leatherdyke.cc

Jeg har tænkt meget over forskellen på mænd og kvinder. For egentlig er vi alle sammen bare mennesker, som lever vores liv, så godt vi kan. Men samfundet forventer forskellige ting af os.

 

Normerne for kvinder er ikke de samme, som de er for mænd. Jeg har næsten aldrig oplevet, at der er nogen, som har sagt, der er noget, jeg ikke kan eller må gøre pga. mit køn. De eneste gange jeg har oplevet det, var da jeg var barn.

 

F.eks. da jeg var omkring 8 år og havde leget med to af mine gode venner hele dagen i sommerferien. Det var blevet aften, og jeg skulle snart hjem. Mine to venner skulle sove sammen, og jeg ville være med. Det syntes deres forældre ikke var en god idé, fordi jeg var en pige, og de var drenge. Det kunne jeg ikke forstå. Jeg kan stadig huske, at jeg spurgte min mor om hvorfor på vejen hjem. For mig gav det ingen mening. Jeg kunne ikke forstå, hvad det gjorde af forskel, at jeg var en pige, og de var drenge. Hvorfor betød det, at jeg skulle hjem, mens de kunne lege videre?

 

Så blev jeg ældre. Nu var der ikke nogen, som eksplicit fortalte mig, hvad mit køn betød i forhold til samfundet. Det ordnede samfundet fint selv.

 

Der er en generel opfattelse af, at kvinder er svagere på næsten alle punkter end mænd. Kvinder er fysisk svagere, ikke så kloge, lettere naive og bukker under for deres følelser. Hvilket jo er latterligt.

 

Men disse generaliseringer stammer et sted fra. Jeg tror dog også, man kan diskutere, om det er ægget eller hønen, der kom først. Kvinder har fået at vide i århundreder, at vi er det svage køn. Og når man får noget at vide i lang tid nok, begynder man til sidst at tro på det. Vi er dermed også trænede til at lægge mærke til kvinders svagheder helt ubevidst.

 

I dagens Danmark er det meget vigtigt at fremstå stærk. Stærk er et ord, som betyder forskellige ting for forskellige mennesker. I samfundet ser jeg en tendens til, at de traditionelle maskuline egenskaber værdsættes meget højt. Man skal ikke lade sig påvirke af noget, da følelser er et tegn på svaghed. Det er så indkodet, at det for mange mennesker – inklusiv mig selv – er meget ydmygende at græde i offentligheden.

 

Man skal have mod og dermed ikke være bange for noget. Essensen er, at skal man have kontrol. Kontrol over sig selv, sine følelser, sin krop, sine relationer, sin præstation og alle situationer livet kan sætte en i.

 

Her bliver kvinden sat i en situation, der er noget nær umulig. For selv hvis hun opfylder denne definition af styrke, vil hun ofte blive set som kold. Som en isdronning. Som en kælling. Eller som en karrierekvinde. Jeg kunne skrive en hel roman om, hvor åndssvagt det er, at karrierekvinde er blevet et grimt ord, som er næsten synonymt med kælling.

 

Jeg tror, at grunden til dét er, at man, for at have så meget kontrol over sig selv, nemt kommer til at fremstå følelseskold. Det er de færreste mennesker, som bryder sig om følelseskolde mennesker. Men fordi man har en tendens til at se mænd som koldere end kvinder, gør det ikke så meget, at mænd virker kolde.

 

Derimod bliver det opfattet som unaturligt, når kvinder ikke viser følelser. Det er specielt her, kvindelige politikere får problemer. De skal virke lige så kompetente, kloge, stærke, kontrollerede og værdige som deres mandlige modparter, men de kan ikke handle på samme måde. For hvis de gør det, vil den brede befolkning ikke kunne lide dem, og så bliver de ikke valgt.

 

Jeg har selv utroligt svært ved at finde ud af, hvordan jeg kan være en stærk og stolt kvinde uden at undertrykke dele af min personlighed. Jeg har jo både traditionelle feminine og maskuline kvaliteter.

 

Jeg er empatisk, omsorgsfuld, hjælpsom og vild med smykker og kjoler. Jeg er dreven, rationel, målrettet og kan godt lide at få hænderne beskidte. Derfor har jeg tænkt meget over, hvad styrke betyder for mig. Min definition er anderledes end den mainstream. Jeg mener, det kræver styrke at lytte til sig selv. At lytte til, hvad ens krop fortæller en og handle derudfra. Også selvom den siger, den har brug for ro. At lytte til sine følelser og ikke presse dem ned.

 

Jeg mener, der kan være styrke i tårer. Washington Irving sagde det bedst: ”There is a sacredness in tears. They are not the mark of weakness, but of power. They speak more eloquently than ten thousand tongues. They are messengers of overwhelming grief…and unspeakable love.”. Mod betyder ikke, at man ikke skal være bange for noget. Mod opstår netop, når man overvinder det, man er bange for. Så uden frygten findes modet ikke. Jeg mener, man skal være stærk for at stå ved sig selv. For mig er det rigtig styrke. Og her har intet køn en særlig fordel.

 

Det er ikke ofte, jeg lever op til min definition af styrke, men jeg prøver. Jeg har ret svært ved at skille styrke og kontrol fra hinanden, men jeg prøver. Jeg er et helt menneske med fejl og mangler samt styrker og ressourcer. Mit køn er hverken den vigtigste ting ved mig eller det mest interessante. Så hvorfor har det så en betydning? På mange måder er jeg stadig den lille pige, der kigger op på sin mor og spørger hvorfor.

 

 

Billedet er lånt her.

 

 

Kristine Hessellund

Hej. Jeg er født i 1991. Jeg bor i Randers, men er opvokset i en landsby tæt ved Hadsten. Jeg blev student i 2010 og er kontanthjælpsmodtager. Jeg vil studere statskundskab på Aarhus Universitet i år 2016. Mit yndlingscitat er: "Darkness restores what light cannot repair" af Joseph Brodsky. Jeg har ofte meget specifikke tanker om ret specifikke emner. Så for at forstyrre min omgangskreds mindre, vil jeg give jer et udsnit af dem i stedet. Enjoy the wonder that is my mind.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv