leatherdyke.cc

Når jeg snakker med andre om manglen på ligestilling mellem kønnene, er det tydeligt, at mange skyder skylden over på individet. Vi lever med forestillingen om, at vi lever i et frit land, hvor alle har lige rettigheder, og at mulighederne ligger åbne – man skal bare række ud efter dem. Så hvis der er ulighed mellem kvinder og mænd, kan det ikke være samfundets skyld, men den enkeltes skyld.

 

Jeg har ofte hørt og læst kommentarer som ”Hvis kvinder gerne vil have flere topposter, hvorfor går de så ikke bare efter dem?”, ”Hvis kvindelige skuespillere ikke vil objektificeres i medierne, hvor vælger de så at spille de typer roller i film/lade sig portrættere sådan i blade?” eller ”Hvis piger leger med ”pigelegetøj”, er det, fordi det tiltaler dem mest”[i]. Sådan som vi ser det i vores samfund, er der jo ikke nogen, der tvinger os til noget – den gængse opfattelse er, at vi alle besidder en fri vilje og lige muligheder, så hvis vi vil ændre på vores situation, må vi selv tage ansvar. Og hvis man påpeger visse tendenser blandt kønnene, trækker folk bare på skuldrene og siger, at ”sådan er det måske bare”. Men som jeg ser det, skaber vi stadigvæk nogle kønsbaserede forventninger til mænd og kvinder – og disse forventninger begrænser vores frihed og vores rettigheder.

 

Jeg tror, at vi stadigvæk gør forskel på mænd og kvinder og pålægger de to biologiske køn forskellige værdier og egenskaber. Mange er af den opfattelse, at den kønsrollefordeling, der eksisterer i vores samfund, er ”naturlig”, og at vi måske bare er forskellige. Kvinder er fra Venus, mænd er fra Mars, end of story. Vi forbinder stadig det kvindelige og feminine med ”bløde værdier” såsom familieværdier og det mandlige og maskuline med mere ”hårde værdier” som karriere og autoritet. Derfor finder vi det naturligt, at folk ”passer ind” i disse roller. At kvinder tager mere barsel, og mænd har bedre betalte jobs er åbenbart stadig ikke noget, folk undrer sig over.

 

Vi bliver stadig overraskede, hvis en kvinde eksempelvis ikke tager hele barslen, men hvis hendes mand tager bare én måned barsel, er det nærmest revolutionerende. Hvis en mand forhandler løn, er han ambitiøs og udviser selvsikkerhed, men hvis en kvinde gør det samme, er hun krævende. Selvom vi påstår, at alle har lige rettigheder og muligheder, lever kønsopfattelserne i bedste velgående, og de hæmmer os som mennesker. Og derfor er det måske netop svært for kvinder ”bare” at få en lederstilling, at forhandle sig til en bedre løn, tage mindre barsel eller ikke at ”lade sig objektificere”, når samfundet, trods forestillingen om frihed og lige rettigheder, stadigvæk er gennemsyret af kønsroller og -mønstre, der ikke accepterer ”mønsterbrydere” og både direkte og indirekte diskriminerer begge køn.

 

Denne kønsfordeling er, sådan som jeg ser det, ikke biologisk bestemt men nærmere et kulturelt fænomen. Vi skaber en kønsfordeling i vores samfund. Vi opdrager drenge og piger ud fra forskellige udgangspunkter, vi portrætterer mænd og kvinder forskelligt i medierne og vi omtaler mænd og kvinder forskelligt. Allerede fra barnsben bliver vi påduttet specifikke værdier baseret på vores køn; piger skal være prinsesser, og drenge skal være superhelte. Piger skal lege med dukker, lege prinsesser og være omsorgsfulde. Drenge skal klatre i træer, lege med Action-Man og være modige. Og den ”kategorisering” af køn påvirker os gennem hele livet. Når piger og drenge vokser op og skal finde deres identitet og deres plads i verden, er deres selvopfattelse allerede delvist blevet formet af samfundets firkantede kønsopfattelser.

 

Jeg tror ikke, at det er biologisk bestemt, at piger drømmer om at blive prinsesser i stedet for superheltinder, at færre kvinder end mænd har topposter, at kvinder udfører mere husligt arbejde end mænd, at kvinder tjener mindre end mænd, at kvinder konsekvent tager størstedelen af barslen, at kvinder engagerer sig mindre i privatøkonomi end mænd gør, eller at kvinder bliver seksualiseret og objektificeret mere i medierne, end mænd gør[ii]. Jeg tror, at vi opdrager drenge og piger forskelligt gennem hele deres liv, og vi derfor skaber et kønsopdelt samfund. For mig at se er køn, hvis man ser bort fra de grundlæggende biologiske forskelle, en konstruktion. Køn kan ikke bare deles op i to separate kategorier, men er meget mere individuelt og komplekst. Vi har skabt en kultur, der tager kønsforskelle for givet i stedet for at gøre op med disse forskelle og dermed skabe lige muligheder. Vi er andet og mere end vores køn. Vi er alle sammen mennesker, vi er alle sammen individer med forskellige egenskaber, kvaliteter og værdier. Og den tankegang skal vi implementere i vores samfund.

 

Billedet er lånt her

 

[i] Enkelte eksempler: 1) Et eksempel fra Michael Shjødts facebookside, kommentarer til en video d. 20/5-2016 (videoen handler bl.a. om kønskvoter): flere kommentarer lægger vægt på, at kvinder ikke bør få fordele pga. deres køn, og enkelte skriver også, at kvinder kan, hvad de vil, mht. karriere. 2) Angående fremstilling af kvinder i medierne: Kommentarer til artikel i Berlingske, som kan findes på Berlingskes facebookside: ”Jennifer Aniston har fået nok: Stop nu det absurde fokus på kvindekroppen”, d. 17/7-2016. Jeg kommenterede artiklen, hvor Aniston (som titlen antyder) kritiserer bl.a. medierne for at have et for voldsomt fokus på kvindekroppen, og en bruger svarede, at kvinder selv skal stå til ansvar for, hvordan de portrætteres i medierne. 3) Det er et argument, jeg har hørt i forskellige sammenhænge, også i hverdagen, og ikke lige så meget på sociale medier (i forhold til mine andre eksempler).

 

[ii] 1) http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2016-02-02-koensforsker-piger-vil-vaere-prinsesser-fordi-de-faar-ros-for-at-vaere-smukke 2) http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling , http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/2/kvinders-chance-for-toppost-er-stadig-minimal.aspx , http://www.b.dk/kommentarer/der-er-for-langt-mellem-kvinder-paa-topposter 3) http://www.dr.dk/ligetil/kvinder-laver-mad-og-maend-reparerer-ting 4) http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2786137/barsel-7-af-10-faedre-er-tilfredse-med-den-korte-tid-de-tager/  5) https://www.dr.dk/ligetil/mors-barsel-goer-maend-og-kvinder-ulige 6) http://www.business.dk/bank/der-er-nogle-koensrollemoenstre-som-vi-falder-ind-i-uden-helt-selv-at-kunne-se-#   7) shttps://www.youtube.com/watch?v=Uy8yLaoWybk, https://www.youtube.com/watch?v=2SrpARP_M0o + https://www.youtube.com/watch?v=Z6UUAE2CXXM

 

Liv Kiilsholm

Jeg er 23 år gammel og studerer til daglig Spansk Sprog og Kultur og Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Jeg har altid elsket at skrive, tegne, læse god litteratur og at rejse. Efter at være begyndt på universitetet begyndte jeg for alvor at få et kendskab til, hvad feminismen indebærer, og efterhånden nåede jeg til den erkendelse, at jeg er feminist. Jeg er meget optaget af, hvilke diskurser der eksisterer i vores samfund med henblik på køn, ligestilling og feminisme, samt hvordan vi kan skabe et mere ligestillet og inkluderende samfund gennem ligestillingsdebatten.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv