leatherdyke.cc

”Gift ved første blik”. ”Billet til kærlighed”. ”Hvorfor er jeg single?”. ”Koden til kærlighed”. Listen af realityprogrammer, der forsøger at gøre en ende på deltagernes uønskede singlestatus, er lang. I populærkulturen ser man også mange kærlighedshistorier om romantiske forhold, særligt i de såkaldte chick flicks. Moderne teknologi har udstyret os med datingapps såsom Tinder og Happn, som gør søgen på en partner lettilgængelig uanset tid og sted.

 

Med andre ord, den romantiserede forestilling om parforholdet – især det heteroseksuelle og monogame – eksisterer i bedste velgående. På trods af kvinders økonomiske uafhængighed, høje skilsmisserater og fokus på individuel selvrealisering ser tosomheden stadig ud til at være et samfundsideal. Ifølge en rapport fra Danmarks statistik fra 2013 ligger skilsmisseraten på omkring 46 procent. Der er også kommet et større udbud af solorejser, madvarer i pakker til enkeltpersoner samt mindre og billigere boliger som reaktion på det stigende antal singler i Danmark. Med andre ord, det er mere almindeligt at være single i dag end tidligere. Så hvorfor holder vi så meget fast i forestillingen om parforholdet i en tid, hvor singlelivet er blevet normalt og mulighederne for at leve et godt liv som single er mange?

 

Singlelivet fremstilles ofte som en uønsket tilstand, man ønsker at undgå, hvorimod det at have en partner er en præmis for at blive lykkelig. DR’s populære program ”Gift ved første blik” er et godt eksempel på denne fremstilling. I udsendelsen bliver fire par matchet på baggrund af deres personlighedstræk og personlige værdier og indgår i et ægteskab i fem uger. De møder først hinanden til brylluppet. Til sidst skal de beslutte, om de ønsker at forblive gift, eller om de vil skilles. Mange af parrene vælger at lade sig skille i programmet, og andre bliver skilt efter programmets afslutning, så succesraten er forholdsvis lav. Dog søger ”Gift ved første blik” nu deltagere til femte sæson, så udover, at arrangerede ægteskaber tilsyneladende er godt tv, må man antage, at interessen for at deltage også er stor trods af, at mange af ægteskaberne ender i skilsmisse. Samtidig siger programmets popularitet også noget om, hvordan vores romantiserede forestilling af forholdet, måske i særdeleshed ægteskabet, stadig holder ved.

 

I programmet kommer holdet af eksperter med deres bud på, hvorfor så mange danskere er singler. Konklusionen er tydelig: singlelivet en konsekvens af det moderne menneskes kræsenhed og manglende evne til at gå på kompromis og forpligte sig til et andet menneske. Derfor bør vi lægge ”datingmentaliteten” på hylden og lære at acceptere vores partner fremfor at droppe dem, når der dukker ”noget bedre” op. Selvom de muligvis har ret, og nogle af parrene i programmet måske til tider har svært ved at få parforholdet til at passe ind i deres liv, er det tankevækkende, hvordan ægteskabet sættes op på en piedestal – særligt da deltagerne forventes at gå ”all in” på et forhold med en person, de knapt kender og måske ikke engang er tiltrukket af.

 

Denne higen efter parforholdet kan virke noget paradoksal. På den ene side ønsker mange at realisere sig selv og leve deres eget liv, men samtidig virker singlelivet ufuldstændigt. Diskursen lader til at være, at der mangler noget i ens liv, hvis man er single. En af programmets eksperter, psykolog og klinisk sexolog Gert Martin Hald, udtaler blandt andet: “Noget andet, vi også ser, det er selve vores forventninger til parforholdet, hvor parforholdet skal kunne meget mere, og det vil sige, at presset på parforholdet er blevet meget større, end det har været før”. Altså, flere er single, fordi de stiller for høje krav til deres partnere, og skilsmisseraterne er et resultat heraf. Ifølge programmets diskurs er den høje skilsmisserate slags falliterklæring, fremfor et udtryk for, at ægteskabet som institution måske ikke er tilpasset det moderne menneskes levemåde.

 

I stedet for fortsat at glorificere parforholdet og forvente, at vi tilpasser os som individer, burde vi måske i stedet stille spørgsmålstegn ved, om vi i stedet burde ændre vores tilgang til parforhold, ægteskab og monogami.

 

Opgør med det monogame parforhold

I 2016 fortalte Ulrik Frost i DR3’s udsendelse ”Spørg mig om alt”, at han ofte har haft sex med mænd, som er gift og har børn. Mange af de mænd, han har sex med, holder denne del af deres sexliv hemmelig for deres ægtefæller. Ulrik mener ikke, at de monogame konstellationer giver os mulighed for at udleve os selv seksuelt, og at eksempelvis ægteskabet skaber de rigtige rammer for at praktisere fri kærlighed. Desuden finder han det paradoksalt, at vi sætter ægteskabet på en piedestal, når utroskab er så udbredt, som det er.

 

Denne beretninger kunne tyde på, at de idealer, vi har skabt om parforhold, ikke nødvendigvis fungerer for alle, og derfor kan glorificeringen af monogam sameksistens forekomme noget problematisk. Måske kan disse parforholdsformer fungere for nogle mennesker, men Ulrik og de mænd, han har sex med, er eksempler på, at det ikke er ideelt for alle. Samtidig lader det til at være et tabu, at ikke alle mennesker ønsker at binde sig til en enkelt partner eller ikke kan udleve deres lyster med en enkelt person.

 

Heteronormative forhold

Mange af os associerer nok parforholdet, mere eller mindre ubevidst, med heteroseksualitet. I datingprogrammer er der også en klar, heteronormativ diskurs. Ofte søger kvinderne en mand og omvendt. Homo- og biseksuelle optræder ikke i særlig høj grad, hvorfor denne fremstilling tydeligvis ikke er særlig repræsentativ. Denne manglende diversitet kan bidrage til stigmatiseringen af LGBTQIA-miljøet i det danske samfund.

 

Danmarks Statistik estimerer som tidligere nævnt, at cirka 1,6 millioner danskere er single. Dog kan tallene være misvisende, da disse data tager udgangspunkt familiestatistikker fra CPR-registeret. Det vil sige, at tallet beregnes ud fra ens boligsituation og familierelationer, og derfor kan nogle par blive ekskluderet af statistikken. Eksempelvis tæller samboende par af samme køn som singler, medmindre de er gift. Ydermere tæller ugifte par uden børn, der bor sammen med en tredje part, som singler. Derfor er der en sandsynlighed for, at eksempelvis homo- og biseksuelle par samt polyamorøse par – det vil sige parforhold, der inkluderer mere end to personer – ekskluderes fra statistikken.

 

Så ikke nok med, at vi i det moderne samfund glorificerer parforholdet – i vores romantiske narrativer er der ikke plads til særlig mange former for kærlighed. Det entydige fokus på heteroseksuel kærlighed afspejler sandsynligvis vores forståelse af, hvad kærlighed indebærer. Vi kan derfor spørge os selv, om vi burde være mere åbne og imødekommende over for forskellige forholdstyper og gøre op med tanken om, at det monogame, heteroseksuelle parforhold er ideelt. Bare fordi det fungerer for mange, er det ikke ensbetydende med, at alle trives ved at følge denne model, og noget kunne tyde på, at vi stadig stigmatiserer nye forholdstyper ved at hylde en monogam konstellation.

 

Billede fundet her.

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Liv Kiilsholm

Jeg er 23 år gammel og studerer til daglig Spansk Sprog og Kultur og Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Jeg har altid elsket at skrive, tegne, læse god litteratur og at rejse. Efter at være begyndt på universitetet begyndte jeg for alvor at få et kendskab til, hvad feminismen indebærer, og efterhånden nåede jeg til den erkendelse, at jeg er feminist. Jeg er meget optaget af, hvilke diskurser der eksisterer i vores samfund med henblik på køn, ligestilling og feminisme, samt hvordan vi kan skabe et mere ligestillet og inkluderende samfund gennem ligestillingsdebatten.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv