leatherdyke.cc

Hvornår er noget sexisme? Hvis man slår ordet op i Gyldendahls’ ordbog lyder definitionen; “Sexisme; fordom eller diskrimination på baggrund af køn, især om nedvurdering af kvinder.”

 

Det er svært at fastsætte en tommelfingerregel for, hvornår noget er sexisme. Det kommer nok an på grænser, og den individuelles oplevelse af situationen. Men sexisme forstår jeg som en uønsket handling, der ikke tager hensyn til den individuelles grænser og position som et ligeværdigt individ. Sexisme er objektivisering. Sexisme er et foruroligende samfundsproblem.

 

Hvordan møder kvinder sexisme? Det kan være alt fra at blive råbt efter på gaden. At få uønskede tilnærmelser. At blive nedvurderet grundet sit køn. At blive krænket af mediernes fremstilling af sit køn. Eller bare det simple faktum, at det som kvinde kan være direkte angstprovokerende at gå alene på gaden om aftenen. Desværre har rigtig mange kvinder – i alle aldre – oplevet denne type forskruede og seksualiserede opførsel fra det modsatte køn.

 

Som ung pige, der er aktiv i det danske natteliv, har jeg personlige erfaringer med, hvad jeg har oplevet som grænseoverskridende seksualiseret adfærd. Mine oplevelser har oftest ikke været af nogen voldsom karakter, men på trods af det, har jeg alligevel ikke kunne undgå den efterfølgende følelse af, at mine grænser er blevet overtrådt, og at jeg er blevet krænket. De fleste kvinder kan ikke komme udenom en sådan situation. Og mange har desværre været udsat for en langt grovere opførsel. Min pointe er, at man som kvinde ikke kan gå igennem livet uden at blive krænket af seksualiseret adfærd. Vi oplever det alle, men hvorvidt det sætter et aftryk hos os, kommer for det meste an på, hvor langt vores grænser går.

 

Hvis vi nu antager dette scenarie: Du står på dansegulvet og giver den gas. Pludselig kommer der en fyr hen til dig. Han føler sig helt og holdent berettiget til at gramse på dig. Så han begynder at smække dig i røven og komme med kåde pift. Du kan i virkeligheden ikke lide, hvad der foregår og finder ikke den fulde fyr spor tiltalende. Fyren har ikke forsøgt at konversere med dig først. Alligevel føler han sig i sin gode ret til lidt lir. Så kan det være, at dine veninder står og fniser ved siden af, og hvisker i dit øre, ”at han nok bare godt kan lide din røv”. Så er det svært at føle dig bekendt til at råbe op. Så ødelægges den gode stemning jo, og det vil du nødig.

 

Mange af den slags ”trivielle” hændelser tysses ned, fordi vi nødig vil være den, der sætter en stopper for den gode stemning. Man ønsker jo heller ikke at blive anklaget for at overreagere eller at blive stemplet som snerpet. Så man vælger at tie og le med. Måske holder du afstand fra fyren resten af aftenen. Men når de grænseoverskridende handlinger nedtysses og negligeres, udfordrer vi ikke det syn, som vedkommende fejlagtigt har af dig, fordi du er kvinde. Og vedkommende føler sig berettiget til at gå hen og smække den næste tøs bagi.

 

Vi er født med vores egne, individuelle grænser, og vi skal forlange, at vores grænser bliver mødt med respekt. Ellers kan vi ikke leve en tilfredsstillende tilværelse sammen. Ellers vil der fortsat herske en ulighed og nedværdigelse på samfundsplan, som vi måske ikke engang er så bevidste om eller ikke forstår.

 

Sexisme oplever jeg som ren og skær mangel på respekt. Det gør du nok også, når du står i situationen. Du fatter simpelthen ikke, at et andet menneske kan finde på at opføre sig sådan over for dig. Hvad der står foran dig, oplever du ikke som en mand. En mand kan da finde ud af at opføre sig ordentligt. Men efter flere lignende tilfælde, begynder du at associere alle de ringe egenskaber med en mand. Det er ærgerligt, for det ødelægger vores syn på hinanden. Det får os til at inddele hinanden i kasser. Det separerer os. Og det er en nedtysset revne i samfundet.

 

Kvinder oplever sexisme på daglig basis, og problemet er omfattende nok til, at vi skal diskutere det på samfundsplan frem for at gøre tilfældene til en individuel sag og byrde. Sexisme skal have have status som samfundsproblem, og der skal brydes med den tabuform, som det har nu.

 

Hvis vi som samfund erkender, at hverdagssexisme er et reelt problem, er vi ét skridt nærmere mod en løsning og en ændring. Først og fremmest skal vi sætte et seriøst fokus på køn og seksualitet i undervisningen. Kernen i denne undervisning må være, hvad ”det maskuline” er – og hvad der absolut ikke hører under den kategori som fx grov behandling af kvinder.

 

Det samme gælder for kvinder. Derudover må vi oplyse om, hvordan man som kvinde skal håndtere et sådant mandligt kontroltab, som sexisme i bund og grund er. Vi har altså muligheden for at bryde den mistolkede definition på “en rigtig mand”, især hos de unge drenge. Vi må give dem muligheden for at skabe deres egen identitet. Dette vil gavne kvinder, det vil gavne mænd, og det vil gavne samfundet som helhed.

 

 

Billedet er lånt her.

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger.  Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

 

 

Amalie Jensen

Ung kvinde med forkærlighed for 1970'erne og stor interesse for ligestilling og feminisme.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv