leatherdyke.cc

Man siger, at samfundet er blevet feminiseret. Nu må man snart ikke noget mere. Drenge må ikke slå sig, man skal fandme snart have skriftligt samtykke, hvis man skal kneppe en dame, og man må ikke råbe efter damemennesker på gaden. Kvinderne gider ikke lege muser mere, de vil realisere sig selv, mænd får aldrig forældremyndigheden ved skilsmisse, og der er flest mænd på bunden af samfundet, flest mænd, der begår selvmord osv. Og nu kan drenge ikke engang få gratis HPV-vaccine ligesom piger. Det har Ligebehandlingsnævnet slået fast. Og så er der jo værnepligten. Og der er flest mænd i fængsler.

 

Samfundet af i dag. Samfundet, Danmark anno 2015.

 

Lad mig fortælle jer noget. Hvis jeg skulle skabe et samfund, et feminiseret samfund, så ville det næppe se sådan her ud. Jeg ser ikke et samfund, hvor ca. 3000 voldtægter om året begås, hvor hver femte dansker mener, at kvinder selv er skyld i det, hvis de bliver forulempet, hvor kun ca. 500 voldtægter om året anmeldes, og hvor der kun falder dom i ca. 70, som feminiseret.

 

Jeg ser ikke feminiseringen i, at der kører nøgne bryster rundt på gaden, der spørger mig, om jeg ikke skal have nye bryster. Eller i, at der kører røve uden identitet rundt og lokker mænd til en stripklub. Jeg ser ikke feminiseringen, når jeg går hen ad gaden og ser et stort skilt på en bygning, der lokker med “Full nudity”.

 

Jeg ser ikke feminiseringen i, at historier vinkles som, at kvinder har overtaget mandens rolle som skaffedyr, når 71 % af mænd tjener mere end deres kvindelige partner.

 

Jeg ser ikke feminiseringen i den feminiserede børnehave, hvor kvindelige pædagoger efter sigende ødelægger næste generation af stærke mænd ved nærmest at frarøve dem deres penis. Jeg ser ikke feminiseringen, fordi undersøgelser har vist, at drengene opmuntres til at være udadvendte, aktive, vilde, mens pigerne får point for at være tæt på andre både fysisk og psykisk. Om ikke andet burde undersøgelsen da skabe den ro og glæde, at drengene i daginstitutionerne ikke opdrages til at være “tøsedrenge”. Opmærksomheden, drengene får er måske nok negativ, men den efterlader det indtryk, at de er hovedpersonerne. Tendensen fortsætter op gennem folkeskolen. Flere samfaldende målinger har vist, at drenge snakker 2/3 af tiden. Piger snakker 1/3.

 

Jeg ser ikke feminiseringen i, at drenge, bogstavelig talt, får lov til at være helte, både til helte- og dulledag i skolen og i de film, man kan se, når man bliver større. Her skal det bemærkes, at kun 30,8 % af talende roller i film er besat af kvinder. Alligevel kunne jeg efter at have set filmen “The Grey” læse mig til, at filmen var lavet som modvægt til, at “alle film jo efterhånden har ’chicks’ i hovedrollen”.

 

Jeg ser ikke feminiseringen, når 29.000 kvinder hvert år udsættes for vold fra deres partner.

 

Jeg ser den heller ikke, når 24 kvinder sidste år mistede livet for deres partner eller ekspartners hånd, og slet, slet ikke, når man efterfølgende giver drabsmanden forældremyndigheden over børnene.

 

Jeg ser den ikke, når man snakker om ’rundetrunte’, ’skammermagt’ og ’feminisering’. Så ofte, så ’rundetrunte’ bliver optaget i ordbogen.

 

Jeg ser den ikke, når man victimblamer kvinder.

 

Jeg ser den ikke, når kvinder skammes ud for deres vægt, for deres kropsbehåring, for deres seksuelle adfærd, for at kommentere på, at en røv på bussen eller et billede af en nøgen kvinde, som sendes med det tøj, man har bestilt, er upassende. Eller når man udskammes for at kommentere på bryster på busserne.

 

Jeg ser ikke feminiseringen, når man insisterer på voldtægtsjokes. Når man nedgør og latterliggør kvinder.

 

Måske synes jeg mest af alt, at den bliver usynlig, når man tænker på, hvordan kvinders stemme på den åbne Everyday Sexism-hjemmeside, i opinion-undersøgelse og EU-undersøgelse og under hashtagget ‪#‎Jegharoplevet på Twitter ignoreres. Det er ikke validt. Det er ikke godt nok. Mens mænd, de trænger igennem, det er mænd, der er undertrykt nu. ”Kom i gang med at kæmpe for mændene, din fede flodhest”. ”Haha, det er kun for sjov”. ”Lav mig en sandwich og hold din kæft”. Man skal holde sin kæft, for det såkaldt feminiserede samfund – det er ikke til at være i for mænd.

 

Hvad man kan runde min liste af med er, at jeg ikke ser feminiseringen i, at det er acceptabelt at kalde kvinder ’kællinger’ i en artikel i Berlingske. Jeg ser ikke feminiseringen i anklager af kvinder. Jeg ser ikke, at det hører hjemme i hverken et ligestillet eller feminiseret samfund at svine mit køn til på det groveste og samtidig gøre det med en vis stolthed.

 

Jeg ser ikke feminiseringen i, at der sidder en mand i mit tv, for mine licenspenge, og taler om en nøgen kvinde.

 

Jeg ser ikke feminiseringen i, at hvis de problemer, som jeg indledte mit indlæg med havde været kvinders, så havde vi havde været hysteriske, så kunne vi pakke sammen, så havde feminismen sejret ad helvede til, så skulle tage os sammen, og lade være med at pive. Så skulle vi rette blikket mod andre lande, bakke vores medsøstre andre steder op. Jeg bygger den antagelse på, at kvinder faktisk bliver forulempet fysisk, vi mister livet, og de siger til os, at vi skal kæmpe for kvinder andre steder i verden. Åbenbart hellere det end, at vi kæmper mod kulturen her, der sidste år kostede 24 kvinder livet.

 

Det er ikke en position, der er i opposition til mænd, jeg indtager. Jeg er i opposition til et patriarkalsk tankesæt, der er komplet ligeglad med kvinder, og som udelukkende er ude på at hytte eget skind. Jeg er i opposition til en tankegang, der vil have, have, have, men hverken vil give eller give sig.

 

Mandlige antifeminister de vil have RET til deres egne børn. Børn skal ikke have RET til deres fædre. Børnenes ret til deres fædre er en krænkelse af mænds personlige frihed. Mandlige antifeminister vil ikke have RET til barsel. De gider ikke gå derhjemme. Det er kvinder bedst til. Biologi, I ved. Desuagtet, at nogle mænd måske gerne vil. Og desuagtet, at rettigheder er mere pålidelige end eksempelvis aftaler med barnets mor.

 

Mandlige antifeminister er dem, der forarget mener, at hvis kvinder vil have kvoter, så skal der også være kvoter i skraldemandsfaget og i fængsler. Jeg ser ikke feminiseringen i det. Jeg ser en dybt patriarkalsk tankegang komme i spil. Hvis damerne vil lege med drengene, så skal I lige tage en manddomsprøve først. Og kan vi ikke klare den, så kan kvinderne da rende og hønse.

 

Jeg ser mænd, der forarget peger på værnepligten som noget, vi kvinder trækker frikort til. Som om vi kvinder havde noget som helst at skulle have sagt i forhold til værnepligten.

 

Jeg stiller mig på de mænds side, der også stiller sig på min. Der anerkender problemerne på begge sider, og som kan komme med løsningsforslag, der ikke indeholder, at “kvinder fandme også bare må….”, eller “at kvinder også bare er…”. Jeg anerkender, at mænd har problemer i samfundet, men jeg er i opposition til, at det er kvinder eller feministers skyld. Jeg gider ikke snakke om feminisering, jeg gider ikke snakke pikløst samfund, jeg gider ikke snakke skammermagt eller mandehad. Jeg skyder ikke på mænd, jeg skyder på et tankesæt, der bor i os alle, og som vi alle sammen er med til at opretholde. Sandsynligvis undertegnede inklusiv for vi har alle sammen vores blinde punkter. Alle sammen. Vi kunne arbejde på at afdække dem og skabe et bedre samfund, eller vi kan blive dødeligt fornærmede over, at nogle tillader sig at skabe opmærksomhed omkring dem.

 

Jeg stiller mig på de mænds side, der ikke ser det traditionelt feminine som noget ulækkert, man ved et uheld træder i på gaden.

 

Jeg anerkender mænds problemer og sammen med dem og sammen med andre kvinder, der også vælger vores side, så håber jeg på, at vi får et bedre samfund med HPV-vaccine til drenge, uden værnepligt, med barselsrettigheder til mænd, og hvor gode dedikerede fædre også får forældremyndighed eller kan blive deres børns bopælsforælder, og hvor barnets tarv er i centrum, og hvor det ikke er skamfuldt for voldtagne mænd at tale om hændelsen, hvor responsen ikke er hån og latterliggørelse, men massiv støtte. Og hvor mænd ligeledes får støtte og opbakning, skulle de opleve et voldeligt parforhold.

 

Jeg orker ikke kampen med dem, der utvetydigt stiller sig på skuldrene af dem, der var imod stemmeretten og som nu fortsætter med at være anti-kvinder og anti-feminister, fordi de i virkeligheden ikke er pro-mænd, men pro-patriarkat.

 

Maria Boye

29 år. Indfødt jyde. Frivillig og admin i Stop Sexisme. Holder meget af at udbrede mine holdninger til højre og venstre, læse bøger, drikke rødvin og se film.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv