udskolingen. Debatten om køn, ligestilling og seksualitet har været en fast del af mine interesser, så længe jeg kan huske og har været en central del af min hverdag - lige fra da jeg sprang ud, til jeg skrev om tyske kønsroller i gymnasiet.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv