leatherdyke.cc

Jeg har brugt Gretelise Holms bogtitel og sat ”gamle” ind. Hænger vi gamle feminister fast i tidligere tiders måde at være feminist på? Kan vi slet ikke indarbejde de nye måder at se verden på i al dens mangfoldighed om mange køn, mange seksualiteter eller slet ingen, mange etniciteter, rettigheder og ligeværd for alle, også dyr?

 

Hænger gamle feminister fast i, at vi er mænd og kvinder, og det er den vigtigste forskel, som alle andre forskelle skal indrette sig efter? Jeg hører unge sige, at ældre ikke vil lytte til de unge, og tror, at de har alle svarene. Jeg vil gerne lytte og høre. Men langt hen ad vejen holder jeg stadig fast i den identitet, som favner os alle.

 

Kønsidentitet er noget, vi alle har med os. Om den skifter undervejs er ikke så afgørende, men den er der. Det vil jeg stå fast på, men vil også gerne lære nye måder at betragte verden på. At for eksempel farvede kvinder har protesteret mod at skulle underlægge sig hvide middelklassekvinders normer og holdninger er forståeligt og gør hudfarve til den vigtigste markør. At etniske minoritetskvinder ikke vil lade sig repræsentere af hvide majoritetskvinder, forstår jeg også. De vil tale deres egen sag. Og jeg kunne nævne andre eksempler, som køn og klasse, der efter mine begreber altid er aktuelle.

 

Det grundlæggende spørgsmål er ifølge min gamle opfattelse: kan andre repræsentere en anden, som er forskellig fra dem selv? Det spørgsmål måtte jeg konfrontere mig selv med, da jeg sammen med bevægelsen Feministisk Forandring deltog med banner til Copenhagen Pride i år. Kunne jeg som heteroseksuel, hvid, gammel kvinde deltage? Hvad gjorde jeg egentlig dér i en parade, som hylder retten til at være lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson? Jeg måtte bekende mig til det gamle begreb solidaritet. At være solidarisk med andre i en anden position end en selv.

 

Jeg betragter mig som allieret med de grupper, som hyldes i Priden. Jeg vil tale deres sag, hvor jeg kommer frem så godt jeg kan med min baggrund og erfaring. Jeg forsøger at være nysgerrig og stille spørgsmål. Ikke for at snage, men for at have argumenter og viden om, hvordan det er at leve med en anden seksuel orientering end normen siger.

 

Jeg vil give de unge ret i, at min erfaringsbaggrund fra min ungdoms internationale solidaritetsarbejde, parti- og bevægelsesarbejde ikke omfattede, hvad vi i dag betegner som at arbejde intersektionelt, altså på tværs af forskelle. Men den erfaringsbaggrund skal ikke stå i vejen for nye indsigter. Det giver mig nye indsigter at være med i Priden. Det giver mig nye indsigter at arbejde politisk sammen med unge. Jeg ønsker ikke at være en gammel snerpet feminist.

 

photo credit: question via photopin (license)

 

Annelise Rasmussen

Jeg er 65 år og har været aktiv partipolitisk og i civilsamfundet hele mit voksne liv. Med i styrelsen af Dansk Kvindesamfund og i foreningen Feministisk Forandring.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv