leatherdyke.cc

Jeg lever af ord. Jeg taler og skriver og laver radio og leder ofte efter verbale huller og sprækker, der er sjove at bevæge sig ind i. Og ud af. Og der kommer hele tiden nye ord til. Men hvad er det lige, der sker, når noget bliver degraderet ved hjælp af et kvindeligt fortegn? Forklaring følger:

 

Bogen ”Fifty Shades of Grey” har skabt alt for mange overskrifter. Bevares, over 40 millioner solgte bøger er da flot. Men hvor kom ordet ”husmorporno” lige fra? For med den erhvervsfrekvens der er blandt kvinder i den vestlige verden, er det vel de færreste af os, der går under navnet husmor. Selvom vi er det.

 

Men jeg mener bare, vi har da ikke tidligere haft et maskulint klingende ord – ”truckerporno” – som almindeligt begreb for porno til mænd. Det har slet og ret bare heddet ”porno”. Husmorporno lugter lidt af en sød, men forsømt mor, der, efter at have sendt de mange børn af sted i skole, børster melet af hænderne, lægger sig godt til rette på sofaen med sin nye bog – og skubber forklædet til side. Det er lidt som med ordet ”humor”. Det er delt op: ”humor” som vist er til alle, ”værkstedshumor” til mænd der spiser Cecil til frokost og så ”kvinde-humor”, der retter sig til kvinder. ”Kvinde-humor” skal helst være udført af kvinder, og det ligger lidt i ordet, at det er mindre sjovt og langt mindre farligt end ”rigtig” humor. Men selv efter godt 20 år i branchen har jeg aldrig helt forstået, hvem det er, der udsteder dommene og på hvilke baggrunde. Humor for mig handler om, hvorvidt folk synes, det man siger/skriver/spiller er sjovt, og så er kønnet på både modtager- og afsendersiden underordnet.

 

Jeg har det også underligt med ordet ”femi-krimi”. En betegnelse der i offentligheden dækker alt fra velskrevne krimier med en kvindelig hovedperson til mere light-bøger med et svagt plot og en masse om shopping, ansigtsbehandlinger og den spirende uro over ikke at have fundet de rigtige vinterstøvler. Selvom den litteraturteoretiske definition vist nok er en lidt anden. Men velvidende at der også er skrevet rigtigt gode kriminalromaner, så bliver halvtynde lufthavnskrimier til mænd i pocketformat a la: ”Én-agent-redder-hele-verden-på-200-sider” jo ikke kaldt et eller andet let klingende negativt bog-ord som ”macho-fis” eller ”guy-crap”. Det er stadig bare ”krimier”.

 

”Ammehjerne” er et andet begreb. Et fint begreb, bevares. Og meget realistisk. Til beskrivelse af de måneder hvor man på grund af kronisk søvnmangel stiller vækkeuret i køleskabet og jævnligt serverer hakkebøfferne rå med begrundelsen: Jeg vidste, der var noget jeg havde glemt. Men igen – hvor er den maskuline modpart. En ”glad-men-konfus-jeg-får-hverken-søvn-eller-sex” titel til nybagte fædre, der gør det så godt de kan, men stadig ligner dansende aber. ”Fjumre-fædre” måske.

 

”Narrefisse” burde også komme med på listen. Fint til kvinder. Og ja, nogen er dét. Men der findes sørme også mænd, der har det hele i … munden i stedet for i bukserne? Oftest fordi de er gift og bare vil bekræftes. Men hvad hedder sådan nogen mænd egentlig? En ven foreslog ”skuffejern”. Fint bud, men det er ikke lige så almindeligt som narrefisse, er det?

 

Men det begreb der virkelig kan få mig op i rød zone, er: ”kvindens ældste erhverv”. Sikke noget vrøvl. På neanderthalstadiet havde vi med sikkerhed alt for travlt med bare at overleve til at overveje betaling for seksuelle ydelser.

 

Derfor er jeg sikker på, at hvis vi endelig skal titulere fortidskvinden, så var hendes ældste erhverv jordmoder! (De sejeste kvinder der findes). For der er blevet født unger hele tiden. Eller kok. Eller pædagog, SOSU-medarbejder, bålpasser, medicin-kvinde, konsulent, coach eller garver af huder og skind. Eller rengøringsmedarbejder, AKT-vejleder, mægler, skralde-dame eller sågar pelsbeklædt kaospilot. Eller hjemmearbejdende hustru, frugtavler eller en, der bare var rigtig god til at lave suppe. Men prostitueret – nej. Pengene var i øvrigt ikke engang opfundet dengang. Hvilket var en fordel. For så kunne man heller ikke lave noget overtræk.

9 kommentarer

  1. Når ting i dag får et kvindeligt fortegn så skyldes det i høj grad, at kvinder ses som et køn. Det har I selv været med til at ”opfinde” – Kvinder taler om dem selv som køn, ikke som personer. Det at være kvinde, er en identitet i sig selv. Derfor får mange begreber rettet mod kvinder også ordet ”kvinde” foran. Kvindekrimier, kvindehumor, kvindekamp, tøseaften, kvinde-kom-sammen, kvinde-power (girl-power), osv. I har simpelthen jer selv så meget på hjernen, at I også konstant italesætter jer selv som køn, mere end som personer. Det stammer fra jeres egen frigørelseskamp, som jo ikke var en frigørelse, men en kvindefrigørelse, men dertilhørende kvindegrupper, osv.

    Når det handler om udtrykket husmorporno, så stammer det fra USA, hvor der er flere hjemmegående mødre end f.eks i DK. Disse kvinder/mødre mødtes i grupper, når mændene var på arbejde, og snakkede blandt andet om den nye bog 50 Shades, hvorefter begrebet blev født, husmorporno.

    Jeg kan så forstå at det er vigtigt for dig, at der også bør være nogle såkaldte degraderende ord om mænd. En løjerlig/indebrændt måde at tænke på, men jeg kan berolige dig med, at der findes adskillige nedladende ord om mænd. Her er nogle af dem jeg har stødt på i debatter og dagligtale.

    Narrepik, skuffejern, BØV (børnevoksen) stenaldermand, neandertaler, mandschauvinist, (det er først for nyligt at man også er begyndt at bruge ordet kvindechauvinist, med rette ) gammel gris, modsat ældre kvinder der hedder cougar (puma) – skvat, drengerøv, mandsling, bolletrold, svagpisser, stodder, tøffelhelt, tabermænd, osv. Mænd bliver desuden ofte beskrevet som ubrugelige og unødvendige, senest i debatten om de mange fremstormende kvinder, der ikke gider mænd længere, og flytter sammen i kvindekollektiver.

    Så du kan ånde lettet op. Der er mere end rigelig med malebashing i medierne.

    • Du roder lidt rundt i det hele, Mikkel <3

      Du har ganske ret i at kvinder ses som køn. Jeg tror mange kan genkende tankegangen om at verden er befolket af 1) mennesker og 2) kvinder. For eksempel besluttede man sig i det gamle England for at "man" skulle gælde for mænd efter laaang tid hvor det ganske enkelt havde betydet "menneske" (det er derfor det hedder "mankind"). Jeg tror ærlig talt de fleste kvinder ville have det okay med at blive set som mennesker frem for kvinder.

      Forskellen på eksempelvis "kvindekamp" og "kvindekrimi" burde være åbenlys. Hvor kvindekamp er noget helt bestemt—kampen for kvinders rettigheder, frigørelse etc.—så er en kvindekrimi tilsyneladende bare… en krimi for kvinder? Af kvinder? Med kvinder? Som Mette Frobenius helt rigtigt pointerer er der ikke rigtig nogen der ved hvad en femikrimi rent faktisk er. En kvindekrimi er trods alt stadig en krimi. Det samme gælder kvindehumor, hvad det så end skulle være—det er bare humor. Kvindekamp er til gengæld ikke bare kamp.

      Jeg kan så forstå at det er vigtigt for dig, at der også bør være nogle såkaldte degraderende ord om mænd.

      Er du sikker på du forstår det, Mikkel? Hele pointen er at vi skal af med de kønnede nedsættende ord. Også de, der findes om mænd.

      Læg mærke til at selv om mange af de ord du nævner bruges om mænd—er der virkelig nogen der kalder andre “bolletrold”?—så er det de færreste af dem der gør det til noget negativt blot at være en mand. Selv ved f.eks. “tabermand” er det ikke “mand” der er det fornærmende (det udtryk blev i øvrigt gjort populært af en mand). Det er “taber”.

      Hertil kommer at mange nedsættende udtryk der bruges om mænd rent faktisk handler om kvinder. “Pussy”, “son of a bitch”, “tøsedreng”—selv “pige” kan bruges nedsættende om en mand. Ikke “taberpige” eller “pigerøv”—bare “pige”! Når man er mand er det altså hvad man gør, der bruges i fornærmelsen, for kvinder er det nok blot at eksistere. Once again, der er mennesker, og så er der kvinder.

      Vi taler ikke altid pænt til hinanden, men male bashing? Please.

      • Skægt at diskutere emnet med en person/kvinde der kalder sig mandfjols. Udgangspunktet er ligefrem fordrende for den “gode tone” Læg dertil de små nedladende bemærkninger der klemmes ud af sidebenene. ” Du roder lidt rundt i det hele, Mikkel” “Er du sikker på du forstår det, Mikkel?”

        Umyndiggørelsen er straks kørt på banen, da denne Mikkel “ikke forstå”

        Fantastisk også at se “spinnet” hvor de nedladende ord om mænd slet ikke er nedladende, hvorefter man så drejer fokusset tilbage på kvinderne. Det er den sædvanlige “psykologi” i M/K spørgsmål. Mænd sidder jo på den grønne gren, og skal ikke italesættes som “ofre”, da denne position tilhører kvinder.

        Selvfølgelig kan jeg godt se forskellen mellem begreberne “kvindekamp” og “kvindekrimi” – og jeg fortrød også efterfølgende, at jeg havde brugt dem i samme kontekst, da det naturligvis ville blive påtalt. Pointen var dog at fortælle, at fordi kvinder er et køn, hvilket er blevet ophøjet af kvindekampen, så bruges ordet “kvinde” ofte af kvinder selv i alle mulige situationer, hvor de skal beskrive dem selv, en aktivitet, eller et samfundsforhold, hvorfor man selv står bag “fortegnet”

        At du så ikke kan se, og naturligvis afviser det på en letter hånlig måde, at der findes en massiv male-bashing sted i medierne, må jeg tilskrive mantraet om, at “kun” kvinder kan være ofre og udsat for “alle verdens uretfærdigheder” Kvinder er gode, mænd er dumme.

        Der findes ellers rigeligt med dokumentation for denne male-bashing, herunder “Dr Paul Nathanson and Dr Katherine Young, McGill, og bogen :Spreading Misandry: The Teaching of Contempt for Men in Popular Culture.

        Christina Hoff Sommers : The war against boys.

        Fænomenet blev også beskrevet herhjemme i Berlingske.

        Citat: “Der bliver selv i Berlingske Tidende skrevet groteske ting om mænd, som ikke ville holde et sekund på redaktionsgangen, hvis det blev skrevet om andre grupper. Tag for eksempel kandidatstuderende Ulla Holm, som i en kronik om de danske kønsroller i sexlivet skrev om danske mænd: »Manden er degraderet fra beskyttende vagthund og beskidt køter til en lille logrende vovse«. Den lader vi lige stå et øjeblik.

        I det hele taget er det symptomatisk for debatten, at mænd bliver reduceret til to yderligheder. Enten til en patriarkalsk undertrykker, der hindrer kvindernes velfortjente succes (for eksempel i musikverdenen). Eller til en taber-mand, der afmægtig ser på, mens kvinderne giver ham baghjul i karriere og uddannelse.

        Berlingske Tidende fanger selv denne dobbelthed ved eksempelvis at berette om (tilsyneladende) succesfulde karrierekvinder, som er begyndt at danne »kollektiver« med andre karrierekvinder og deres børn. Som det bliver formuleret er mænd nu blevet »praktisk unødvendige«. Citat slut.
        http://www.b.dk/kronikker/den-tavse-mand

        Drivkraften bag denne male-bashing kommer fra medierne, men også feministbevægelsen, hvilket Christina Hoff Sommers taler om i dette interview.
        http://www.scottlondon.com/interviews/sommers.html

        Hvis vi skal have en fair diskussion om M/K relationer, både i privat’sfæren og samfund’sfæren, så skal vi have begge sidder af mønten med, men det synes ikke at være populært hos diverse kvindegrupper. Kvinder har idag tre positioner, sådan som jeg ser det.

        1. De er kvinder
        2. De er ofre, når det er belejligt
        3. De er stærke og seje, når vi skal dyrke “women empowerment”

        Mænd derimod er enten nogle røvhuller, eller nogle skvat.

        • Et ps til mit ovenstående indlæg/reply. Nu hænger du dig åbenbart i små sproglige fejl, der dog ikke er forstyrrende for budskabet, hvorfor jeg hellere må rette enkelte fejl i ovenstående indlæg.

          …Udgangspunktet er (ikke) ligefrem fordrende…
          …så skal vi have begge sidder (sider) af mønten med…

          Skulle der være flere, så tilgiv mig, men den overordnede pointe skulle være klar.

        • Hej Mikkel! Undskyld jeg først svarer nu, jeg tjekker ikke f-frekvensen så ofte.

          Nu er jeg tilfældigvis en mand, men det er da godt at høre at mit køn er relevant for hvad jeg skriver. Or not. Jeg synes ikke, jeg hænger mig i stavefejl og andet—jeg er bare af den skøre mening at ord, you know, betyder noget.

          Du har sådan set ret i “Mikkel ikke forstå” hvis du kunne læse MFs indlæg som en opfordring til flere skældsord om mænd. Det lyder ærlig talt mest som om du med vilje misforstår indlægget.

          Jeg håber ikke, at du også bevidst misforstår mig. De nævnte bemærkninger om mænd er naturligvis stadig nedladende, de er det bare på en helt anden måde. Lidt groft opdelt er de fleste fornærmelser mod mænd enten 1) ikke kønnede (svin, røvhul etc.), 2) kønnede, men ikke fornærmende på grund af kønnet (mandschauvinist, ) eller 3) kønnede, men fornærmende fordi man antyder femininitet hos den modtagende part (tøsedreng, bitch, pussy, pige…).

          Ord som drengerøv kan vi måske godt klassificere som fornærmende på grund af mandekønnet, men jeg vil vove at påstå at denne kategori er den mindste.

          Til gengæld involverer næsten alle fornærmelser mod kvinder deres køn. Det har ikke noget som helst at gøre med at være et offer—det forbindes ganske enkelt bare oftere med noget negativt at være kvinde end med at være mand. Hvis du er uenig vil jeg naturligvis gerne høre hvorfor.

          Hvis samfundet altid har været delt op i mennesker og kvinder (lad os sige at du et øjeblik accepterer min præmis), hvordan er det så kvinders egen skyld at den fordeling findes? Det er ikke et retorisk spørgsmål.

          På samme måde tror jeg heller ikke du kan placere ansvaret for udtryk som kvindekrimi og kvindehumor—som er af en væsentligt anderledes karakter end kvindeaften eller kvindekamp—hos feminismen. Den må du klandre nogen andre for.

          Jeg tvivler også på, der er nogen der siger, at mænd ikke kan være ofre. Hvad jeg selv siger, og som jeg oplever at en del andre også mener er, at der ikke er strukturel ulighed til mænds ulempe. Hvad du beskriver som misandri og male bashing ser jeg som patriarkatet, der giver bagslag. Det gælder for eksempel tabermandsretorikken (det er btw mit indtryk af “tabermand” oftest bruges om mænd, der ikke scorer ret meget), der for det meste tages i brug af folk der er imod feminismen, eller reklamer, hvor mænd ser dumme og inkompetente ud—”Rengøring og indkøb er kvindens domæne, selvfølgelig kan mænd da ikke finde ud af det!”

          Jeg vil faktisk mene at nogen af de, der er mest bevidste om mænds problemer i dag er feministerne. Det er de nødt til at være, for man kan dårligt nævne ordet feminisme uden at nogen udbryder “WHAT ABOUT TEH MENZ?”

          Selvfølgelig skal vi også kritisere måden vi taler om mænd på. Jeg synes bare du retter kritikken mod et helt forkert sted.

  2. jeg kunne forestille mig, at begrebet husmorporno er afledt af det lige så nedladende ord “husmoderstrip” – altså noget man ikke rigtigt anser for at være særligt sexet men i mangel af bedre da meget sjovt og lidt høhø-agtigt noget at se på.

  3. Mette Frobenius

    Hej Alle, det er vist nødvendigt med et par uddybninger. Mikkel, jeg hverken ude efter degraderende ord om mænd, eller male-bashing. Min overordnede undren gik på det der sker med et ord, når der kommer noget feminint foran. Dreng er godt. Tøsedreng er ikke. Og ja, kvinder skyder ved gud også sig selv i foden – men vi er så også nogen der siden vi fyldte 25 har nægtet at deltage i noget, der bliver kaldt “tøse-middag”. Eller “Tøze-middag”, hvis den er hel gal. Og ja, mænd bliver også hængt ud – og tabermænd er ved gud heller ikke flatterende. Jeg synes dog stadig, at de eksempler jeg kommer med er mere nedladende.

    Men min opfordring var nok i højere grad, at vi bør bruge ordene mere ….gennemtænkt? Lasse Rimmer har lige undret sig på fb over, at DR præsenterer de tre nye værter til Melodi Grand Prix som: Powerpiger ( de er alle over 30) og Frank Hvam har for nyligt spurgt Kulturministeren, om vi også skal have kvoter i comedy, fordi der er flere mandlige komikere end kvindelige. Det affødte mange kommentarer. Gode indspark og sure opstød. Det bedste kom fra en mand, der kort konstaterede at der ikke burde tales om mande- og kvindehumor. Men om menneskehumor. Det er lige mig.
    hilsen Mette

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv