leatherdyke.cc

Tanker om objektivisering.

 

Der er en masse tanker, der roder rundt i mig og har gjort det i en del tid. Jeg ville egentlig have ventet med at skrive et indlæg omkring disse tanker, til jeg havde fået mere styr på dem. Men da jeg igennem nogen tid har oplevet, at jeg langt fra er den eneste med disse tanker, har jeg alligevel valgt at dele dem med dig.

 

Jeg har længe haft det ganske ubehageligt med den måde, som kvinder bliver fremstillet på i medierne, den måde kvinder ofte bliver omtalt og reageret på, men jeg har ikke kunnet sætte ord på mit ubehag.

 

Det er objektivisering af hinanden som køn, jeg tænker på, og ikke den objektivisering der også er en del af et kærligheds- og seksuelt forhold. I ganske lang tid troede jeg, at det var mig, der var noget galt med, at jeg var nærtagende, måske endda jaloux, eller blot havde et for lavt selvværd.

 

For en del år siden, spurgte jeg nogle mænd, hvordan det kunne være, at de tjekkede kvinder ud, f.eks. på nettet, og her er det altså ikke det samme som at se på hinanden i hverdagen, men nærmere at klikke og google efter kvinder, blot fordi de opfattes som attraktive og/eller fuckable kvinder.

 

Nogle af disse mænd udtrykte, at det ikke var noget de gjorde, og af de der sagde, at de gjorde dette, fik jeg svar som: ”Det er fordi jeg er en mand”, ”Det er naturligt” eller: ”Det er ligesom, når kvinder ser på sko”.

 

Tal lige om generalisering. For alle kvinder ser naturligvis på sko. Jeg gør, men jeg kender ganske mange, der ikke gør, ligesom jeg kender mænd, der kigger på både sko og tøj. Men det er nok en anden snak – men med modsat fortegn. Det skulle altså være, fordi vi er kvinder, fordi det er naturligt for os og gør os glade at kigge på sko. Virkelig?

 

Og kan man virkelig lave sammenligningen kvinder og sko. Prøv lige at tænke tanken til ende, hvis kvinder altså er mennesker og sko er ting, giver det så overhovedet nogen mening?

 

Disse mænd gjorde hvad de kunne for at få mig overbevist om, at det intet betød, at de ofte havde glemt det en halv time efter, og derfor skulle det heller ikke betyde noget for andre.

 

Til sammenligning: Hvis jeg kalder et mørkt menneske for nigger og siger, at det ikke betyder noget, så skal dette menneske da ikke føle sig stødt på nogen måde. Njaaaeee, den holder så heller ikke.

 

Men det var jo lige det, jeg oplevede, det betød – og betyder – rent faktisk noget, det opleves ganske ubehageligt. Og nej, jeg er ikke jaloux, jeg har ikke et lavt selvværd, og jeg er heller ikke nærtagende. Sammen med ganske mange andre kvinder så oplever jeg det ubehageligt, fordi det netop ér ubehageligt.

 

Jeg oplever derved, at mit køn bliver til ting, der skal vurderes og bedømmes, jeg oplever, at vi ikke er mennesker, men kropsdele, et trofæ, en pyntegenstand, en pausefisk og hvor fedt er det lige? Hvordan skulle jeg kunne opleve at være ligeværdig med den mand, jeg taler med, hvis hans ubevidste eller bevidste holdning igennem hans ageren, er at kvinder er ting, er objekter? Er det fordi, mænd er nogle ubetænksomme egoistiske væsener (ikke alle mænd), nej – naturligvis er det ikke det.

 

Mænd er også påvirket af vores kultur, akkurat som kvinder er det. Mænd bliver opflasket med drengerøven, boys will be boys, mænd er jægere og kvinder er samlere, udover at de jo også ser, hvordan kvinder bliver seksualiseret kropsdel for kropsdel i medierne, om det er via film eller reklamer, og alt dette påvirker os i den måde, som vi agerer på og forholder os til hinanden på.

 

Og nej, jeg tror personligt ikke på biologiteorien, der handler om, at det er naturligt, at vi opfører os på den måde overfor hinanden. Jeg oplever det som tillært igennem mange generationer, og det kommer til udtryk på rigtig mange måder. ‘

 

I diverse pornofilm er kvinden fremstillet som en, der er til for manden på alle leder og kanter, og manden er ham, der tager for sig. Vi ser reklamer for vægttab, brystforstørrelser, rynkefjernelse, fitness og meget mere, hvor fokus primært er på, at kvinden skal se ud. Min oplevelse er, at når en kvinde toner frem på tv, bliver hendes udseende i højere grad kommenteret og vurderet end ved mænd, kvinder bliver i højere grad googlet og tjekket ud end mænd, mænd får i højere grad lov til at træde ved siden af og blive tilgivet, end kvinder gør i det offentlige rum, uanset om man er politiker, skuespiller eller lignende.

 

Ganske mange nyhedsmedier benytter sig af clickbait, hvor de via et billede eller en overskrift henviser til noget seksuelt. De viser et par bryster, en åben kvindemund, de nævner f.eks.: ”Se (kvinde) gå i sauna” og andet, der indikerer kvinder og nøgenhed, som skal få deres læsere, primært mænd, til at klikke.

 

Der findes flere jokes om kvinder som den underlegne, dumme og nemme end der gør om mænd. Bare tag diverse blondine- samt voldtægtjokes.

 

Under VM i fodbold 2014 så jeg et indslag fra omklædningsrummet, hvor fodboldherrerne gjorde sig klar til kamp. De sprang ned fra bænken samlet og råbte: ”Store patter”. Da jeg nu her skulle lede efter klippet, desværre forgæves, faldt jeg over en video, hvor lytteren fik fortalt, at de hørte en bestemt sang, inden de gik på banen, nemlig ”Fissesangen”.

 

Er dette ligegyldigt? Det vil jeg vove at påstå, at det bestemt ikke er. Vi kan kalde det for humor, drengestreger (her er det voksne mænd) og bare for sjov. Men hvem er det egentligt sjovt for, og hvilke signaler giver dette videre til alle de mange børn og unge, og ikke mindst voksne, som de er idoler for?  Det er i hvert fald ikke noget, som jeg har lyst til at videregive til mine børn.

 

Eller se på de reklamer fra Nygart på Movia-busserne, der fortæller kvinder, at de skal få gjort noget ved deres bryster, så de kan gøre f.eks. Fyn kønnere. Se på reklamer for Cult, hvor ganske unge kvinder bliver til servicerende seksualiserede brugs- og pyntegenstande.

 

Se i diverse film, hvor kvinder er blevet photoshoppet, så de fremstår mere seksualiserede og mere rynkefri end virkeligheden. Det er ikke så længe siden, at Keira Knightley i protest stod frem og proklamerede, at hun var ganske træt af, at hun altid fik photoshoppet sine bryster større og derfor lagde et topløs billede op, hvor hendes bryster ikke var blevet ændret på.

 

Selv i Disney-film ligner de kvindelige figurer rene Barbie-dukker, primært hvide og med taljer så utroligt tynde, at langt de færreste levende mennesker kan være med. Og det er idealer, som vi flasker vores børn op med. Desværre ser vi også, at seksualisering og objektivisering i højere grad også er ved at ske for mændene. Men det gør det bestemt ikke bedre. Det er et forkert spor at gå ind på, og vi bør hellere gå den anden vej, hvor kvinder i højere grad bliver afseksualiseret, i stedet for at vi også begynder at seksualisere og objektivisere mændene.

 

Når der er så stor fokus på, hvordan kvinder ser ud; at vi skal være pæne, slanke, rynkefri, ærbare og frække på samme tid, så lærer vi ubevidst, at vi som kvinder skal gøre en indsats i forhold til disse ting for at kunne opnå anerkendelse, ligesom mænd lærer, at det er disse ting, de skal give os anerkendelse for.

 

Derfor bliver en del mænd vrede, når der bliver sagt fra over for deres objektivisering, over for kommentarer på kvinders udseende, hvorvidt de opfatter kvinder som likeable og fuckable og over for berøringer og lumre kommentarer og henvendelser.

 

Min lille lommefilosof siger mig, at de netop opfatter denne ageren som en kærlighed til kvinden, men når kvinden nu ikke opfatter det at blive tingsliggjort som en kærlighedserklæring, så er det måske på tide at ændre på denne tilgang til kvinden.

 

Der er efterhånden rigtig mange standarder, vi som mennesker skal leve op til for at være en ”rigtig mand” og en ”rigtig kvinde”. Det giver ikke plads til at være anderledes, for uanset hvad så fodrer det vores fordomme, det påvirker den måde, som vi bliver opdraget på, det berører den måde, vi interagerer med hinanden på, det påvirker vores selvværd og vores selvbillede, det begrænser os som mennesker og er derfor vigtigt for os alle hver især. Men skal vi så bare tage os sammen, vi har jo gennemskuet mediernes påvirkning, og den påvirkning der er igennem vores sprog, opdragelse og normer?

 

Det kunne jo være rart, hvis det blot var det, der skulle til. Desværre er vi mennesker og derigennem påvirkelige. Derfor mener jeg, at medierne også har et kæmpe ansvar for den måde vi fremstiller hinanden på som køn, som kropsdele og ud fra, at det er vigtigere at se ud end at være.

 

En ændring må starte hos os selv hver især, ved det vi siger, og det vi gør. Så når vi næste gang vil kommentere på en kvindes (eller mands) udseende, næste gang vi bliver opfordret til at klikke efter hel- og halvnøgne kvinder, næste gang vi vil tjekke en kvinde ud for at vurdere, hvor lækker vi synes hun er, så kan vi vælge at lade være.

 

Vi kan blive bevidste omkring, hvad vi støtter og derigennem påvirke medierne og hinanden. Vi kan dermed være bevidste omkring, hvad vi selv siger og gør, om vi derigennem støtter mediebilledet af mennesket (oftest kvinden) som objekt, eller om vi vil lære at se på hinanden som hele mennesker uanset køn, race, seksualitet m.m.

 

Er det nemt at ændre? Nej det er det ikke.

 

For vi mennesker er ikke blot nysgerrige, vi er også vanemennesker. Derfor skal vi først kunne aflære de gamle vaner, før vi kan lære os selv nye. Jeg har selv med fordel spurgt mig selv, f.eks. inden jeg klikker på eller googler efter noget på nettet: “Vedkommer dette egentlig mig?“, og er svaret nej, så undlader jeg.

 

For er grunden blot et øjebliks aflad, så er det for mig at se en rigtig dårlig grund, når det samtidig er med til at understøtte et menneskesyn der er mig dybt imod. Fortsætter vi i den vanlige måde at agere på, så er vi en del af problemet, og kan vi ikke erkende dette, kan vi ikke heller ikke være en del af løsningen.

 

Vi kan ikke gøre det alene hver især, men sammen kan vi gøre en forskel.

 

 

 

photo credit: pescatello via photopin cc

 

 

Jannie Nielsen Hansen

Jeg skriver om livet og kærligheden samt mennesker og relationer og har her på F-frekvensen fokus på ligeværd. Min overbevisning er, at livet og kærligheden ville have meget bedre betingelser, hvis vi i langt højere grad havde ligeværd, uden alle de begrænsninger som vi er påvirket af igennem vores kultur i forhold til, hvad det vil sige at være en “rigtig mand” og en “rigtig kvinde”. Jeg undrer mig gerne for at blive klogere på mig selv og mennesker generelt.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv