leatherdyke.cc

Vi kan vel alle nikke genkendende til det. Det dér med, at én eller anden i ens omgangskreds – det værende sig venner, kollegaer, studiekammerater – har besluttet sig for, at det nye år er starten på et andet liv; et liv, hvor de skal træne i fitness, leve sundere og ikke mindst tabe sig.

 

Rigtig mange mennesker bruger det nye år som et springbræt til en anden tilværelse, og det kan på mange måder være mega nice at sætte sig nogle mål, som man gerne vil nå. Her tænker jeg eksempelvis på, at man måske vil lære at spille guitar, besøge sin mormor lidt mere eller muligvis læse lidt flere bøger. Ja, der kan jo være rigtig mange mål, som er cool nok at gå efter, og som sådan set også er fine nok at dele med de mennesker, man har i sin omgangskreds. Og som ikke er med til at stigmatisere og diskriminere tykke mennesker yderligere. Et af disse mål er dog ikke at man skal tabe sig.

 

Hver gang, vi træder ind i et nyt år, er der umådeligt meget fokus på, at vi skal smide de ”overflødige” kilo. Det ses i Go’ Morgen Danmarks januar-kur, det ses i diverse fitnesscentre, der netop nu har tilbud på indmeldelse til blot 100 kr. i hele januar. Det ses sågar nede i den lokale Netto, der netop nu har sportstøj, yogamåtter og træningsudstyr en masse på tilbud til rimelige priser. Og jeg hader det. Jeg fucking hader det.

 

For det første: Jeg forstår det bare ikke.

 

Og for det andet: Hvorfor skal man overhovedet ændre på sin krop, fordi nogen mener, at den ikke er god nok, som den er? Hvis vi kunne undgå diverse reklamer og påmindelser om, hvorfor det nye år er grunden til at få en krop, der fylder mindre, kunne vi måske undgå at folk havde det dårligt med, hvordan de ser ud. Jo, jeg støtter de mennesker, der vil tabe sig eller komme i bedre form. Det gør jeg – hvis det er det, de virkelig vil. Hvis de ikke blot er blevet påvirket af samfundets normer for, hvordan kroppe må se ud, og især hvor meget kroppe må fylde. Hvorfor skal alle kroppe være veltrænede, slanke og kunne løfte helt vildt meget? Hvorfor er der ikke plads til alle de tykke mennesker, der bare gerne vil have, at deres krop anses som værende lige så god som alle andres?

 

Det værste ved det nye års fokus på krop og sundhed er altid, at det bliver smidt i hovedet på os alle sammen lige meget, hvor vi begiver os hen. Igennem reklamer, udsendelser og almindelige samtaler, bliver vi alle mindet om samfundets normer for kropsstørrelse på en daglig basis. Man kan ikke undgå at lægge mærke til, hvis ens krop ikke passer ind i de normer, der er så tydelige på et helt strukturelt plan. Og det er altså bare ikke fedt at få at vide, at ens krop ikke er god nok; det er ikke fedt at se et indslag i Go’ Morgen Danmark om, hvor meget man skal træne hver dag, og hvad for noget aftensmad, man skal lave, hvis det ikke er muligt for en, og man blot bliver mindet om, at man i andres øjne er mindre værd – eller at ens krop hvert fald er mindre værd. Det er heller ikke fedt at overhøre en samtale i bussen, hvor der bliver talt om kroppe på en måde, som rammer en selv, også selvom man slet ikke er en del af den samtale, men blot passager i en bus.

 

Januar er altid lig med et fokus på krop, kost og træning, og jeg hader det. Det gør så forbandet ondt konstant at blive mindet om, at man ikke er god nok, og at man ikke passer ind. Kan vi ikke bare godt forsøge at hive fokus lidt væk fra kropsstørrelser og kalorietælling, og i stedet bare lade os være forskellige med de forskellige kroppe, som vi har? Og så kan de, der gerne vil, træne i fitness og spise glutenfrit, mens alle de, der gerne vil, kan spise en is eller se en god serie på Netflix. Eller gøre, hvad de nu end lige præcis har lyst til!

 

Der bliver i vores samfund set enormt meget ned på tykke mennesker – af en eller anden grund, som jeg slet ikke forstår. Jeg hørte en fremmed i bussen konkludere, at det burde anses som børnemishandling, hvis man lod sine børn blive tykke. Jeg var lige ved at gå ind i en diskussion med en komplet fremmed i bussen, men jeg gjorde det ikke.

 

Jeg bed det i mig, mens jeg i stilhed tænkte på alle de ting, jeg gerne ville sige: At ens forældrekundskaber ikke afhænger af, hvad kropsstørrelse man selv eller ens barn har. At det ikke er alle, der har råd til at købe alt muligt dyrt mad, der skulle være det sundeste af det sundeste, men at det altså bare ofte er billigere at købe en fryseret. Og at overskuddet måske ikke er der. Og at alle kroppe simpelthen bare er forskellige. Vi er bygget forskelligt, vi ser forskellige ud. Det har intet med ens kompetencer, intelligens og ikke mindst – sundhed – at gøre. Absolut intet. Kropsstørrelse har intet med ens værd at gøre, snarere har det en hel masse med privilegier at gøre.

 

Hvem har råd til at købe det rigtige? Hvem har overskud i hverdagen til at løbe en tur eller træne? Hvem har en krop, der kan løbe eller træne? Der er så mange ting, der har indflydelse på, hvordan ens krop ser ud, og jeg synes, at det er på tide, at vi bliver enige om, at alle kroppe – uanset størrelse – er lige meget værd, og at kropsstørrelse intet har med værd at gøre.

 

Jeg hader januar, fordi der hvert år tales nedladende og diskriminerende om andres kroppe, og fordi den måde, der tales om det på, stigmatiserer mennesker, der i forvejen, på et helt strukturelt plan, er udsatte – blot på grund af størrelsen på deres krop.

 

photo credit: igo.rs Carry a carrot via photopin (license)

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Stefania Holubko

Mit navn er Stefania Holubko, jeg er 24 år, studerende – og så er jeg kvinde. Derfor interesser jeg mig naturligvis for ligestilling og køn. Jeg stiller mig kritisk over for de normer, der ekskluderer i vores samfund og især de normer, som blot bliver tager forgivet. Jeg arbejder med normkritik og kulturmøder, og jeg interesserer mig for kropspositivisme, identitetspolitik og dyrevelfærd. Jeg har en kvindelig kæreste, er aktiv i Normstormerne og lever vegansk.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv