leatherdyke.cc

Kære Grundlov

 

Der er sket meget, siden vi fik dig i 1849. Dengang var det kun mænd over 30 år med egen husstand, der fik stemmeret, hvilket var ca.15 procent af befolkningen. Så det var et stort skridt, da kvinder og tjenestefolk ved grundlovsændringen i 1915 også fik stemmeret. Men det betød dog ikke umiddelbart, at mænd og kvinder blev ligestillede. Det er kommet gradvis.

 

Vi er kommet langt, når det gælder ligestilling i Danmark 2015, men vi er ikke i mål endnu. Vi har stadig nogle udfordringer, som vi skal tage et opgør med, som fx barsel, vold, ligeløn, lige repræsentation i topppen, sexkøb – og sexisme, som først nu er ved at blive anderkendt som et problem. Sexisme handler om fordomme og diskrimination på baggrund af køn, og det fastholder kvinder i en underlegen position. Sexisme er i høj grad rodfæstet i ubevidste forestillinger om mænd og kvinder. Disse kulturelle forståelser om kønnene – hvordan mænd og kvinder taler, tænker, agerer og ser ud – er dybt forankret i vores opfattelse af virkeligheden. Hvis vi skal forsøge at ændre på det, er vi nødt til at blive bevidste om de kulturelt nedarvede mønstre om mænd og kvinder, og hvordan de er blevet en del af vores fysiologi og vores oplevelse af hinanden. For de ændres kun, hvis vi bliver bevidste om dem.

 

Vi er i gang med at skabe forandring. Vi er begyndt at blive mere bevidste om og italesætte sexisme, som især bliver tydeligt, når vi kigger på sexchikane eller hverdagssexisme. Sexismedebatten, der har kørt intenst i medierne i løbet af det tidlige forår, har dokumenteret, at sexisme i høj grad eksisterer og udfordrer vores opfattelse af Danmark som et forholdsvis ligestillet land. Faktisk står det så grelt til, at Danmark ifølge en EU-undersøgelse fra 2014 er det land i Europa med den højeste forekomst af sexchikane. Det er rigtig skidt. For så længe det er acceptabelt, at mænd råber ad eller rager på kvinder, kan vi ikke opnå et lige forhold mellem kønnene.

 

Sexisme lyder måske ikke umiddelbart så alvorligt, når man sammenligner med andre problemer, kvinder også bliver udsat for. Men sexisme er et nedbrydende grundvilkår. For de fleste, der udsættes for en eller anden form for undertrykkelse i kraft af deres køn, er det den daglige dosis af mindre oplevelser, som stille og roligt hober sig op. Det er de små hverdagssexistiske ting, som tilsammen udgør en kultur, hvor en kvinde betragtes som underlegen i forhold til en mand. Vi er derfor nødt til at nedbryde de strukturelle barrierer, der skaber sexisme. Vi er nødt til at italesætte sexisme, når vi ser den ramme andre, og når vi oplever den på egen krop. Vi er nødt til at styrke vores egen og andres bevidsthed med det mål at bekæmpe sexisme og skabe et samfund, hvor kønnene er ligestillet. Det her handler ikke om en lovændring. Det handler om en holdningsændring.

 

En metode er aktivisme, som den der skabes i Dansk Kvindesamfunds ’Stop Sexisme’.

 

’Stop Sexisme’ består, ud over tilbud om foredrag og oplysning, af en lukket gruppe på Facebook. Stop Sexisme-gruppen kan med rette siges at have skabt grobund for en græsrodsbevægelse. En bevægelse, som danner fællesskaber, aktivisme, oplyser, debatterer og flytter grænserne for, hvad man kan tillade sig over for sine medmennesker. I denne gruppe oplever primært piger og kvinder at blive taget alvorligt, når de fortæller om deres oplevelser med hverdagssexisme. Gennem støtte fra fællesskabet i gruppen opnår de styrke til at sige fra, næste gang de udsættes for sexisme.

 

Ved at bruge ordet hverdagssexisme og koble det på alle de små ting, som piger og kvinder møder i hverdagen, har vi fået en måde at tale om fænomenet på. En måde, som vi ikke før har haft. Alle de oplevelser som piger og kvinder har troet var et grundvilkår for deres køn: at de i skolen har fået at vide, det er drengestreger, når de har fået revet op i bluserne og er blevet taget på brysterne. Når de bliver udsat for diverse blufærdighedskrænkelser og forskelsbehandling på arbejdet, i privatlivet, på diskoteker og i det offentlige rum. Det er der nu mulighed for at tale åbent om.

 

Gruppens medlemmer, der tæller både mænd og kvinder, har udover at have fundet støtte og opbakning til at sige fra, dannet et stærkt fællesskab, hvor de står sammen om at modarbejde hverdagssexisme. Fællesskabet har givet dem en oplevelsen af, at de ikke står alene med problemerne. Det er et fællesskab, som er lykkedes med at sætte sexisme på dagsordenen i det offentlige rum. Og det er et fællesskab, som vokser i både styrke og omfang, hver dag der går. Et fællesskab, som er i gang med at forandre den måde, vi som samfund vurderer, taler om og behandler kvinder på.
Sexisme florerer stadig i bedste velgående. Den er endnu ikke elimineret. End ikke formindsket. Men flere og flere bliver bevidste om, at den eksisterer, og det er det første skridt på vejen til forandring. Sammen kan vi få det til at ske.

 

Vi må altid huske på, at ligestilling ikke er et individuelt anliggende. Ligestilling er et politisk og samfundsmæssigt anliggende. Den vigtigste og største politiske opgave er at skabe rammerne for, at vi alle får lige muligheder for at udvikle vores potentialer. At vi får lige løn for lige arbejde. At vi behandles lige i samfundet. At vi kan føle os lige trygge og sikre. Uanset hvilket køn vi har. Et af de første vigtige skridt for at opnå dette blev taget, da vi fik stemmeret i 1915, – mange skridt er taget siden, de sidste mangler endnu. Men vi er der næsten.

 

Lisa Holmfjord

Lisa Holmfjord vil først og fremmest blogge om de væsentlige ligestillingsproblemer i Danmark. Lisa Holmfjord er socialrådgiver af profession og har primært beskæftiget sig med vold mod kvinder, siden 2001. Er i dag krisecenterchef for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Derudover er Lisa Holmfjord forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv